”Bolden ruller i FC Gladsaxe” – og vi skal samle Gladsaxe om endnu mere fodbold

Til glæde for alle børn og unge – både piger og drenge – og de voksne – skal vi udvikle fodbolden i Gladsaxe. Det skal ske i et samarbejde mellem kommunens forskellige fodboldklubber og kommunen. Hvordan får vi samlet Gladsaxe om endnu mere fodbold? Her en gruppe glade fodboldpiger sammen med Allan Petersen, mangeårig formand for HGI ved klubbens 50 års jubilæum.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (C)

Fodbold er den mest udbredte idrætsgren i Danmark. Det samme er tilfældet i Gladsaxe. Men udnytter vi fodboldpotentialet blandt de unge godt nok? Det synes jeg ikke. Derfor må vi gøre noget ved det.

Fremtidens fodbold i Gladsaxe

Jeg foreslår, at alle drenge og piger i Gladsaxe skal have et særligt tilbud om at spille fodbold. Allerede i april 2015 afholdt idrætsforvaltningen en workshop med nogle af kommunens fodboldklubber, hvor man drøftede en mulig vision/mission for et samarbejde. Det blev fulgt op af et møde i november 2015. Processen viste, at der er mange fælles ting, som kan samle kommunens fodboldklubber. Derfor er det nu, at vi som politikere skal rykke og få sat gang i fodbold-Gladsaxe. Vi skal naturligvis benytte klubbernes kompetencer meget bedre. Vi skal medvirke til at skabe mere synlighed i forhold til fodbolden i Gladsaxe. Der er brug for bedre kommunikation og dialog, f.eks. gennem netværksmøder blandt klubberne og gensidig rådgivning. Skolerne kan også være en del af samarbejdet.

Hvad kan vi gøre bedre i morgen? – og hvad kan vi gøre bedre på den lange bane? DBU Sjælland er en naturlig samarbejdspartner. DBU – Dansk Boldspil Union - tilbyder f.eks. klubberne et klubudviklingsforløb over fem faser, som tager udgangspunkt i klubbernes ønsker og behov. SBU står klar til at hjælpe igennem hele processen. Det kan være om uddannelsen af ledere og trænere. Måske kan vi skabe et partnerskab mellem kommunen og fodbolden i Gladsaxe?

Det skal være sjovt at være frivillig i en fodboldklub. Det skal være motiverende, når man sammen skaber udvikling og en sund klub. Kan vi sammen formulere nogle pejlemærker for fremtidens fodbold i Gladsaxe? Hvordan kan vi som politikere sammen med de aktive ledere finde frem til gode og holdbare løsninger til gavn for fodbolden i Gladsaxe? I samarbejde med FIG – Foreningernes Idrætsråd i Gladsaxe – foreslår jeg, at der etableres et lokalt netværk, hvor klubberne mødes for at finde frem til, hvad missionen og visionen for fodbold i Gladsaxe er. Og drøfte, hvordan kommunen bedst kan understøtte den indsats.

Vi skal udnytte kommunens 31 fodboldbaner bedre

Som led i den analyse af kapacitetsanalysen, som blev foretaget af Idrættens Analyseinstitut sidste år, blev der lavet en tillægsrapport om ”Kapacitetsbenyttelse af udendørsbaner i Gladsaxe Kommune”. Det blev til en registrering af udendørsbaner på fodboldbaner – kunstgræsbaner og naturgræsbaner. Desværre er der en vis usikkerhed knyttet til registreringen, fordi det ikke var muligt at dække alle tidsrum med registranter. Men helt overordnet giver analysen et godt indblik i benyttelsen af fodboldbaner over en periode på to uger.

Samlet set viser analyserne, at fodboldbanerne i Gladsaxe ser ud til at blive brugt mindre end to timer om dagen i gennemsnit mellem kl. 16 og 22. De primære brugere er drenge under 16 år efterfulgt af unge (drenge) 16-24 år. Analyserne af udendørsbanerne giver ikke en præcis udnyttelsesgrad. Men de viser med al tydelighed, at mange baner har ledig tid i tidsrummet mellem kl. 16 og 22 på hverdage i de registrerede uger. Samtidig ser man store forskelle i brugen af de enkelte baner. Mest intens er udnyttelsen af banerne i Bagsværd og skolebanen ved Gladsaxe Skole.

Der er udfordringer om banerne

Ifølge de gennemførte fokusgruppeinterviews med interessenter fra idrætsmiljøet i kommunen giver foreningerne udtryk for væsentlige udfordringer omkring fodboldbanerne. Det handler dels om mangel på fodboldbaner (særligt i vintersæsonen, som i stigende grad er blevet fodboldsæson også), herunder en skæv fordeling mellem lokalområderne – dels at de eksisterende baner ikke bliver udnyttet godt nok af de foreninger, som får tildelt tider. Andre udfordringer er tidssvarende omklædningsfaciliteter.
I den seneste budgetaftale enedes budgetforligspartierne om at afsætte ekstra 8,1 mio. kr. til etablering af kunstgræs på Gladsaxe Skoles idrætsanlæg, som også dagligt benyttes af IF Bytoften. Et forslag, som konservative allerede fremkom med sidste år. Forrige år blev der afsat et beløb til forbedring af gymnastikfaciliteterne ved skolen.

Oversigt over fodboldklubberne i Gladsaxe

  • Akademisk Boldklub
  • Bagsværd Boldklub
  • FC Bella
  • Boldklubben Femina
  • Boldklubben Svalen
  • Boldklubben Søborg
  • Gladsaxe-Hero Boldklub
  • Høje Gladsaxe IF HGI
  • IF Bytoften
  • Maglegård IF
  • Søborg Football Club SFC
  • Torveparkens Sportsklub
  • VB 1968
  • Værebro Idrætsforening

Stort foldboldpotentiale blandt børn og unge

Hovedrapporten viser opgørelser over andelen af børn, unge og voksne, der spiller fodbold i Gladsaxe. 50 pct. af drengene (4.-10. klasse) i Gladsaxe har det seneste år regelmæssigt spillet fodbold, mens det gælder 14 pct. af de voksne mænd (16 år eller derover). Blandt pigerne (4.-10. klasse) har 16 pct. spillet fodbold regelmæssigt det seneste år, mens det gælder 3 pct. af de voksne kvinder (16 år eller derover).

På alderssiden varierer deltagernes alder i aktivitetsforløbene også kun i begrænset omfang mellem de forskellige banetyper. Dog er der ikke overraskende flest forløb for de yngste børn og unge under 16 år på de mindre naturgræsbaner, mens der på 11-mands banerne med naturgræs og kunstgræsbanerne er lidt flere forløb for voksne (25-39 år). På alle fodboldbanerne gælder det, at hovedparten af forløbene er for børn og unge under 16 år. På alle typer af boldbaner er det meget få forløb for voksne på 40 år eller derover. Drenge/mænd er klart i overtal som brugere.

På kommunens 31 fodboldbaner er der i gennemsnit registreret 1,4 forløb pr. dag (dvs. fra kl. 16-22), og der har i gennemsnit været 15,9 aktive spillere pr. bane pr. forløb. Pr. dag har der i gennemsnit været 1,6 timers aktivitet på banerne. Der er flest forløb pr. dag på kunstgræsbanerne, nemlig 1,8 forløb pr. dag.  De 31 baner inkluderer 26 naturgræsbaner og 5 kunstgræsbaner. 20 baner er placeret på de større idrætsanlæg i kommunen på hhv. AB-Skovdiget (8 baner), Gladsaxe Stadion (9 baner) og Bagsværd Stadion (3 baner), mens 11 baner ligger ved kommunale folkeskoler. Ikke alle skolebaner opfylder DBUs eller UEFAs officielle krav til banestørrelser for en 11-mandsbane.

Kapacitet gør det ikke alene. Det ved jeg godt. Hvad kan vi fra kommunens side gøre bedre eller anderledes? Og hvordan kan skoler og klubber samarbejde mere ?

Udviklingsprojekt ”Bolden ruller i FC Gladsaxe”?

Fodbold har altid været en god og sund aktivitet. Endnu flere må gerne dyrke fodbold, og igennem samarbejdet kan vi helt sikkert udvikle endnu flere talenter. Lige netop nu synes jeg, der opleves en vis grøde blandt i de lokale klubber. Vi har brug for at få sat Gladsaxe på landkortet som en rigtig fodbold-kommune.

Det er sjovt at spille fodbold – altid.

Oktober 2016