Strukturreformen svigter de svageste – kompetencen forsvinder

Af Lars Abel,
Gruppeformand og politisk ordfører for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Jeg nægter at tro, at den gruppe mennesker, som tidligere modtog kompenserende specialundervisning på SVIKA, pludselig ikke længere har behov for disse tilbud. Er gruppen af mennesker med generelle indlæringsvanskeligheder, sindslidelser, ADHD, læse-skrive-vanskeligheder, multiple funktionsnedsættelser eller en kombination af disse vanskeligheder endelig for nedadgående ? Eller får disse mennesker rent faktisk et godt (og bedre) tilbud andre steder ?  Hver gang SVIKAs fremtid har været på dagsordenen, har jeg efterlyst og bedt om svar på, hvor denne gruppe mennesker bliver hjulpet. Svaret er kort og godt: de får andre tilbud ! Men hvor ? spørger jeg - og det præcise svar udebliver ! Det nytter jo ikke, at man henviser til tilbud, som jeg vil placere i kategorien fritidsaktiviteter. Mange mennesker har gavn af disse fritidstilbud, men mig bekendt udarbejder man ikke dér ressourceprofiler. Jeg har altså den opfattelse, at fritidstilbuddene langt fra giver de svage mennesker, som SVIKA henvender sig til, de redskaber, som de har behov for at få hjælp til, for at de kan deltage i dagligdagens samfundsliv.

I amtets tid kunne denne svage gruppe af borgere komme ind fra gaden og blive udredt. De kunne få et undervisningstilbud, som var personligt relevant for den enkelte. Efter Strukturreformen, hvor Gladsaxe overtog ansvaret for SVIKA, skal der visiteres og laves individuelle handleplaner, som resulterer i bevilling af et fast antal undervisningstimer. Det giver administration, og det giver bureaukrati. Undervejs forsvinder den holistiske tilgang til det enkelte menneske og den vanskelige situation, han eller hun befinder sig i. Heri lå kvaliteten i amtets tilbud. Menneskene var ikke blot ”et nummer i systemet”. De blev behandlet ud fra deres egne forudsætninger. I dag er det på systemets forudsætninger. Og ingen skal fortælle mig, at man blot henvendte sig til SVIKA for sjov skyld. Når først ”systemet” tager over, kræver det løbende evaluering, halvvejsudredning osv. , ja så forsvinder kvaliteten i det egentlige tilbud. Det sikrer ikke den ro om undervisningen af den enkelte, som kompetente pædagoger dygtigt har bidraget til igennem mange år. I dag er kompetencen spredt for alle vinde, ja vel nærmest ved at forsvinde helt.

Hvor er vi dygtige i kommunerne. Hvor er vort samfund blevet bedre, efter at kommunerne overtog ansvaret for de svageste i samfundet fra amterne. Eller hvordan? Som konservativ politiker mener jeg, at samfundet har pligt til at drage omsorg for de svageste i vort samfund. Vi skal yde hjælp til selvhjælp. Nogle er født med et handicap, der betyder, at de ikke kan arbejde, andre er tynget af den negative sociale arv, og andre igen har ikke fået chancerne eller evnerne til at kunne klare sig selv. Derfor har vi opbygget et velfærdssamfund, hvor vi hjælper hinanden, hvor dem, der kan, er med til at sikre, at de svagest stillede også får et godt og ordentligt liv. Men med Strukturreformen nedprioriterede man den effektive forebyggelse overfor mange af de talmæssigt små handicapgrupper. Systemet foretrækker tilsyneladende nu symptombehandling. Traditionen for en systematisk evidensbaseret produktudvikling – ja undskyld formuleringen – som SVIKA rent faktisk igennem mange år leverede, er brudt. Vi savner viden om, hvad der virker, siges der på konference efter konference. Vi skal tænke i nye løsninger, hedder det hele tiden. Noget virker jo for nogen, andet virker for andre. SVIKA virkede. Og hvor dygtige er vi egentlig til at udvikle nye tilbud ? I mange kommuner vælger man i disse år at afskaffe mange af de tilbud, der virkede i amternes tid. Det gør man, uden at man stiller andre tilbud til rådighed.  Hvorfor vil man ikke længere respektere de mange stille eksistenser, som befinder sig i en særlig svag situation ? I bestræbelserne for at tale nye løsninger og forebyggelse, hælder man barnet ud med badevandet. De psykisk sårbare mennesker har brug for at føle ligeværd, respekt og værdighed. Allerede da Gladsaxe Kommune ændrede forudsætningerne i SVIKAs ansvarlige og dygtige tilbud, svigtede vi disse svage mennesker. Det kan være svært at være borger  i systemet.

Jeg kan altså ikke få mig selv til at stemme for lukningen af SVIKA.