Nej til uhæmmet, højt og tæt byggeri ved Mørkhøjgaard

Konservative mener ikke, det er nu, at kommunen skal lægge op til en helt ny bydel omkring den fredede Mørkhøjgaard. En bydel, hvor der ifølge planerne skal opføres ca. 475 nye boliger i alt, etage og tæt lav, hvoraf de 350 vil kunne opføres på Freja Ejendommes areal. Det svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 91, hvis skovens areal ikke regnes med som byggeretsgivende. Planerne indeholder byggeri af etageboliger på op til 4-6 etager – punktvis måske endnu højere. Langt mere end det lave rækkehusbyggeri, som allerede findes i det gamle Mørkhøj.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

”Vil vi som Gladsaxe politikere virkelig den udvikling, som ØU i april 2019 helt overordnet blot ”tog til efterretning”?

Befolkningsprognosen 2019-2034 forudsiger, at indbyggertallet i Gladsaxe i 2034 når op på 80.984 borgere. Forudsætningerne er præciseret i et notat 29. juli 2019, nemlig til det forventede boligbyggeri og politisk vedtagne lokalplaner og byggetilladelser. ”Elastikken” i befolkningsprognosen er imidlertid de estimater, som ”i højere grad” bygger ”på politiske tilkendegivelser af, hvor i kommunen der ønskes nybyggerier samt interessetilkendegivelser fra ”developere”, dialog med ejendomsmæglere mv.”

Er det den udvikling, vi ønsker?

Gladsaxe skal udvikles afbalanceret og med omtanke

Konservative ønsker at understøtte en afbalanceret udvikling i kommunen. Vi ønsker ikke den hastige, uhæmmede vækst, som et flertal tilsyneladende fortsat helt unuanceret disponerer efter. Den konkrete sag på byrådets dagsorden er et godt eksempel på, at vi har muligheden for at sige stop. Efter vores opfattelse er det ikke tiden nu, at byrådet godkender en helt ny bydel omkring Mørkhøjgård. En bydel, hvor der skal opføres ca. 475 nye boliger i alt, etage og tæt lav, hvoraf de 350 vil kunne opføres på Freja Ejendommes areal. Det svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 91, hvis skovens areal ikke regnes med som byggeretsgivende.

Hvem er det, der styrer udviklingen i Gladsaxe Kommune? Er det de såkaldte ”developere” eller ejendomsmæglerne? Vi hører meget om, at kommunens forvaltning løbes på dørene af developere, som står i kø, for at få lov til at bygge nye boliger – nærmest overalt hvor det er muligt. Er det dem, der skal bestemme udviklingen hos os? Eller er det os som politikere, der med det mandat, borgerne har givet os, skal bestemme, hvor og hvor meget vi som kommune ønsker at få bygget?

Vi skal sikre plads også til fremtidens arbejdspladser

Freja Ejendomme og developeren, som nu peger på nyt boligbyggeri på de konkrete arealer ved Mørkhøjgård kan ikke have forventning om, at byrådet vil medvirke til den udvikling. Den foreslåede fremtidige anvendelse til boliger er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Hvorfor er det, at byrådet ikke fortsat ønsker at området fastholdes helt eller delvist til erhverv eller ”forskning”/vidensby, som de gældende bestemmelser omfatter? Konservative har den opfattelse, at vi også skal sikre plads til fremtidens arbejdspladser indenfor kommunens rammer – gerne tæt ved bopælen. Derfor har byrådet ingen forpligtigelser til at erstatte erhverv med fremtidige boliger netop her.
Skulle byrådet alligevel ønske at omdanne nogle af arealerne til boligbyggeri. Hvorfor skal det så ske i de dimensioner, som forslaget nu lægger op til. Etageboliger på op til 4-6 etager – punktvis måske endnu højere. Langt mere end det lave rækkehusbyggeri, som allerede findes i det gamle Mørkhøj. Ved byvandringen i området for nyligt med interesserede borgere, talte nogle om, at det kunne være spændende, hvis der etableres noget i retning af en ”landsby”. For mig at se, er der ikke meget ”landsby” i det omfattende og høje etagebyggeri, der nu åbnes adgang til at bygge.

Bebyggelsesprocenten skal ikke altid være den højest mulige

Hvorfor kigger vi ikke på de gode, lave og åbne/tætte boligbebyggelser, vi igennem årene har fået etableret andre steder i Gladsaxe? Tag Søndergårds Parken, Skoleparken, Branddammen, og andre gode bebyggelser, som tilbyder beboerne gode ”landsbyagtige” miljøer? Hvorfor skal bebyggelsesprocenten øges og øges til det nærmest ”højst mulige”? Der findes mange gode eksempler, som absolut ikke behøver at blive til store massive betonblokke og karréer, som vi jo desværre også har eksempler på.

Dertil kommer store trafikale udfordringer, herunder også parkeringsmæssigt, behov for nye institutioner, bl.a. børnehuse osv., som de mange nye boliger naturligvis også nødvendiggør. Hvor skal vi gøre af alle de mange mennesker? Vi skal jo også finde plads til fremtidige ældre og plejeboliger, selv om vi aktuelt har sagt, at vi ser tiden an. Hvor bliver der plads til de virkeligt grønne byrum? Vi ønsker – siger alle - en grøn kommune. Men når vi byplanlægger, består planerne kun af ordet ”grøn” og ordet ”miljø” mange steder. Naturen og de frie ”vilde” naturomgivelser, adgang til naturoplevelser, og plads til fritid, idræt, derimod gøres der mindre og mindre plads til. En trist og visionsløs udvikling. Vi behøver jo ikke ligefrem at stile efter at etablere mere ”stenbro”, selv om vi heldigvis stadig har skoven, Bagsværd Sø, moserne i vores område.

En stærk kommuneplan skal sikre en fornuftig udvikling, der ikke styres af developere, men af kommunens overordnede interesser

Det bliver interessant at høre nærmere om planerne for den kommende kommuneplan, som forhåbentlig – i tide – kan være med til at give flere partier end Konservative anledning til at stoppe op og vurdere tempoet for den fysiske vækst i Gladsaxe. Det er os som politikere, der skal træffe beslutning om tempoet – ikke developere og bygherrer, der drives af – absolut helt legale – men snævre egeninteresser, der ikke nødvendigvis flugter med de ønsker, vi har for kommunens fremtidige udvikling. Og med den fornyede debat om Bagsværd Bypark, som også er på dagsordenen lige efter nytår, er det tydeligt, at nogen ønsker at forcere en udvikling, vi som politikere ikke har pligt til at efterkomme.

Konservative ønsker at hele byrådet for alvor begynder at tænke sig om. Vi ønsker en sund og afbalanceret vækst, hvor byrådet så tidligt som muligt kan vurdere de samlede konsekvenser af det, der sker. Vi behøver ikke at sige ja til alt og alle, blot fordi de banker på døren. Så må de går andre steder hen med deres ønsker om at bygge nye boliger. Området ved Mørkhøjgård bør være det første sted, hvor vi siger fra.

Bevar adgangen til at etablere fremtidens arbejdspladser, der hvor vi tidligere har besluttet af placere erhvervsaktiviteten. Vil man skabe nye boligområder, så sørg for at bygge så lavt åben/tæt bebyggelse som muligt. Områder, hvor menneskene kan leve sammen og trives i ”landsbyagtige” kvarterer og med fortsat tanke for bevarelsen af de reelt grønne områder.

Konservative foreslår:
At plangrundlaget for området omkring Mørkhøj Bygade og Mørkhøjgård ikke ændres til høj, tæt boligbebyggelse, som angivet i developerens byudviklingsprojekt, men principielt opretholdes eller ændres til fortsat udnyttelse som erhvervs- eller videns-/forskerby aktiviteter.

18. december 2019
Lars Abel