- med borgerne i centrum

Det er i stort omfang på lokalt niveau, at vi træffer de beslutninger, der påvirker vores nære miljø, og som dermed betyder meget for os og for vores familiers hverdag. I Gladsaxe bor og lever vi i en god kommune, som vi som konservative ønsker at gøre endnu bedre.

Vi har gennem årtier deltaget aktivt i et positivt samarbejde om, hvordan Gladsaxe som kommune skal se ud og drives som et fællesskab. Vi skal være glade for de ting, vi har opnået, men vi skal også VIDERE.

For Det Konservative Folkeparti er det borgerne, der er i centrum, og de kommunale tilbud skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker.

Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe arbejder målrettet for at sikre, at fremtidens Gladsaxe udvikler sig i den rigtige retning til gavn for både borgere og erhvervsliv og dermed for dig og din familie.

Læs mere om vores visioner for Gladsaxe her.

Borgerlige stemmer, der arbejder for Gladsaxe

Det Konservative Folkeparti er et borgerligt parti, der sætter borgerne i centrum, og værner om den personlige frihed. Vi vil styrke og forsvare det personlige ansvar og initiativ. Vi arbejder på at opnå størst mulig indflydelse og fremme konservative mærkesager alle de steder, hvor det er muligt.

 

Det Konservative Folkeparti er et parti for ansvarsbevidste mennesker. Vi sætter os ikke hen i en krog for os selv og nøjes med at tale om det samfund, vi ønsker. Det Konservative Folkeparti går ind i kampen, dér hvor meningerne brydes, og samarbejder med alle de kræfter, som kan føre os i den rigtige retning.

 

Vi er et borgerligt parti, der tager medansvar og ønsker at sætte vores fingeraftryk, hvor vi kan komme til det, gerne i samarbejde med de øvrige borgerlige partier, som vi sidder i regering med. Vi vælger ikke frivilligt at sidde med hænderne i skødet. Lokalt er vi borgerlige stemmer, der arbejder for dig – og gør en forskel i Gladsaxe.