Styrket faglighed en vigtig forudsætning for den psykosociale indsats

Borgere med psykiske lidelser og handicap er en vigtig målgruppe for den kommunale sundhedsindsats. Det er også et vigtigt konservativt indsatsområde. Konservative støtter, at der etableres et sundhedscenter i tilknytning til Træningscenter Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Som politikere har vi et særligt ansvar for at understøtte de mennesker, som har en psykiatrisk diagnose og som har brug for specialiseret støtte til at håndtere og arbejde med de udfordringer, de møder i deres hverdag. Det er også konservativ politik især at være opmærksomme på disse mennesker og deres behov. Typisk for mange er, at de har komplekse problemstillinger, som kræver en koordineret og tværfaglig samt tværsektoriel indsats. Samtidig er det vigtigt, at vi også forholder os til de borgere, som uden den rigtige hjælp har risiko for at udvikle et psykosocialt handicap.

Kommunernes forebyggende rolle

Landspolitisk arbejder vi ud fra Regeringens handlingsplan ”Styrket indsats for sindslidende” fra november 2009. Heri gives kommunerne en stadig større rolle i forbindelse med forebyggelse og tidlig opsporing. Udviklingen peger desværre på, at vi i de kommende år vil møde flere borgere med misbrug kombineret med sindslidelse. Vi kan også imødese, at målgruppen fremover vil være præget af flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk og et stigende antal borgere med behandlingsdomme.

I de senere år har vi også set en accelererende udvikling, hvor stadig flere børn og unge diagnosticeres med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som f.eks. Aspergers syndrom og ADHD, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd mv. Der bliver efterhånden også flere voksne med ADHD, som nok har psykosociale handicap, men som med den rette hjælp, f.eks. kan klare sig i egen bolig og på arbejdsmarkedet. Borgere med ADHD er fremover en del af det psykosociale indsatsområde. Som konservative er vi meget opmærksomme på denne udvikling – også i Gladsaxe.

Fokus på meningsfuldhed i det rehabiliterende støtteforløb

fremtidige indsats skifter vi helt spor i forhold til den gamle opfattelse af socialpsykiatribegrebet som et sygdomsbegreb. I overensstemmelse med FNs Handicapkonvention er borgere med længerevarende psykiske lidelser og heraf nedsat funktionsevne omfattet af handicapbegrebet. Formålet med den faglige indsats er herefter at understøtte borgerens egen proces med at komme sig og komme videre i livet.

I fremtiden defineres målgruppe ikke af, om borgeren har en diagnose, men om borgerens psykosociale handicap er af en sådan karakter, at borgeren kan få gavn af de tilbud, der er på området. Når indsatsen planlægges, er der derfor fokus på meningsfuldhed frem for funktionsevne. Borgeren tildeles et rehabiliterende støtteforløb i en periode, hvor der i højere grad er mulighed for at sætte massivt ind fra begyndelsen med det formål at kunne forkorte forløbet og give et bedre resultat. Støtten kan både gives individuelt – i egen bolig eller ”ude af huset”, eller i grupper.

Et selvstændigt og meningsfuldt liv – fysisk og psykisk trivsel

Plan 2020 arbejder med fire livsområder: 1) sundhed og psykisk trivsel, 2) hjemmefront og bolig, 3) arbejde og uddannelse og 4) netværk og fritid. Alle disse elementer kan have betydning for borgerens livskvalitet og mulighed for at komme sig. Et selvstændigt liv er ikke nødvendigvis det samme som, at borgeren kan klare sig selv på alle livets områder. Gladsaxe Kommunes indsats tager udgangspunkt i borgerens ønsker om et selvstændigt og meningsfuldt liv. Sundhed handler både om fysisk og psykisk trivsel. Mental sundhed eller psykisk trivsel handler om selvværd, følelse af at kunne mestre sin tilværelse og ikke mindst mening og håb. Vi skal støtte for at undgå, at borgeren får det dårligere, og der skal også være hjælp og støtte til at borgerne bliver ved med at have det godt.

Den borgergruppe, vi her har et ansvar for, er mere syge og lever væsentligt kortere end resten af befolkningen. En del af forklaringen kan være, at de typisk lever usundt, hvilket øger risikoen for livsstilssygdomme. Samtidig øger deres medicin også risikoen for bl.a. livsstilssygdommene diabetes og hjertekarsygdom. Det skyldes også, at de sjældnere bliver diagnosticeret. Både de selv og deres omgivelser har mindre fokus på andre former for sygdom. De kan heller ikke selv udtrykke sig på lige fod med andre borgere i forhold til symptomer, smerter o.l.

Løbende kompetenceudvikling af det pædagogiske personale

I analysen af det nære sundhedsvæsen, som er udarbejdet efter forslag fra Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd ved budgetforhandlingerne sidste år, peges der på, at vi fremadrettet skal satse på, at der sker en løbende kompetenceudvikling af det pædagogiske personale til at kunne arbejde mere målrettet med at fremme borgernes sundhed samt opspore sygdom og symptomer tidligt.

Størstedelen af det personale, som skal støtte borgere med psykiske lidelser og handicap, er pædagogisk og ikke sundhedsfagligt uddannet. Derfor er der også behov for at øge integreringen af sundhedsfagligt personale i form af bl.a. sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på psykiatri- og handicapområdet. Endvidere skal vi have øget fokus på at fremme sundhed og opsporing af sygdom hos borgere, som bor i eget hjem.

Høj faglighed – og udvikling af et fælles fagligt fundament, der giver fælles retning og kvalitet i indsatsen – er simpelthen en nødvendighed, for at vi kan yde den indsats, som disse borgere har behov for. Vi vil som konservative være med til at styrke denne faglighed.


August 2016