Alle sorthvide fotos på denne side gengives med tak til Gladsaxebilleder

Hvordan åbner vi foreningslivet også for flere handicappede?

Hver gang det lykkes at involvere et handicappet menneske, skaber vi et nyt og engageret liv til gavn for alle.


Team Tvilling - tvillingebrødrene Steen og Peder Mondrup - på Gladsaxe Rådhus 28. oktober 2014. Deres budskab er klart: De vil åbne omverdenens øjne for, at kørestolsbrugere og handikappede kan meget mere sammen end de tror, og de håber at kunne inspirere til at se mulighederne frem for begrænsningerne. For både handikappede og fuldt fungerende mennesker gælder det, at man kun får et godt liv, hvis man er indstillet på det og arbejder for det.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Medlemmer af Gladsaxe Handicap Idræt i 1988. stående bagerst til venstre formand Helga Rasmussen og th. næstformand Arne Rasmussen. Siddende fra venstre Henrik Jørgensen (atletik og boccia), Rita Nissen (racer og atletik) og Monsoor Siddiqi (racer, atletik og boccia). Foto Gladsaxebilleder

Helga - Helga Rasmussen, mangeårig formand i GHI – Gladsaxe Handicap Idrætsforening – og i øvrigt også senere mangeårigt medlem af Folkeoplysningsudvalget i 1990’erne - var det menneske, der om nogen tidligt åbnede mine øjne for de værdier, som det skaber, når det lykkes at engagere en handicappet person i fællesskabet sammen med andre. Et engagement, som skaber nyt liv – som giver indhold for de mange handicappede, som måske holder sig tilbage med at søge ind i fællesskabet pga. deres handicap, eller som vi andre ikke-handicappede ikke er opmærksomme på, - kan være med til at udgøre en god menneskelig ressource i vort foreningsliv.

Helgaog Arne, hendes mand, var igennem mange år de helt centrale skikkelser i GHI. Aktiviteterne bestod mest i at spille boccia, men GHI rummede bl.a. også bordtennis, og kørestolsræs – jeg husker især Mansoor Siddiqi, som ræsede ad sted i sin kørestol – baglæns! Mansoor blev senere cheflandstræner i DHIF i RaceRunning. Helga selv var bundet til sin kørestol, jeg husker ikke præcis sygdomsårsagen. Arne, manglede det nederste af sin ene arm. Begge var de de samlende personer i et handicapidrætsmiljø, som ikke længere eksisterer i Gladsaxe. Desværre – måske? Lad mig vende tilbage til det.


Temamøde i Gladsaxe

Foreningenslivet har en helt central rolle for borgerne i Gladsaxe, og der er ingen tvivl om, at vore handicappede medborgere også gerne vil være med. Spørgsmålet er derfor:

Folkeoplysningsudvalget inviterer til temamøde 20. april 2016 på Gladsaxe Rådhus med det formål at øge kendskabet mellem handicapområdet og foreningslivet, så der kan udvikles samarbejde til glæde for begge parter.

Gladsaxe Handicap Idrætsforening GHI

Lions Club i Gladsaxe overrækker i 1988 næstformand i GHI Arne Rasmussen en check på 5000 kr. til foreningen.. Foto Gladsaxebilleder

Jeg husker tydeligt, når Helga kaldte. Der var ikke den forretningsdrivende i kommunen, som kunne modstå en telefonopringning fra Helga om at yde sponsorstøtte til GHIs aktiviteter. Lions Klub i Søborg stillede beredvilligt med hjælperne, når det årlige GHI bocciastævne fandt sted på den daværende Søndergård Skole. Det gjorde et stort indtryk på mig som ung idrætspolitiker, når vi var med ved disse stævner. Alt var velorganiseret til mindste detalje. Stor åbningsceremoni, morgenkaffe osv. i skolens lokaler, dernæst rundt og følge konkurrencerne. Senere præmieoverrækkelser. Og endelig den store fest, som fyldte skolens aula og festsal. Med mange glade mennesker, som forstod at feste med og på trods af deres forskellige handicap. Det var helt fantastisk.

Vores opgave at skabe ekstra interesse

Det gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg senere som medlem af Amtsidrætsudvalget og formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Københavns Amtsråd var med til at sætte ekstra fokus netop på handicapidrætten. En sen aften sad jeg i toget hjem fra Jylland: overfor mig sad en mand, som jeg faldt i snak med. Det viste sig, at han havde været med til at tage initiativ til at arrangere kørestolstennis på et højt plan. Her kunne Amtsidrætsudvalget også være med til at indkøbe det rette udstyr, så endnu flere kunne få gavn af at engagere sig i den idrætsgren. Jeg er ikke i tvivl om, at vi som politikere skal være med til at skabe den ekstra interesse, som ofte er nødvendig for at få udvidet horisonten hos os alle, så vi kommer til at rumme endnu flere.

Jeg vil i hvert fald gerne som formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget KFIU, være med til, at vi igen retter vores interesse på området. Derfor temamødet, som forhåbentlig kan være med til at sætte gang i aktiviteterne.

Oplæg til mødet kommer fra Thomas Hjerrild fra Kridthuset, som er Gladsaxe Kommunes fritids- og klubtilbud for psykisk udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Dorte Mørk kommer fra Københavns Idrætsforening For Udviklingshæmmede (KIFU), som er en folkeoplysende forening i Københavns Kommune med 11 forskellige idrætsgrene og knap 200 medlemmer, der alle er udviklingshæmmede.
Jeg tor på, vi kan lære en masse. Der findes helt sikkert også mange andre, som kan fortælle gode historier om, hvordan det lykkes at engagere handicappede i dagligdagens foreningsliv. Som politiker er det min opgave også at være med til at finde de ekstra ressourcer, det eventuelt koster. Idrætten kan gøre meget, men også alle de andre foreningsområder, kan være med til at skabe nye værdier for os alle.

Inklusion – eller eksklusion?

Jeg har selv været helt tæt på en stærkt handicappet person, som absolut ønskede at dyrke sin idræt – badminton – i rask-idrættens regi. Jeg kan ikke tage stilling. For nogen vil det måske være det rigtige. For andre kan det måske være mere meningsfyldt, at man konkurrerer med ligestillede.
For konkurrencen er jo stadig et meget centralt mål for udøvelsen af den aktivitet, man vælger. Kan den handicappede klare sig i rask-miljø er det fint. Men der arrangeres jo også store nationale og internationale konkurrencer for handicappede, bl.a. De Paralympiske Lege, som sædvanligvis følger kort efter OL i de samme idrætsfaciliteter. GHI leverede flere gode idrætsudøver, som også kunne være med på et højt niveau. I 1990’erne lå Henrik Jørgensen fra GHI eksempelvis på verdensranglisten som nr. 1 i boccia og deltog i De Paralympiske Lege i 1996.

For et par år siden husker jeg, at vi havde et par unge veteraner, som var blevet alvorligt skadede i Afghanistan, som havde valg roning, som den idrætsgren, der netop kunne leve op til de behov, som de begge havde, psykisk og fysisk. De havde valgt roning efter at have været igennem og afprøvet mange andre idrætsgrene.

Team Tvilling besøgte Gladsaxe

Forrige år inviterede vi fra Folkeoplysningsudvalget Team Tvilling til at fortælle deres historie ved det årlige foreningsmøde i Gladsaxe. Tvillingebrødrene Steen og Peder Mondrup udgør tilsammen Team Tvilling. De blev landskendte, da de som de første og eneste tvillinger i verden i august 2014 under stor mediebevågenhed gennemførte en Ironman sammen i forbindelse med KMD Ironman i København – på trods af, at Peder har tilbragt hele sit liv i en kørestol.

Fælles kommunal idrætspulje

Gladsaxe Kommune støtter økonomisk den fælles kommunale idrætspulje, som skal formidle idrætstiltag for børn og unge med specielle behov. 14 kommuner i Hovedstadsområdet står bag initiativet, og ordningen administreres og tilbud udvikles af Dansk Handicap Idræts-Forbund.

Jeg håber virkelig, at vort temamøde kan sætte gang i endnu flere aktive handicappede i hele vort foreningsliv. Det giver mening for endnu flere mennesker både med og uden handicap.

April 2016