I Gladsaxe har vi altid fokuseret på en værdig ældrepleje

Det fortsætter vi naturligvis også med efter vedtagelsen af den ny værdighedspolitik.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Heldigvis har vi altid i Gladsaxe Byråd målrettet fokuseret på en værdig ældrepleje. Lige siden jeg som ung konservativ politiker blev medlem af Social- og Sundhedsudvalget, har jeg haft opmærksomhed for og fulgt vores indsats for ældreplejen. I dag er det Seniorrådets ansvar. Ældreplejen har aldrig været og skal heller ikke i fremtiden være en partipolitisk kampplads. Vi har pligt til at bistå vore ældre borgere. Naturligvis vil der altid være situationer, hvor enkelte borgere føler, at de er kommet i klemme, eller har behov for yderligere hjælp fra det offentlige. Gladsaxe er imidlertid efter min opfattelse med til at forvalte ældreplejen på en god og ansvarlig måde – indenfor de rammer, som Folketinget gennem tiderne har fastlagt.

Da Folketinget som led i Finanslov 2016 besluttede, at alle landets kommuner fremover skal udarbejde en såkaldt ”værdighedspolitik” for ældreplejen, gav det naturligt en god anledning til at forvaltning og politikere gennemgik den hidtidige indsats, drøftede den med de involverede borgerne, og sammenskrevet politikken. Byrådet godkendte således med konservativ støtte – naturligvis - i byrådsmødet forleden denne politik. Dog kan det undre, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke støtter Gladsaxes fremtidige værdighedspolitik.

Budgetforligspartierne var forudseende

Som konservativ i Gladsaxe Byråd er jeg meget tilfreds med, at vi allerede sidste efterår i budgetaftalen for 2016 besluttede at videreføre de ekstra initiativer, som Gladsaxe allerede havde iværksat med baggrund i Folketingets tidligere Ældremilliard. Havde vi ikke gjort det, havde vi i princippet skullet stoppe disse.  Vi gjorde det naturligvis under forudsætning af, at der blev vedtaget en ny central pulje til finansieringen.

Da Folketinget i Finanslov 2016 traf beslutning om Værdighedsmilliarden som en varig, årlig bevilling til udbredelse og implementering af værdighedspolitikken i kommunerne, kunne vi straks videreføre vore forskellige initiativer. I øvrigt vil Værdighedsmilliarden i fremtiden blive en del af det kommunale bloktilskud, hvilket jeg ser som en absolut fordel for det kommunale selvstyre. Budgetforligspartierne handlede således nærmest på forskud – en ekstra god anledning til, at Det konservative Folkeparti deltog i budgetforliget. For Gladsaxes vedkommende drejer det sig i 2016 om et ekstra tilskud på godt 11,7 mio. kr.

Fem værdiområder

Værdighedspolitikken er sammensat af fem overordnede værdier:

Den tager udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder på ældreområdet, og gav i høringsfasen interessenter mulighed for at komme med input til indholdet i politikken. Der har været afholdt en workshop, og Seniorrådet, Handicaprådet, bruger- og pårørenderådene ved vore seniorcentre og endelig medarbejderne indenfor de relevante områder, har været hørt.

Politikken beskriver de overordnede værdier for den træning, pleje og omsorg, som tilbydes alle borgere med behov for støtte fra kommunens ældrepleje. Det gælder såvel støtte til praktiske aktiviteter og personlig pleje i borgernes eget hjem som på kommunens seniorcentre. Samarbejde og dialog med borgerne og deres pårørende er en hjørnesten i ældreplejen. Målet er, at træning og pleje, så vidt det er muligt, skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, vaner og livshistorie.

At leve på egne betingelser

Det er en vigtig opgave i tilrettelæggelsen af træning og pleje, at alle borgere – uanset alder og helbredstilstand – understøttes i at bevare så aktivt og selvstændigt et liv som muligt. Vi kan fra kommunen understøtte dette ved at anvende faglige metoder som rehabilitering og personcentreret omsorg. Således skal de ældre have mulighed for at kunne fortsætte med at leve deres liv på egne betingelser, og have en hverdag med dét, som skaber mest mulig glæde for hver enkelt. Helst et liv med glæde, indhold og mening.

Støtten skal formes, så den i størst muligt omfang passer til den enkeltes unikke ønsker, behov og funktionsevne, så den enkelte kan klare praktiske gøremål og de sociale og fysiske aktiviteter, som giver mest livskvalitet i hverdagen. Det stiller naturligvis krav til at medarbejderne har de rette kompetencer, at vi inddrager de pårørende og også benytter os af velfærdsteknologiske løsninger.

Juni 2016