Letbanekaos og ukendte ekstraregninger...

Det Konservative Folkeparti stemte imod Letbaneprojektet på mødet i Gladsaxe Byråd den 31. januar 2018 med følgende supplerende mindretalsprotokollat: "C ønsker, at der på længere sigt skal anlægges en underjordisk metroforbindelse som en ydre ring i hovedstadens metronet. Metroen er den optimale fremtidssikrede investering og bedste praktiske løsning for passagerer, virksomheder, trafikanter og skatteyderne og sikrer den samfundsøkonomisk største gevinst. På kort sigt ønsker C, at der umiddelbart indsættes hurtigbusser langs Ring 3, jfr. eksempelvis 5C på strækningen Københavns Lufthavn – Herlev Hospital. Hurtigbusløsningen sikrer størst mulig fleksibilitet for en økonomisk overkommelig økonomi.

Illustration: Hovedstadens Letbane - Station på Gladsaxevej.
Illustrationen viser tydeligt, hvordan Letbanen reelt kommer til at danne en mur i Ring 3.

Af Lars Abel, Medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Jeg glæder mig virkelig til juli 2019. Da åbner City Metroringen med 17 nye stationer. Det bliver helt fantastisk. Og i 2020 kommer 5 nye stationer på Nordhavnsmetrolinjen; i 2024 yderligere 5 på Sydhavns metrolinjen. Det bliver så dejligt, både for passagererne, og for borgerne omkring de mange nye metrostationer. Helt nye byrum vil opstå og udvikle sig, skabe nye spændende miljøer. Samtidig vil millioner af passagerer komme rundt i byen. Hurtigt og nemt.

Jeg glæder mig derimod ikke til sommeren 2024. Til den tid risikerer vi at skulle køre i sporvogn langs Ring 3. ”Vi står sammen om letbanen” proklamerer regionsrådsformand og borgmestre i letbanesamarbejdet i Børsen Debat 14. februar 2018. Det kommer til at ske i slæbegear, i modsætning til en metrolinje i samme tracé. Det kommer til at skabe trafikal ravage fra dag ét, når anlægsarbejdet med at forberede de overjordiske skinnespor langs hele ruten går i gang.

Store offentlige infrastrukturprojekter har stort set altid givet anledning til betydelige budgetmæssige overskridelser. Det gælder også metroen. Og det kommer helt sikkert også til at ske med letbanen, hvis økonomi ellers fornyeligt er blevet gransket: Samlet set holder prisen sig indenfor den økonomiske ramme, fastslår borgmestrene.

Vi kender imidlertid slet ikke prisen på Hovedstadens Letbane. 6,2 mia.kr. oplyser man i et faktark er prisen for anlæg, ”inklusive korrektionsreserve” i 2017 priser. Det sker med udgangspunkt i et tæt skrabet projekt, som bygger på kendte standardløsninger, og med betragtelige tillægspriser for de ekstra ydelser, som hver enkelt kommune, måtte ønske sig.

Der tages slet ikke hensyn til den stadig hastigere teknologiudvikling og innovation. Når sporvognen kører i 2024, sker det med en sporvognsstyrer forrest i vognen og med et virvar af luftledninger til strøm i et land, hvor vi gennem flere år har arbejdet for at grave alle el ledninger i jorden. DTU fortæller om batteriinnovationen, men det interesserer ikke letbanefolkene.

I den oplyste anlægspris har man slet ikke indregnet de store omkostninger, som de 54 forskellige ledningsejere skal afholde til at flytte deres forskellige forsyningsledninger før skinnearbejdet kan gå i gang. Det skal de selv betale, dvs. deres kunder, forbrugerne skal betale det over deres regninger.

Det har ikke skortet på rapporter om trængslen og det store tidstab, som trafikanterne bl.a. på hovedstadens vejnet oplever. Men tro mig: trængslen øges kraftigt, når anlægsarbejdet går i gang. Og som trafikforskerne fortalte forleden, så er Folketingspolitikernes plan fra 2009 om at flytte flere trafikanter til bus, tog og cykler slået helt fejl. Trafikministeren peger selv på de begrænsninger, der er på politikernes evne til at bestemme udviklingen. Vi skal ikke diktere, hvordan danskerne skal transportere sig, men skal tage udgangspunkt i befolkningens ønsker. Og danskerne ønsker at køre i bil. De fleste vil ikke føle sig tiltrukket af sporvognen, men ønsker fortsat at køre i bil. Også langs Ring 3. Kun metroen kan som trafikløsning levere et troværdigt alternativ for pendlerne, som ikke lader sig transportere for at se på naturen, men fordi de skal hurtigt til og fra job eller uddannelse, eller besøge hospitaler og andre institutioner. Og så har man helt set bort fra, at folk, der skal krydse ring 3 i fremtiden, bliver nærmest lukket inde af de sporvogne, som hvert 2½ minut skal passere.

Letbanen skal flytte ca. 14 mio. pendlere på årsbasis. Alene den nye hurtigbusrute 5 C fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital flytter 22 mio. passagerer på årsbasis. Den er effektiv, og det er en langt billigere løsning, langt mere fleksibel. En effektiv buslinje kan være et brugbart alternativ, indtil den dag man for alvor tager sig sammen og beslutter at bygge en underjordisk City Metroring 2 omkring storbyen. Ringmetro 2’ vækstpotentiale overstiger letbanens muligheder på den lange bane.

Hovedstadens Letbanes sporvogne bliver en ny omgang Kejserens Nye Klæder.

Februar 2018