Nu skal vi også huske at fokusere på hverdagens skole i Gladsaxe


Sommerferien er slut, og nu venter hverdagen. Den hverdag som elever og lærere vender tilbage til i Gladsaxes skoler er lige her og nu - i dag og i morgen. Det skal vi hele tiden holde os for øje, og ikke udelukkende fortabe os i diskussioner af fremtidens skole. Vi må ikke glemme nutidens skole!

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråds børne- og undervisningsudvalg for Det konservative Folkeparti (C)

Fokus på fremtidens skole må ikke forhindre fokus på hverdagens skole i dag

Et af de helt store temaer i den kommunale valgkamp i efteråret 2017 var ”Fremtidens skole”. I Gladsaxe Byråd har vi brugt mange timer på at diskutere netop det tema: Hvad vil vi med fremtidens skole i Gladsaxe? Et af de vigtige mål for hele den pædagogiske indsats har i en årrække været, hvordan fremtidens læringsmiljøer skal se ud. Hvordan sikrer vi os, at alle elever bliver rustet til at træde ud på arbejdsmarkedet, når de slutter Folkeskolen i Gladsaxe og deres undervisningsforløb i øvrigt.

Mange forældre spurgte under valgkampen: Hvad så med nutidens skole?  - det er nu, vores børn går i skole – når vi når frem til fremtidens skole, så er de allerede videre ude i livet.
Som medlem af Børne- og UndervisningsUdvalget gennem mange år må jeg erkende, at vi ikke i tilstrækkelig grad har formået også at se på nutiden skole. Eller i hvert fald har vi ikke formået at give forældrene en forståelse for, at der er en sammenhæng mellem vores fremtidssyn på fremtidens skole og nutidens skole.

Hvad gør vi for børn og elever i dagens skole - og er det godt nok?

Min refleksion allerede under og i hvert fald efter valget er også, at vi som politikere – ud fra absolut god vilje – fik blandet alt for meget sammen. Vi bad flere gange igennem den seneste valgperiode om nye analyser og forslag fra forvaltningen. Det var med til at forsinke den meget store og altafgørende analyse af, hvordan de fysiske rammer på vore skoler ser ud. Den var ventet inden valget, således at vi for alvor kunne diskutere prioritering allerede inden valget. Sådan gik det som bekendt ikke. Den analyse forelå først i slutningen af året, dvs. efter valget.

Vi er ikke færdige med at diskutere fremtidens skole. Men det betyder ikke, at vi ikke også samtidig for alvor fokusere på hverdagens skole i Gladsaxe. Hvad gør vi for vore børn og elever i dagens skole? – er det godt nok? – hvordan kan vi gøre det endnu bedre? – og hvordan får vi involveret alle forældre endnu mere i, hvad der foregår i skolen i den hverdag, hvor vi alle befinder os nu? Vi skal hele tiden gøre os klart, hvad vi vil med folkeskolen i Gladsaxe – hvad er vores mål? Men vi skal også i gerning vise, at vi også er dér, hvor børnene befinder sig i dag.

Individuel fokus på hver enkelt skole i kommunen - og på den enkelte elev

Det har nærmest haft eksperimenterende karakter at arbejde med fremtidens skole. Der sker så store og hastige forandringer i samfundet, at vi faktisk ikke véd, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud for de mange børn, som færdes i skolen i dag. Det stiller særlige krav til faglighed og personlige kvalitative kompetencer hos det enkelte barn, at de også skal rustes til at kunne påtage sig et job, hvis indhold vi i dag måske slet ikke kender. Informationssamfundet stiller også krav til, at alle opnår en kritisk tilgang til, hvad de hører, ser og oplever i hverdagen. For mig handler det f.eks. også om, hvordan vi sikrer alle en viden og forståelse baseret på vores historie og kultur.

Byrådet arbejder efter forskrift fra Folketinget meget med kvalitetsrapporterne for hver enkelt af vore skoler. Det er naturligvis vigtigt at lære heraf, men vi må ikke glemme – midt i dette rapporteringsræs – at vi skal koncentrere os om det enkelte barns daglige læring på en nærværende måde. Det stiller krav til lærerne og andre pædagogiske medarbejdere, som vi har pligt til at sikre, har en solid faglig baggrund, forståelse og indsigt i, hvordan de i dagligdagen virkelig opnår, at den enkelte elev bevæger sig og lærer det, han eller hun har brug for – nu og i fremtiden. Det skærper vores fokus på uddannelsen og færdighederne hos lærere og pædagoger.

Naturligvis skal de fysiske rammer være i orden. Det arbejder vi fortsat alvorligt med. Men hverdagens skole – det er den skole, eleverne færdes i i dag og i morgen. Den kan ikke vente 1-2-3-4 år på ombygninger, moderniseringer, udbygninger osv. uanset vigtigheden heraf.
Hverdagen er idag. Så meget lærte jeg i hvert fald af valgkampen.

August 2018