MED BORGERNE I CENTRUM

Vi skal dyrke og udvikle dialogen med borgerne
Af formanden for den konservative gruppe i Gladsaxe Byråd Lars Abel

Politik blandt mennesker – har altid været udgangspunktet for mit personlige virke som politiker. Det er vigtigt, at vi som byrådspolitikere oplever og er en del af dagligdagen i det samfund, vi er med til at skulle træffe beslutninger for. Derfor er dialogen med borgerne, brugerne eller hvilken rolle, de mennesker, som vi er sammen med indtager, vigtig.

Den danske demokratiske model bygger på det såkaldte repræsentative demokrati. Det indebærer, at vi som politikere er valgt til at træffe beslutninger på borgerne vegne. Det gør vi imellem valgdagene. På selve valgdagen er det op til vælgerne at vurdere, om vi har gjort det tilfredsstillende, og om vi kan få lov til at fortsætte i en ny valgperiode.

For at træffe de rigtige beslutninger er det en afgørende forudsætning, at vi lytter til borgerne. Vi skal lytte til de almindelige mennesker i de omgivelser, hvor de og vi færdes. Vi skal undgå at løfte os selv op på en piedestal, hvor vi hurtigt risikerer at miste jordfornemmelsen og kommer til at træffe de forkerte beslutninger.

Det er ikke ligefrem moderne at deltage i partipolitiske møder. De fleste vælgere træffer deres beslutninger om, hvor de sætter deres kryds på valgdagen, ved at følge mediernes ofte uvirkelige billede af politikerne. I disse tider er det dermed også mest toppolitikerne, der oftest kommer til at præge mediefladen. Hvem trænger bedst igennem og træder ud af tv-skærmen på den mest tiltalende måde. Landspolitikken dominerer stadig mere også den kommunalpolitiske dagsorden. Det er faktisk synd. Borgerne har brug for at mødes med og tale med deres lokale politikere. Det vil give dem et mere ægte billede af, at vi alle som kommunalpolitikere arbejder effektivt med at forstå dagligdagen og få truffet de beslutninger, som er til gavn for borgerne i vort område.

Strukturreformen skulle sikre borgerne én indgang til det offentlige. Mange borgere har vanskeligt ved at finde denne ene indgang. Verden er fortsat kompleks og vanskelig, især når man har et problem, som skal løses her og nu. Folketinget detailstyrer meget mere i dag end tidligere. Derved er mange dagligdags problemstillinger løftet op på et generelt administrativ niveau, hvor de kommunale sagsbehandlere nødvendigvis skal forvalte reglerne frem for at vurdere det problem, som den enkelte borger har.
Det er netop her dialogen har sin berettigelse. Vi har som lokalepolitikere pligt til ustandselig at søge dialogen med borgerne. Vil vi forbedre borgerkontakten, så gælder det om at være lige netop dér, hvor borgerne er, eller hvor vi som kommune løser opgaverne for borgerne som brugere. Vi skal være til stede i daginstitutionerne, i skolebestyrelserne, i boligselskaberne, og vi skal være til stede i ledelsen af organisationer og foreninger, som kommunen har et tilhørsforhold til, eller hvor vi gerne vil være med til at ”gøre en forskel”. Det har vi heldigvis også haft en lang tradition for i Gladsaxe Byråd. Det er ikke tilstrækkeligt at mødes på rådhuset og drøfte en dagsorden, som er udarbejdet af nok så dygtige medarbejdere. Det er ikke tilstrækkeligt blot at træffe beslutningerne i lukkede udvalgsmøder uden deltagelse eller mulighed for dialog med de mennesker, hvis dagligdag påvirkes direkte af vore beslutninger.

Vi har pligt til at forstå dagligdagen ude i hverdagen. Dér hvor de almindelige mennesker færdes. Nok er vi byrådspolitikere, men vi er også – og skal fortsat være det – almindelige mennesker, som har ønsket – og borgerne valgt til – at varetage samfundsmæssige interesser. Nogle vil påstå, at det vil være fuldt tilstrækkeligt, at politikerne mødes med de forskellige interessenter 1-2 gange hvert år. Det må jeg protestere imod. Vi skal være der ”hver dag”. Vi skal deltage i skolebestyrelsesmøderne eller brugerbestyrelsesmøderne osv. osv. Tilsammen opbygger alle byrådsmedlemmerne derigennem en ekstra kompetence og indsigt i tingene – byggende på den daglige dialog med borgerne ude i hverdagens miljø – som (forhåbentlig) sætter os i stand til at træffe de rigtige – og i hvert fald bedre beslutninger, end vi kan gøre ”på afstand” uden dialog med de involverede.

Det vil altid være lettere at træffe en beslutning, når man ikke nødvendigvis har direkte kendskab til dagligdagens virkelighed. Nogle vil kalde det en slags ”armslængdeprincip”. Men byrådsmedlemmerne er altså ikke bedre end de andre mennesker. Derfor skal vi ikke frivilligt kravle op på piedestalen og begynde at tro, at ”vi er noget”.

Uden den daglige dialog med vore medborgere, er vi ikke noget i os selv. Det bliver for koldt og upersonligt. Så kan vi naturligvis også blot henvise borgerne til sagsbehandlerne og deres regler. Menneskeligheden og indsigten i almindelige menneskers hverdag forsvinder imidlertid. Vi skal dagligt påvirkes i alle de miljøer, vi færdes. Det er denne påvirkning, der forhåbentlig gør os til bedre politikere.
Det er det politik også handler om – den daglige dialog blandt mennesker.