Mangfoldigheden præger kultur og fritid i Gladsaxe - heldigvis!

Foreningslivet i Gladsaxe tiltrækker tusinder af borgere året rundt. Idræt, kultur og fritid er grundstammen i "Det levende Gladsaxe" og skaber vigtig sammenhængskraft og demokratiforståelse.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd

Vi mødte dem på Gladsaxedagen, og vi møder dem på Telefonfabrikken, når der afholdes Kulturfestival. Tusinder af lokale borgere dyrker året rundt deres fritidsaktiviteter i de mange hundrede foreninger, som udgør idræt, kultur og fritidslivet i Gladsaxe. Måske ikke hver dag helt så synlige som ved de store arrangementer i det offentlige rum. Men de er der, rundt omkring i de forskellige klubber og træningslokaler, foreninger, huse og hytter, som udgør rammen for aktiviteterne.

Som formand for Folkeoplysningsudvalget har jeg i år været på gæstevisit hos paraplyorganisationerne for idrætten - FIG: Fællesrådet af Idrætsforeninger i Gladsaxe, for kultur i Kulturen, for aftenskolerne i Aftenskolernes Samarbejdsudvalg, og senest for spejderne i BUS - Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. Alle steder demonstrerede man - hver på sin måde - hvordan man seriøst og professionelt griber arbejdet an med planlægning af årets gang og samarbejdet med de forskellige foreninger, som er aktive på deres områder. Der lægges tusinder af arbejdstimer af de mange frivillige - til gavn for mange flere og til gavn for hele samfundet. Det er her vi skaber "medborgere" - i ordets helt fundamentale betydning.

Fritidslivet ind i Skolen

Foreningslivet i Danmark - og i Gladsaxe trives i bedste velgående. Det skal det naturligvis blive ved med. I forbindelse med den nye Folkeskolereform udfordres forenings- og fritidslivet yderligere. Reformen indebærer, at skolen skal åbne sig ud mod samfundet. Det er samtidig foreningernes historiske chance for at få forbundet de to store" institutioner", som er så grundlæggende for vores demokrati, nemlig Folkeskolen og Forenings Danmark. Skolerne er forpligtet til at åbne sig mod den verden, de er en del af. Det skal være med til yderligere at styrke sammenhængskraften mellem os alle.

Det er vigtigt, at vi som politikere, er med til at sikre gode rammer for disse mange aktiviteter. I skolerne, ja, men så absolut også for foreningerne. Skolen skal ikke konkurrere med foreningerne. Som udvalgsformand har jeg gået forrest i bestræbelserne på, at foreningslivet fortsat skal have en central plads for de mange børn og unge, ja for alle borgere, især udenfor skolen.

Forenings Danmark grundstammen i vort demokrati

Foreningslivet bygger på demokrati. Både i sin opbygning med demokratisk valgte ledelser og indhold, men i selve foreningslivet – altså aktionen, aktiviteterne, interessen – så råder almendannende værdier. I foreningerne er der spilleregler, normer og moralske kodeks, der præger den enkelte forenings liv og dermed sker der en socialisering og dannelse af de involverede børn og unge.

De samme værdier, men set i andre perspektiver, gennemløber Folkeskolen. Derfor er forbindelsen mellem foreningsliv og folkeskole to sider af samme sag – set i det perspektiv. Skolen har sit læringsrum, foreningslivet har - på sæt og vis – også et læringsrum, men det er  to forskellige perspektiver, der kan berige og supplere hinanden på smukkeste vis.

Katalog over fritidslivets tilbud til skolen

Til brug for samarbejdet har Gladsaxe Byråd skabt en digital platform "Fritidslivet ind i skolen", hvor foreningerne kan komme med forslag til de aktiviteter, som de kan bidrage med i skolen. Forhåbentlig vil det være med til at få endnu flere børn og unge til at stifte bekendtskab med forskellige interesser, som de måske herefter får lyst til at blive en helt fast deltager i i dagligdagen. Gladsaxe er blandt de kommuner, der er længst fremme med dette "Kirsten-Giftekniv" katalog.

Jeg er bekendt med, at Kulturen er i færd med at udarbejde et kulturelt kartotek over visioner og mål for sit virke. FIG har også formuleret deres vision for idrætslivet i Gladsaxe. Aftenskolerne har omfattende planer for de mange undervisningstilbud, som mange af vore borgere i alle aldre heldigvis tager godt imod. Hos spejderne og korpsene arbejder man især med børnene og lærer dem at forstå og være i tæt forbindelse med naturen.

Telefonfabrikken som samlingssted

Naturligvis arbejder foreningerne rundt omkring i kommunens geografi. I Gladsaxe har vi imidlertid også valgt at investere mange ressourcer i Kulturcentret Telefonfabrikken. Her er der gode fysiske rammer, som kan benyttes af mange forskellige grupper hen over dagens timer. Som konservativ støtter jeg også, at kommunen skal købe yderligere arealer i den gamle telefonfabrik, udover de nuværende lejede arealer. Det vil give endnu flere muligheder. Samtidig kan der blive etableret et Spillested fortrinsvis for unge, men også åbent for alle andre foreninger, når de unge nu ikke lige bruger det. Vi har f.eks. fået skabt en lokal Gladsaxe Jazzklub, som sprænger sine rammer ved deres månedlige arrangementer. Der er teater og musik, der er værksteder osv. osv. Det er og skal blive et forenings mekka og eftertragtet samlingssted. Økonomisk er det også det mest rationelle.

Samtidig skal vi forstå at stille skolelokaler og biblioteker til rådighed for de grupper, som kan udnytte disse faciliteter rundt omkring i kommunen.

Mere kultur for pengene

På den måde får vi mere kultur for pengene, som jeg har været med til at love ved forskellige lejligheder. Som tidligere formand for Kulturudvalget i Gladsaxe i forrige byrådsperiode, og som mangeårig formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Københavns Amtsråd, tror jeg nok, at jeg har fået en god "uddannelse" i, hvordan vi fremmer borgernes adgang og muligheder for at dyrke deres forskellige interesser.  Og så har jeg forresten selv trådt mine barnesko i foreningslivet - og træder der fortsat.

Jo, investering i kultur - i bred forstand - betaler sig så absolut.