Vi har brug for en særlig overbygningsskole
i Gladsaxe

En overbygningsskole vil både kunne højne det faglige niveau og give mange elever skoleglæden tilbage, mener Lars Abel

For nylig besøgte Børne- og Undervisningsudvalget en profilskole – Svaneskolen – og en overbygningsskole - Kunskapsskolan i Lund i Sverige. Netop sidstnævnte skole er med til at give bedre og flere svar på den stadigt accelererende forandringsproces, som præger de unges hverdag. Med tydelige mål og krav til såvel eleverne som de pædagogiske medarbejdere på skolen.

Af Lars Abel,
Konservativ gruppeformand i Gladsaxe Byråd og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget.


Det er nu, vi som uddannelsespolitikere skal vise, at vi kan tænke nyt. Der er med rette fokus på folkeskolen i disse år. Der er brug for at skulle ske en udvikling, som sikrer, at de unge i de ældste klasser ikke mister motiveringen til at fortsætte deres uddannelse. Vi har pligt til at sikre, at alle ikke blot får mulighed for men også lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Regering og Folketing har lavet flere undersøgelser, Kommunernes Landsforening og andre interessenter har præsenteret oplæg på oplæg.

Som kommunalpolitikere har vi nu virkelig muligheden for at gøre en forskel. Hvis vi da altså formår at tænke stort. Det har vi da heldigvis tidligere kunnet gøre i Gladsaxe. Så hvorfor ikke gøre det igen ?
I Gladsaxe arbejder vi i forvejen med strukturtilpasning af vore folkeskoler. Vi får snart en helt ny skole i Bagsværd, og Gladsaxe og Egegård Skoler sammenlægges efter sommerferien. Samtidig flytter vi efterhånden ret (alt for) meget rundt på skoledistrikterne – tror mig: det vil fortsætte, hvis vi ikke nu én gang for alle tager os sammen og løser problemerne i et mere langsigtet og stort perspektiv.

Vi skal fastholde skoleglæden

Den største uddannelsespolitiske udfordring består i at fastholde de unges skoleglæde. I grundskolen grundlægges de unges skoleglæde – eller det modsatte. Potentielt hægtes ca. 20 % af de unge imidlertid af uddannelsessamfundet i overgangen til ungdomsuddannelserne. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Alt i alt bliver stadig færre elever rustet til vidensamfundet, samtidig med at arbejdsmarkedet kræver stadig flere unge med en uddannelse. Samtidig melder forskerne på Center for Ungdomsforskning, at ungdomskulturen er ændret, og at der sker en forventningseksplosion blandt de unge – alt skal være godt. Samtidig skal skolen i stor udstrækning kompensere for, at vi ikke har en ungdomspolitik, der integrerer bolig, social og integrationspolitikken. Risikofornemmelsen og utrygheden blandt mange unge er blevet større.

Vi skal sætte fokus på skole- og læringsglæde. Færre skal ”vaccineres” imod videre uddannelse. Vi har ansvaret for at udvikle pædagogiske redskaber til at fremme læring hos alle unge, styrke ungdomspædagogik og ungefaglighed i udskolingen. De unge har brug for – forventer – et pædagogisk og læringsmæssigt brud i overgangen til udskolingen. 

Uddannelsesparathed er målet

Målet for os skal være at opnå øget uddannelsesparathed. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan alle elever bliver parat til uddannelse, og hvordan vi måler, at de er parate. Rektorerne og erhvervsskolelederne er enige om, at læsekompetencerne skal styrkes hos rigtig mange unge, at fagligheden skal styrkes, og at de sociale kompetencer skal styrkes. Men hvordan medvirker vi til, at motivationen og kompetencen – og til det at arbejde for at nå mål – styrkes?

Anbefalingerne fra Regeringens Marienborgmøde i januar 2010 var bl.a. at der i udskolingen skal gives valg mellem linjer, f.eks. musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it …. Og meget mere. Det er kommunens ansvar at sikre et varieret udbud og dermed flere forskellige profil-tilbud. Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles. Og så skal der være konsekvent brug af it i undervisningen – alle elever skal simpelthen have en bærbar PC. Afgangsprøven, som afgør optagelse på ungdomsuddannelserne, skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed.

Hvorfor mister de ældste elever lysten til at lære?
Ifølge  DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet – handler det meget om, at eleverne i de ældste klasser har været i den samme klasse, i overvejende grad med de samme lærere i samme fag i rigtig mange år. I modsætning til meget andet i de unges liv, så har skolelivet en meget træg karakter. Mange andre ting forsøger at stjæle de unges dagsorden. Det er med til at udkonkurrere skolearbejdet. Her er det vores opgave at skabe et læringssamfund, hvor lysten til at lære er central. Man konstaterer en alt for høj grad af skoletræthed. Derfor er der mange, der bliver glade, når der (endelig) sker et skift. Men ofte sker det for sent.

7. klasse og opefter

Jeg har forstået det således, at det ”rigtige” tidspunkt for at lade de unge elever skifte skolemiljø er fra 7. klasse. Ungdomsfasen har brug for at blive stimuleret og tilrettelagt på en mere spændende og involverende måde. Det er ikke fordi Folkeskolen som sådan er dårlig. Det er simpelthen den samfundsmæssige dagsorden, der ændrer sig. Skolens opgaver er dermed også blevet en anden.
Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe har ved forskellige temamøder drøftet bl.a. muligheder for at lave en skolestruktur, hvor skoler deles i to: grundskole fra børnehaveklassen til og med 6. klasse, og overbygningsskole fra 7. til 9. klasse. Der er intet i lovgivningen, som forhindrer os i at tilrettelægge en konstruktion, hvor eleverne går i én skole de første år og en anden skole i de sidste år, blot kravet om at tilhøre en distriktsskole ikke tilsidesættes. En overbygningsskole kan godt have et andet – og større – distrikt end grundskolen har. Det er også muligt at lade disse skoler være en og samme skole, dvs. at det er en organisation med én ledelse og én bestyrelse, men skolen kan være opdelt på to eller flere matrikler.

Formålet med overbygningsskolen

Udover at skulle sikre, at de unge får lyst til at fortsætte deres uddannelse, vil en beslutning i Gladsaxe Byråd om at etablere en eller flere overbygningsskoler medvirke til en bedre udnyttelse af skolevæsenets kapacitet, det giver f.eks. nogle stordriftsfordele. For mig er det imidlertid også vigtigt, at der opnås en række pædagogiske fordele, fordi der bl.a. kan skabes nogle bedre faglige miljøer. Det giver et langt bedre og stærkere fagligt miljø, med f.eks. flere faglærere, og mulighed for f.eks. at tilgodese praktisk-musiske fag. I princippet kan det f.eks. lade sig gøre at lade to grundskoler og én overbygningsskole udgøre én samlet skole. I overgangsfasen vil det betyde meromkostninger til etablering, fordi skolerne i dag alle er indrettet til at varetage hele skoleforløbet. Men alt i alt vil det betyde lavere omkostninger, samtidig med at flere unge får lyst til at tage den uddannelse, som er afgørende for indholdet i resten af deres liv.

Gladsaxe som foregangskommune


Da Gladsaxe Byråd – under massive forældre- og elevprotester – i sin tid besluttede at samle alle 10. klasseelever ét sted, nemlig i det nye 10. Klassecenter, traf vi en fremsynet beslutning. Der gik ikke ret længe førend alle overgav sig. 10 Klassecentret var og er en stor succes for Gladsaxes skolevæsen.
Vi kan gøre det igen. Vi kan slutte de mange ”skæve” omlægninger af skoledistrikterne ved flere af vore folkeskoler og sikre, at de mindste kommer netop i den lokale folkeskole. Lappeløsninger duer ikke længere. De lidt ældre elever har større mobilitet, men stiller også store krav til det nye tilbud, som en overbygningsskole med sikkerhed kan honorere. For nylig besøgte Børne- og Undervisningsudvalget en profilskole – Svaneskolen – og en overbygningsskole - Kunskapsskolan – begge i Lund. Ikke fordi jeg vil tale for svenske tilstande i Gladsaxe, men netop sidstnævnte skole er med til at give bedre og flere svar på den stadigt accelererende forandringsproces, som præger de unges hverdag. Med tydelige mål og krav til såvel eleverne som de pædagogiske medarbejdere på skolen.

Vi kan ikke længere leve med, at det er kedeligt at gå i skole. Vi har som uddannelsespolitikere pligt til at give så mange som muligt lyst til at lære. Det er nu vi skal træde i karakter. Gladsaxe kan endnu engang vise, at vi vil være foregangskommune – til gavn for vore børn og unge.
Lad os så komme i gang.