Konservativ kampagne-weekend

Lars Abel og Henrik Sørensen i fuld gang med at omdele brochurer

De konservative i Gladsaxe og folketingskandidat Henrik Sørensen var travlt optaget i weekenden 19.-20. februar 2011 med, at besøge mere end 2.000 husstande i hele Gladsaxe Kommune. Denne første kampagne-weekend blev afholdt som led i forberedelserne til det kommende folketingsvalg.

Vi ønsker, at komme i dialog med så mange konservative og borgerlige vælgere som muligt siger Henrik Sørensen. Vi vil gerne tale med vælgerne, også når der ikke er valg, og fortælle dem om vores politik og synspunkter. De borger vi hartalt med har taget godt imod os, og jeg er sikker på, at når valgdagen kommer, skal de konservative og de borgerlige nok få et godt valg, mener Henrik Sørensen. Når vi får fortalt vælgerne, at Danmark står overfor nødvendige reformer i de kommende år, og at S og SF's plan om at hæve skatterne med 33 milliarder ikke løser noget, så kan de se det rigtige i vores og regeringens politik, slutter en optimistisk Henrik Sørensen.