Vi skal prioritere ansvaret over for de svageste grupper højest

Med et samlet budget på cirka 270 millioner kroner har Gladsaxe Byråd iværksat et stort byggeprojekt, som omfatter ny- og ombygning af flere botilbud og aktivitetstilbud på Kellersvej-området for handicappede og udviklingshæmmede borgere.Vi har ansvaret for, at hverdagen altid kan fungere også for de svageste borgere, når de ikke selv er i stand til det

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

I kommunerne har vi et meget stort ansvar i forhold til borgerne. Det er os – og ikke mindst vore medarbejdere – der møder borgerne ”ansigt til ansigt”. Vi kan ikke – og skal ikke – forsøge at gemme os, tværtimod.

Med udsigt til store økonomiske besparelser fra centralt hold skal vi i Gladsaxe Byråd derfor hele tiden prioritere hensynet til de svageste grupper først og højest. Vi skal altid leve op til alle de præcise lovkrav, som Folketinget stiller til kommunen. Men vi har et særligt ansvar over for de allersvageste, dvs. svage ældre, handicappede, hjemløse, alvorligt syge (f.eks. kræft, diabetes).

Urimelige nedskæringer af boligydelsen

Diskussionen om boligydelsen i Folketinget i forbindelse med Finansloven for 2016 viser tydeligt, at de fleste folketingspolitikere slet ikke ved, hvad der foregår i borgernes hverdag, når de sidder og forhandler i Finansministeriet. Flere partier, mest Dansk Folkeparti, har endda den opfattelse, at ”kommunerne skal sørge for” af skaffe billigere boliger til de ældre og handicappede, som ellers bliver ramt af en forringet boligydelse. Heldigvis blev sagen sat på ”hold”, men pengene skal jo fortsat findes et (andet) sted.
Ældre, svært handicappede og syge har i langt de fleste tilfælde reelt ingen mulighed for selv at påvirke deres situation. De kan ikke bare gå ud og skaffe sig et ekstrajob, hvor de kan forøge deres indtægt, og deres mulighed for at begrænse deres udgifter er tilsvarende urealistisk.

I vor kommune har vi gennem fornuftig planlægning og tilrettelæggelse af vor ældreboligpolitik sørget for at have mange moderne og handicapvenlige boliger. Vore omsorgscentre og specialplejehjem fungerer i henhold til den almennyttige boliglovgivning. Her er der helt klare regler for, hvordan byggeriet opføres og finansieres, ligesom reglerne om huslejens størrelse også er krystalklare. Byrådet kan ikke bare beslutte at nedsætte huslejen. Vi følger Folketingets lovgivning til punkt og prikke. Der er ikke noget at komme efter.
Folketingspolitikerne må feje for egen dør. Det er deres pligt at sikre den økonomiske sammenhæng, når de vedtager deres budgetter og altså Finansloven.

Omprioriteringsbidraget” skal blive i kommunerne

Flere partier har også et særligt kig på ”omprioriteringsbidraget”, som den ny Venstre-regering fra 2016 helt urimeligt har pålagt kommunerne på 1 pct. Senest har Liberal Alliance peget på, at det kan medgå til at finansiere en nedsættelse af topskatten. Det er også konservativ landspolitik at fjerne topskatten. Men det skal ske gennem statsfinanserne og ikke via den kommunale økonomi.

Jeg må opfatte omprioriteringsbidraget som en kontant opfordring til kommunerne til selv at sørge for en effektiv udnyttelse af vores ressourcer. I Gladsaxe har vi igennem mange år naturligt indarbejdet disse effektiviseringer i vore budgetter. Det sker også fortsat. Pengene fra omprioriteringsbidraget skal efter min opfattelse blive i kommunen. Især i en tid, hvor der er et stærkt fokus på den primære sundhedsindsats – som er kommunernes ansvar, er det vigtigt, at kommunerne er i stand til at finansiere og forbedre løsningen af denne opgave. Det vil være uhørt, såfremt Staten beslutter at indkassere pengene til at løse Statens egne opgaver.

Kvalitetsstandarder er et lokalpolitisk ansvar

Hvert år udarbejder vi i Gladsaxe Byråd kvalitetsstandarder på ældreområdet med beskrivelse af det politisk vedtagne serviceniveau. Seniorrådet involveres i arbejdet med kvalitetsstandarder, indsatskatalog og tilsynspolitik. Handicaprådet og leverandørerne høres. Vi yder en stor indsats på sundhedsområdet, bl.a. styrkelse af sundhedsfremme, tidlig opsporing af livsstilssygdomme og medicinområdet for psykisk syge og handicappede på kommunens botilbud. Vi har en ekstra vigtig målrettet forebyggelsesindsat af indlæggelser blandt de 65+ årige på sygehuset, herunder opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning fra hospital.

Vi fokuserer i sundhedspolitikken på ”Sundere valg i hverdagen”, ”Sundere ungdomsliv”, ”Bedre mental sundhed og trivsel” og ”Bedre sygdomsforebyggelse og indsats over for syge borgere”. Vi arbejder med tidlig opsporing af faldende funktionsniveau i hjemmeplejen og på Træningscenter Gladsaxe. I den forbindelse har vi en sygeplejefaglig konsulent til at støtte medarbejderne i hjemmeplejegruppen. Et vigtig element er også fortsat kompetenceudvikling af kommunens sygeplejersker og sosu-assistenter.
Gladsaxe har udarbejdet en målrettet demenspolitik, hjemløsepolitik, og vi arbejder målrettet med at styrke den rehabiliterende indsats over for borgere med erhvervet hjerneskade, bl.a. via Forebyggelsescentret.

Hjemmeplejen skal virke fra dag 1

Når et menneske – måske pludselig – ikke er i stand til at klare sig selv, så står kommunen straks klar med den nødvendige hjemmepleje. Først og fremmest til den personlige pleje. Sådan skal det være. Det sker faktisk, at mange ældre f.eks. falder og får brud på hoften eller lårbenet. Straks efter hjemsendelsen fra hospitalet, har vi pligt til at tage over. En vigtig forudsætning er naturligvis, at boligen fungerer. Her føler den enkelte sig bedst hjemme og i trygge omgivelser. Det kan såmænd være trælst nok, pludselig at få hverdagen ”forstyrret” af måske mange daglige besøg fra hjemmeplejen. Vi hylder jo fortsat devisen: længst muligt i eget hjem – javel, men det forudsætter, at man reelt kan klare at blive der.

Familien må gerne medvirke til at hjælpe med at få mange praktiske ting til at fungere. Men der skal ikke herske tvivl om, at kommunen formelt skal tage over og løse de basale opgaver fra Dag 1. Sådan har vi udviklet vort danske velfærdssamfund.  Helst ser vi naturligvis, at hver enkelt af os kan være selvhjulpen hurtigt igen. Men det er ikke altid sådan det går – desværre.

Tryghed i hjemmet

Diskussion om f.eks. forringelsen af boligydelsen er med til at undergrave den enkeltes tryghedsfølelse. Reglerne er utvivlsomt komplekse, også mere komplekse end Finansministeriets såkaldte ”regnedrenge”, måske lige har opdaget. Livet leves i virkeligheden – ikke i et Excel-ark, når det kommer til stykket.

Vi har ansvaret

Vi har ansvaret for, at borgernes hverdag altid fungerer, når de ikke selv er i stand til at klare den. Borgerne skal ikke bringes i tvivl herom. Så begynder vort velfærdssamfund da først at brydes ned.