Detaljerne i forsyningsområdernes økonomi skal være en del af budgetforhandlingerne i fremtiden

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab, og modtager hvert år besøg af mange gæster fra ind- og udland, der ønsker at vide mere om affald, genbrug og energiløsninger. I/S Vestforbrænding ejes i fællesskab af 19 kommuner fra Hovedstadsregionen, herunder Gladsaxe der ejer 7,3%.

De store udfordringer bl.a. på vand- og spildevandsområdet vil de næste år kræve yderligere investeringer, som svarer til en forøgelse af indkomstskatten på 0,1 – 0,2 %. Skatteyderne betaler gennem forbrugertaksterne i princippet alle omkostninger. Derfor skal byrådet principielt gå meget tættere ind i budgetterne for forsyningsområderne.

Af Lars Abel, 2.viceborgmester, medlem af økonomiudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Når de årlige budgetforhandlinger er i gang koncentrerer vi os altid hovedsagelig om de skattefinansierede udgiftsområder. Sådan skal det ikke være i fremtiden. Bevillingerne indenfor de store forsyningsområder ligger i den meget dyre ende af millionskalaen, og vi har sædvanligvis ikke de store politiske uenigheder i hvert fald hvad angår det mere principielle. En anden årsag til, at vi ikke går så meget i dybden, er nok også, at der er tale om et såkaldt ”hvile-i-sig-selv” område, dvs. borgerne over tid betaler alle omkostningerne gennem taksterne på de enkelte forsyningsområder.

I virkeligheden er det jo helt urimeligt, at vi kan holde store diskussioner om småbeløb på de skattefinansierede områder, og kun i begrænset udstrækning tager diskussionen om millionbeløbene på ”hvile-i-sig-selv” områderne. I den sidste ende belaster de jo også de selvsamme skatteyderes pengepung.

Klimaudfordringerne kræver yderligere millioninvesteringer

Ifølge vore økonomiske rådgivere har taksterne i de senere år udviklet sig stabilt på de store forsyningsområder og denne udvikling ventes at kunne fortsætte på affalds- og fjernvarmeområdet. På et af de andre store områder – vand- og spildevand - forekommer det dog mere tvivlsomt, om denne udvikling kan fortsætte, pga. udfordringerne på området.

På vand- og spildevandsområdet er der aftalt et investeringsniveau på ca. 100 mio.kr. årligt. Fortsætter dette niveau, som det ventes, betyder det, at de takster, som forbrugerne som forbrugere betaler, forøges en del de kommende år. Ønskes der endvidere en forøgelse af investeringsniveauet med 100 mio.kr. yderligere årligt for at håndtere klimaudfordringerne, vil det betyde, at en gennemsnitsfamilie skal betale ca.1.200 kr. yderligere pr. år for vand- og spildevand end tidligere forudsat. Drages en parallel til andre finansieringsformer svarer det til en forøgelse af indkomstskatten på 0,1 – 0,2 % afhængig af indkomstniveau for familien. Derfor skal vi gå mere i detaljer

Manglende valgmuligheder for forbrugerne

Ifølge Regeringens netop fremlagte forsyningsstrategi – ”Forsyning for fremtiden” – bruger en gennemsnitlig dansk husstand f.eks. ca. 37.000 kr. på forsyningsydelser om året. Det svarer til en gennemsnitlig dansk husholdnings indkøb af fødevarer. Den store udfordring er, at vi ikke har valgmuligheder og alternativer. Forsyningssektoren er i høj grad præget af naturlige monopoler, hvor der ikke er flere udbydere at vælge imellem. De manglende valgmuligheder betyder også et manglende naturligt konkurrencepres på omkostningerne og kvaliteten. Regerings strategi indebærer, at reguleringen skal tilskynde til effektiv drift og investeringer, beskytte forbrugerne mod for høje priser og samtidig sikre hensyn til kvalitet og forsyningssikkerhed.

Behov for mere konkurrence

Personligt tvivler jeg på, at der umiddelbart findes et effektiviseringspotentiale på 5,9 mia. kr. årligt i forsyningssektoren frem mod 2025, således som Regeringen er nået frem til. Men når det er sagt, vil det absolut være positivt, at vi ændrer vort fokus på forsyningsområderne, således at der skabes mere konkurrence.

Både borgere og virksomheder er afhængige af, at vores forsyningssektorer fungerer. Som forbrugere er vi også afhængige af, at der stilles høje krav til forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og sundhed, som vi kan have tillid til bliver overholdt. Mange virksomheder har jo tilsvarende udgifter til forsyningsydelser, særligt i de energiintensive produktionsvirksomheder, som udgør en stor del af de samlede omkostninger i produktionen.

Regeringens påstand er, at Danmarks strukturelle BNP kan øges med 5½ mia. kr. i 2015, eller 65 mia. kr. frem mod 2015. Det vil resultere i et stigende rådighedsbeløb for familierne.

Kommunale selskaber

De fleste af kommunens store forsyningsopgaver løses igennem selskaber, oftest i samarbejde med andre kommuner. Eksempler på disse er:

  • I/S Vestforbrænding
  • HMN Naturgas I/S
  • CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab
  • Mølleåværkets Renseanlæg Lundtofte
  • Nordvand Holding A/S
  • Gladsaxe Fjernvarme
  • BIOFOS Holding

Byrådet skal have forsyningsområderne ”ind under huden”

Jeg har i byrådet opfordret borgmesteren til, at hele byrådet inviteres til at få en overordnet orientering om alle vore forsyningsområder, og om de planer og ønsker, som nu foreligger. Vi skal som lokalpolitikere forsøge at ”få forsyningsaktiviteterne helt ind under huden” – få bedre forståelse for processerne og dermed forsøge at forstå, hvordan vi kan gøre det bedre. Til gavn for familiernes økonomi – og den samlede samfundsøkonomi. Det bliver helt sikkert en spændende og sund proces.

Ingen er jo i tvivl om, at vi fortsat skal have den nødvendige forsyning med energi, fjernvarme og vand, håndtering af affald og spildevand. Forsyningsydelserne er vigtige, ja livsnødvendige for os alle som borgere. For mig er det samtidig vigtigt, at vi som kommuner fortsat skal være med til at tage ansvaret for forsyningsopgaverne. Derfor skal vi tage den nye udfordring op uden at tøve.

Gladsaxe Byråds økonomiudvalg havde i maj 2016 en drøftelse om vores deltagelse i de forskellige selskaber, hvor vi havde lejlighed til at høre om målsætningen og strategien for del forskellige selskaber. Gladsaxe udpeger bestyrelsesmedlemmer til selskaberne. Men der kan unægtelig være lang afstand fra byrådet til bestyrelse og ledelse i disse meget store selskaber.

Amager Bakke og Gladsaxe

En aktuel sag fra et forsyningsområde er affaldsforbrænding. Konservative har overfor byrådet rejst et spørgsmål om de rygter, der fremgår af medierne om, at Gladsaxe via CTR skal fusionere med ARC – Amager Ressource Center, som har indrettet et kæmpe forbrændingsanlæg Amager Bakke med en ski bane på toppen. Et spændende arkitektonisk projekt. ARC har en samletnegativ egenkapitalpå 1,5 mia.kr. Jeg vil ikke afvise, at der kan være synergimuligheder, men Gladsaxes  skal under ingen omstændigheder indgå en aftale, hvor vi pålægger Gladsaxes borgere at betale en andel af ARCs gæld.


Oktober 2016