C vil undgå skattestigning næste år

- borgmesterens budgetforslag er ikke "dystert", som hun selv kalder det - men snarere for slapt, mener Lars Abel

Budgettale af Lars Abel (C),
Gruppeformand og Politisk ordfører
Det konservative Folkepart i Gladsaxe Byråd

Holdt ved Gladsaxe Byråds 1. behandling af kommunens budget for 2011 den 1. september 2010

”Mit forslag til næste års budget er dystert”. Sådan skriver borgmesteren i sit budgetoplæg.

Man kan vel diskutere, om ordet ”dystert” er velvalgt ?  Det kommer jeg tilbage til.

I efterårets valgkamp gik Det konservative Folkeparti til kommunevalg med den udtrykte målsætning at fortsætte mange års brede samarbejde, bl.a. om de årlige budgetvedtagelser, som vi alle (de fleste af os) har været rigtig gode til at administrere igennem ret mange år. Det blev vi belønnet for … i hvert fald af vælgerne.

Derimod blev vi straffet af Borgmesteren for at støtte samarbejdslinjen, da byrådet skulle konstituere sig. Trods gentagne henvendelser fra vor side, var der ikke tid til at tale med os – endsige svare på vore henvendelser.

Og det på trods af, at borgmesteren også gik til valg på klare udtalelser, hvor borgmesteren – som vi - tog det brede samarbejde til indtægt – både baglæns/historisk og med henblik på fremtiden. 

At borgmesteren og Socialdemokratiet gik tilbage ved kommunevalget havde ikke noget med denne samarbejdslinje at gøre. Det skyldtes helt sikkert nok snarere den iver, som Socialdemokratiet havde efter at lege rød stue med SF – Socialistisk Folkeparti – allerede før valget – mest på landsplan men afgjort også lokalt. Derfor fik SF så godt et valg – på Socialdemokratiets bekostning

Tilbage til borgmesterens valg af ord. I sine nytårsudtalelser og ved næsten enhver tænkelig lejlighed bryster borgmesteren sig med ordene ”det brede samarbejde”. Vil borgmesteren virkelig det brede samarbejde, eller er det blot en frase, som gentages, fordi det lyder godt, og i den tro, at nogen virkelig tror, at den røde konstituering er udtryk for et bredt samarbejde ? Det rækker jo da ikke hen over midten, som vi har haft rig tradition for i Gladsaxe Byråd.

”Dystert” – tjah – er budgetoplægget nu så dystert, som borgmesteren kalder det. Det synes vi i virkeligheden ikke, når vi sammenligner os med den situation mange andre kommuner befinder sig i, og når vi anerkender den internationale finansielle krise, som fortsat sætter sine spor – også på dansk økonomi. Samtidig med, at vi reelt i den offentlige sektor bruger flere og flere penge. Hvornår er det, at borgmestrene skal mødes med finansministeren ?

På landsplan mener S og SF, at vi kan løse alle problemer ved ”at arbejde 12 minutter mere om dagen”. Den plan er for længst blevet undsagt af fagbevægelse, af fremtrædende økonomer og af partierne selv. Men i Gladsaxe vil borgmesteren tilsyneladende tvinge borgerne til at arbejde meget mere end 12 minutter mere om dagen – for at de kan tjene flere penge, så de kan betale den højere skat, som borgmesteren foreslår. Se det kan man vel godt tillade sig at kalde ”dystert”. En skatteforhøjelse, som reelt skal betales af dem, der har de laveste indkomster. Topskatteyderne kompenseres jo automatisk via statsskatten.

Kære borgmester – gentag nu ikke fejlen fra konstitueringen. I morgen er der atter en dag – og der kommer nye valg. Sørg for at omsætte ord som ”samarbejde” – ”bredt samarbejde” – til realiteter. Nok får vi jo nok ikke en ny konstituering, men ved at vælge en ensidig budgetaftale om skatteforhøjelse med SF, kommer borgmesteren – og Socialdemokratiet – til meter for meter at male sig op i et hjørne, som det bliver vanskeligt at komme ud af.
De mange års brede budgetaftaler er fundamentet i den relativt gode situation, som Gladsaxe befinder sig i. Rettidig omhu hedder det vist også. Det er lykkedes at bringe Gladsaxe fra at være blandt landets dyreste skattekommuner til at ligge pænt under gennemsnittet i samlet skattetryk. I situationen nu hedder kuren ikke: hæv skatten. Nej tværtimod – vil det være en styrke at fastholde skatten. Vi kan tidsnok få brug for at ville indfri vort såkaldte ”frit lejde” i forhold til den statslige udmelding om nulvækst og kravet om uændret skat. Meget tyder jo på, at vi har nogle nye udfordringer liggende foran os, hvad angår risikoen for at miste betydelige selskabsskatter. Til den tid får vi for alvor brug for at kunne udnytte vort ”frie lejde”.

Ved at misbruge den aktuelle situation til at hæve skatten – og så kalde budgetforslaget for ”dystert” – kan borgmesteren godt gå på jagt i ordbogen for at finde et nyt udtryk for det budgetforslag, der skal fremlægges om 1-2 år. Medmindre vi satser endnu mere massivt på en aktiv og offensiv erhvervspolitik – som en af landets største erhvervskommuner. Det vil kunne hjælpe os – i fremtiden. Men fuglene sidder ikke en gang i tagrenden. De kan vel næppe skues i horisonten.

Drop den skatteforhøjelse. Sats på det brede samarbejde hen over midten. Fortsæt med rettidig omhu. Lad  rød være rød og blå være blå – og grøn for den sags skyld grøn. I kommunalpolitik skal vi nå frem til de praktiske løsninger i fællesskab – på tværs af partiskellene. glem for en stund skyttekravskrigen på Christiansborg. Vi ser frem til at kunne sætte os omkring bordet og i et bredt samarbejde nå frem til det budget, som skal gælde for 2011 – 2014.

Hvis vi ser tilbage, er situationen jo ikke blevet mere alvorlig end den var sidste år. Den gang var vi jo helt enige om, at Gladsaxe lå lunt i svinget. På det tidspunkt – før kommunevalget – var borgmesteren ikke af den overbevisning, at det var nødvendigt at forhøje skatten. Hvorfor så i år ? Fordi man vil lege rød/blå stue ?  Fordi man er en del af en landspolitisk valgkamp, hvor S+SF skal stå skulder ved skulder ? Før valget sagde SF klart, at de ville forhøje skatten, men SFs fremgang giver ikke legitimitet til at Socialdemokratiet nødvendigvis skal ændre holdning – heller ikke i år.

Lad os være fælles om at løse vore problemer. Borgmesterens forslag er ikke dystert. Det er for slapt – og der er mulighed for forbedringer.

Den konservative gruppe vil gerne anerkende de øvrige tendenser, som borgmesteren har lagt ind i den økonomiske styringsproces, som vi nødvendigvis må køre meget stramt og målrettet i de kommende år. Vi har brug for fremtidssikring og sikring af fortsat social balance i kommunen. Helt enig. Fremtidssikring er ikke blot et spørgsmål om at sikre en forsvarlig likviditet, som det udtrykkes i oplægget. Fremtidssikringen er heller ikke et spørgsmål om blot at videreføre de utallige puljer, som vi nødvendigvis må arbejde med, uden en vis kritisk tilgang. Fremtidssikringen består i at gennemtænke vore rutiner og ikke mindst stramme op og udnytte de midler, vi har til rådighed, på den mest optimale måde. Det består i at skrælle uhensigtsmæssigheder ud af den gamle organisation og struktur med henblik på at forankre en omstillingsparathed overalt i Gladsaxes måde at fungere på. Vi får brug for det – vi skal have noget at stå imod med, hvis den økonomiske krise trækker ud. Det er vigtigt at også vi er med til at styrke den private sektor, så vi igen kan få råd til den udvikling, som den offentlige sektor tilsyneladende har så svært ved at dæmpe. Gør vi det ikke nu, bliver det endnu værre, når virkeligheden tvinger os yderligere.

Det konservative Folkeparti har i økonomiudvalget stemt for uændret skat. Borgerne ønsker ikke at betale en højere skatteprocent. Slet ikke når det heller ikke er nødvendigt.

Vi har naturligvis også mange ønsker, som vil betyde en udvidelse af budgettet. Dem har vi indtil nu holdt os tilbage med at bringe frem. Lad mig her slå fast, at den konservative gruppe ønsker at fastholde og udvikle opgaveløsningen på social- og sundhedsområdet. Det har vi alle pligt til som det første. Gamle aftaler om at skabe rum for nye aktiviteter for de unge, f.eks. i form af et nyt Spillested, bør vi undgå at bremse totalt, vi kunne forestille os at give endnu flere unge mulighed for at shoppe rundt og afprøve idræts-, kultur- og fritidsaktiviteterne ved at tildele dem et fritidspas – et klippekort til de lokale foreninger, for at give dem lejlighed til at opleve de sociale fællesskaber, som er så afgørende for deres eget liv og for den fremtid, som de skal være med til at bygge op for sig selv og deres kammerater. Blot nogle spredte tanker.

Vi har i de budgetspørgsmål, vi indtil nu har stillet koncentreret os om at tage fat på nogle områder, hvor vi finder, at det er muligt at finansiere en uændret skatteudskrivning i Gladsaxe i de kommende år:
Vi ønsker

Kun ved at tage fat om disse eller tilsvarende områder fremtidssikrer og konsoliderer vi os i ordenes egentlige forstand.

Et andet tema, som vi vender tilbage omkring, er de mange statslige puljer, som vi selv hele tiden søger om at få del i. Projekterne er oftest velmente og formentlig de fleste også nyttige. Men vi må sætte fokus på den egenfinansiering, som det jo også hele tiden stiller krav om, og de blivende udgifter, som det – når det statslige tilskud forsvinder – fortsat koster kommunekassen. Vi skal måske lære at takke nej til nogle af de gode intentioner, uagtet at staten venligt giver os tilskud i en periode. Det kan også vise sig at blive for dyrt.

Afslutningsvis:
Kære borgmester – vi kommer gerne med god vilje til budgetforhandlingerne – undgå venligst at blive ultimativ undervejs – hjælp os – og alle de andre borgere - til at bevare tilliden til en videreførelse af det brede samarbejde i Gladsaxe Byråd. Vi hjælper også gerne på vej til at Gladsaxe får en mere robust økonomi.

1. september 2010