”Alle børn skal lære mere” – det gælder også i specialundervisningen for bl.a. autister

Bakkeskolen i Bagsværd er en specialskole med et helhedstilbud til elever med autisme.

Konservativt ønske om at få belyst, hvordan Gladsaxe tilbyder børn i specialundervisningen de rette kompetencer, f.eks. autister, rejses i Børne- og Undervisningsudvalget (BUU) som led i status for Folkeskolereformen.

Af Lars Abel, 2.viceborgmester, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Skolerådsmødet (formændene for at Gladsaxes skolebestyrelser og medlemmerne af byrådets Børne- og Undervisningsudvalg) blev i juni i år afholdt på Bakkeskolen i Bagsværd. Bakkeskolen er en specialskole med et helhedstilbud til elever med autisme. Jeg sidder selv som byrådets observatør i bestyrelsen, og har haft lejlighed til at følge arbejdet igennem en del år. Allerede da jeg i 1998 blev formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Københavns Amtsråd lærte jeg hurtigt særligt at påskønne den store personlige, faglige og pædagogiske indsats, som hele personalet på specialskolerne udfører.

Stærkt fokus på integration
Siden er der sket meget. Der har været – og er fortsat – et stærkt fokus på inklusion, dvs. at flest mulige børn søges integreret i de almindelige folkeskoler. Hvor det har vist sig ikke at være muligt, har vi bl.a. i Gladsaxe oprettet særlige gruppeordninger for de elever, som har særlige behov, f.eks. på Buddinge Skole. Personligt har jeg altid være tilbageholdende med at kræve for megen inklusion. Jeg tror ikke, at det altid er den bedste løsning for det enkelte barn.

Derfor er det vigtigt for mig, at vi i Gladsaxe i forbindelse med status for Folkeskolereformen særligt beskriver og vurderer, om vi løser opgaverne i forhold til specialundervisningsbørnene, f.eks. autisterne, godt nok. Opnår vi den kvalitet i vore tilbud, som de berørte børn har behov for? Hvordan kommer disse børn videre? Vi skal naturligvis arbejde ud fra et helhedssyn i pædagogikken i form af ”forberedelse til hele livet”, specielt da en del af disse børn ikke vil kunne magte arbejde og fritid på almindelige vilkår og nærhed til normalmiljøerne uden tab af spidskompetencer.

Regional rammeaftale

Da Københavns Amt med udgangen af 2006 lukkede ned, overtog Gladsaxe Kommune bl.a. ansvaret for Bakkeskolen. Siden da indgår planlægningen af den vidtgående specialundervisning i et nyt planlægnings- og udviklingsinstrument, såkaldte rammeaftaler, mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden. I starten gjaldt det om at sikre, at hver kommune kunne løse sin myndighedsopgave, når den ikke selv rådede over et kvalificeret tilbud.

I Københavns Amt havde vi en mangeårig politisk tradition for, at tilbud om vidtgående specialundervisning skulle specialiseres mest muligt. Derfor havde vi også relativt flere specialskoler i amtet end i andre amter, herunder Frederiksborg Amt, som nu er en del af Region Hovedstaden. I dag involveres KKR – Kommune Kontakt Rådet – i de netværk, som indgår i visitationen. Hvor vil der være størst behov for at have tilbud i såvel specialklasser på enkelte skoler som specialskoler. I det netværk, som Gladsaxe indgår i, indgår Bakkeskolen, Kasperskolen i Ballerup og Sofieskolen, som også ligger i Bagsværd, men som også har et bo- og behandlingstilbud til elever med autisme.


Eleven altid i centrum på Bakkeskolen
Bakkeskolens mål er at gøre eleverne så selvhjulpne og livsduelige som muligt med respekt for deres særegne personlighed. Eleverne går i klasser med 4-6 elever, som er sammensat ud fra en vurdering af, hvordan eleverne bedst fungerer sammen. Dog tilstræbes, at spændet mellem eleverne i klasserne begrænser sig til to til tre årgange. Undervisning og aktiviteter tilrettelægges med inspiration af TEACCH (pædagogisk metode) og bygger på velstruktureret og visualiseret specialpædagogisk, som skaber tydelighed og mening for den enkelte elev. Undervisningen og aktiviteterne tager udgangspunkt i at den enkelte elevs ressourcer, interesser og læringsstile tilgodeses bedst muligt.

For mig er det også vigtigt, at Bakkeskolen arbejder ud fra grundlæggende værdier som respekt, anerkendelse, nysgerrighed, kreativitet, mod og nærvær. Det har været en vigtig opgave for bestyrelsen at drøfte og fastlægge disse værdier. Det stiller specielle krav til lærere, pædagoger og vejledere på Bakkeskolen. Arbejdet er ikke helt det samme som et job i den almindelige folkeskole og kræver under alle omstændigheder en autismefaglig overbygning.

Aspergerlinjen på Høje Tåstrup Gymnasium
Et initiativ, som jeg med stolthed var med til at tage som amtsrådspolitiker, var etableringen af et særligt gymnasialt tilbud til elever med Aspergers Syndrom. Det kom til at ligge på Høje Tåstrup Gymnasium, hvor der siden 2007 tilbydes særligt tilpassede fysiske og pædagogiske rammer, men på samme formelle vilkår som øvrige gymnasielever. Man har været pionerskole på området, og man har mødt mange og store udfordringer i udviklingen af tilbuddet. Det er altid vigtigt, at der skabes et overblik over den enkelte elevs situation og udredning. Aspergers syndrom viser sig i tre autismeformer, atypisk autisme, infantil autisme og Aspergers syndrom. Betegnelsen vil forsvinde som psykiatrisk betegnelse; alle tre kategorier skal hedde ”autisme” i fremtiden. Man går over til at skelne mellem forskellige funktionsgrader: højt – lavt fungerende autister.
Unge med Aspergers Syndrom har svært ved at danne overblik og se centrale sammenhænge. Det giver sig bl.a. udtryk i forvirring og stress og giver manglende motivation for handling. De har derfor brug for rutiner og ritualer for at skabe orden i en uforudsigelig verden.

Studenterne videreuddanner sig

I 2015 lavede Høje Tåstrup Gymnasium en oversigt over hvilke uddannelser eleverne fra Aspergerlinjen vælger, når de efter studentereksamen er færdige på gymnasiet. Over halvdelen læser videre på Københavns Universitet eller DTU. De øvrige fordeler sig på mange forskellige videregående uddannelsesinstitutioner.  Et vigtigt mål med at skabe det gymnasiale tilbud var ved oprettelsen at skabe et reelt tilbud og give flere muligheder for autismeeleverne for at komme videre i livet. Det er og har i særdeleshed tidligere været en stor udfordring – desværre med alt for få reelle tilbud.

Hvad gør vi i Gladsaxe for at sikre, at vore unge i specialundervisningen generelt, og autisterne specifikt, reelt får mulighed for at drage nytte af Folkeskolereformens målsætning om at skabe et fagligt løft af folkeskolerne? Målet er jo at styrke indsatsen for at udvikle viden, rådgive, formidle og omsætte viden til en ændret praksis på skolerne – i alle deres rum, inde og ude. Vi arbejder med udviklingen af den faglige kvalitetsmodel for at sikre en endnu bedre kvalitet i undervisningen og et godt og udviklende undervisnings- og læringsmiljø. Lykkes det – også for f.eks. de elever, som har autisme og andre diagnoser, og som vi har ansvaret for?

Er tidspunktet kommet, hvor Gladsaxe Byråd skal foreslå, at der også oprettes en Asperger linje på vort lokale Gladsaxe Gymnasium? Der er helt sikkert flere, der kan have fordel af et sådant tilbud.

 


 

 

November 2016