Gladsaxe i vækst sikrer kommunens fortsatte udvikling og skattegrundlag

Over 1.000 nye boliger på vej. Vi bliver næsten 71.400 borgere i Gladsaxe i 2020 imod 67.914 i 2016. Skatteindtægterne medvirker til at konsolidere økonomien, hvis byrådet handler fornuftigt. Vi skal have fokus på vore grønne og blå rekreative områder, som skaber livskvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Den nyligt offentliggjorte befolkningsprognose forudsiger, at Gladsaxe Kommune i 2020 når op på 71.388 borgere; i 2031 bliver vi 76.690, en stigning svarende til 8.746 borgere eller 11,4 pct. I 2016 er vi 67.914 borgere. Udviklingen skyldes først og fremmest det omfattende boligbyggeri, som er under opførelse de nærmeste år. 1.022 nye boliger er på tegnebrættet eller ved at blive bygget frem mod 2020. Det går faktisk stærkt allerede.

Vækst må ikke gøre Gladsaxe til en beton-by.

Ubegrænset vækst - mange nye borgere er ikke et mål i sig selv, men vi må erkende, at netop Gladsaxe er et stort trækplaster i hovedstaden. Tæt på Københavns centrum, tæt på skov og sø og grønne områder. Netop det sidste – vore rekreative områder - er afgørende vigtige at fastholde og værne om. Vi skal sikre en ’smart’ udvikling med en høj grad af æstetik i byggeriet, så vi ikke bliver til en ’beton-by’. Det grønne og blå er Gladsaxes stærke kendetegn. Det er også livskvalitet.  Vi skal alle kunne lide at være her.

I perioden siden 2006 er der opført mange nye boliger i den nye bydel Gyngemose Park, svarende til ca. 1.000 lejligheder i perioden 2006 – 2018. Man har netop taget 35 nye boliger i brug ved Lundevang/Mørkhøjvej.

Store nye bydele på vej

Andre nye bydele i fremtiden bliver Bagsværdlund med 180 boliger (den gamle Bagsværd Skole), og i Bagsværd Bypark (langs Vadstrupvej) forventes foreløbig 100 boliger. Søborg Møbel får 160 nye boliger, og Tobaksfabrikken og Tobaksbyen 290. På både Søborg Hovedgade og Bagsværd Hovedgade pågår i dag byggeri af knap 100 boliger. Befolkningsprognosen bygger på den forudsætning, at der bor i gennemsnit 3,37 personer i parcelhuse og 2,40 personer i mindre familieboliger.

De mange nye boliger vil naturligvis også kræve at kommunen sørger for de nødvendige investeringer i dagtilbud, skoler, osv. Prognosen arbejder med tal for kommunens forskellige bydele (distrikter), ligesom der eksempelvis er opgørelser over udvikling indenfor de i dag kendte skoledistrikter. Der er således et godt udgangspunkt for de kommende års planlægning, såvel fysisk som økonomisk.

Øgede skatteindtægter

De mange nye borgere vil, således som jeg vurderer tallene, være med til at give kommunen pænt øgede skatteindtægter. Vi kender naturligvis endnu ikke indkomstgrundlaget for de nye bydele, men jeg har stillet budgetspørgsmål, så vi kan få en beregning af det forventede skatteprovenu ud fra de gennemsnitsindtægtsforhold vi allerede kender i dag i tilsvarende byggerier. Svaret er, at vi benytter en særlig skatte- og tilskudsmodel fra Kommunernes Landsforening, som understøtter kommunens udskrivningsgrundlag.

Fremskrivningen af kommunens udskrivningsgrundlag er allerede indregnet i den seneste budgetaftales tal, som dog kun rækker frem til og med 2020. Modellen har ikke mulighed for at tage hensyn til, at nye borgere i visse distrikter typisk tjener mere end i andre distrikter i kommunen. Da der i meget stort omfang er tale om ejerboliger og familieboliger, er mit gæt imidlertid, at de nye borgeres indkomst ligger over gennemsnit.

Sammenholdt med øgede skatteindtægter fra de lokale erhvervsvirksomheder, som samtidig sikrer borgerne gode arbejdspladser i nærområdet, må det alt andet lige derfor betyde, at kommunens økonomi konsolideres i betydeligt omfang.

Det konservative Folkeparti ønsker denne økonomiske konsolidering, samtidig med at vi skal medvirke til at fastholde livskvaliteten hos vore borgere og et fornuftigt serviceniveau. Det er en vigtig politisk balancegang.

September 2016