Lad os give Gladsaxes børn fritidspas!

Af Kristoffer Beck, medlem af Gladsaxe Byråd (C)

Og hvad er så et fritidspas?

Et fritidspas minder faktisk en hel del om et klippekort, men det er ikke et klippekort som giver adgang til bussen. Det er et klippekort som giver adgang til forskellige fritidsaktiviteter, over en periode på 6 måneder. Tit og ofte er det dyrt at melde sine børn ind i en idrætsklub uden at vide om det er noget barnet har interesse for. Med Fritidspasset skal man gøre det muligt for børn, at deltage i en fritidsaktivitet i helt op til 6 måneder, uden at skulle betale for det. På den måde kan børnene få lov til, at prøve forskellige fritidsaktiviteter inden de beslutter sig for om det er noget de har lyst til at fortsætte med, og efterfølgende betale almindelig kontingent til. Dermed kan vi sørge for, at få flere børn til at blive aktiveret i idrætslivet.

Ved at få en fritidspas ordning i Gladsaxe kommune, kan vi dermed sørge for, at det bliver lettere for både børn og forældre at opsøge de forskellige fritidsaktiviteter som der er i kommunen. Samtidig med at vi på længere sigt vil få flere børn til at engagere sig i fritidslivet. Håbet med fritidspasset er at få flere børn til, at motionere og derigennem holde sig sunde og raske.