Vi skal have flere i beskæftigelse i Gladsaxe

Det er vigtigt, at alle der kan arbejde, sikres en plads på arbejdsmarkedet, så de kan blive selvforsørgende. Det er konservativ politik. Og det skal ske i samarbejde med virksomhederne. Beskæftigelsesindsatsen "velfærd på forkant" i Gladsaxe var også et af debattemaerne på Borgercaféen på Gladsaxedagen 27. august 2016.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Det konservative Folkeparti står bag Beskæftigelsesplan 2016, som Gladsaxe arbejder ud fra. Vi har fokus på at forkorte ledighedslængden for alle jobcentrets målgrupper. Jobcentret arbejder forebyggende med henblik på at undgå længerevarende ledighed, bl.a. ved at screene og afdække hvilke ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Jobcentret arbejder virksomhedsrettet, rehabiliterende og tværfagligt.

I det hele taget er et sundt og velfungerende arbejdsmarked en vigtig forudsætning for, at vi kan få gavn af og råd til den velfærd, som vi alle ønsker. Det er også overskriften i Regeringens forslag til Helhedsplan 2025. Men udfordringerne tårner sig op netop på arbejdsmarkedet. Det er ikke helt så let, som det lyder, når politikerne – især på landsplan – præsenterer deres løsningsforslag. I kommunerne lider vi alvorligt under, at det er os, der skal administrere de komplicerede regler, som Folketinget beslutter. Det er ikke alle nye love og regler, som umiddelbart gør det muligt at måle, om vi løser opgaven, så flere mennesker reelt kommer i arbejde.

I Gladsaxe Byråd er det konservativ politik, at vi skal gøre en ekstra indsats for at løse de opgaver, Folketinget har pålagt os. Også selv om nogle af reglerne måske ikke umiddelbart altid er helt logiske. I de seneste år har vi i budgetforligene koncentreret os om at investere i en aktiv indsats for at få jobcentret til at virke så effektivt som muligt. I sidste års budgetaftale tilførte vi eksempelvis ressourcer til 11 yderligere medarbejdere til at bekæmpe og forebygge langtidsledighed.

Menneskelige og sociale hensyn vejer tungt

Menneskeligt er det alvorligt ikke at have et arbejde. Fællesskabet på arbejdspladsen er med til at sikre os i en social og faglig rolle. Alene samværet med andre mennesker er vigtigt. Det er også med til at styrke selvtilliden hos den enkelte, at man kan løse de fælles arbejdsopgaver i hverdagen. Mister du dit arbejder kan du hurtigt gå i stykker. Mister du selvtilliden, kan det alt for hurtigt føre til en deroute, som næsten øjeblikkeligt gør det vanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er dyrt for den enkelte, og det er dyrt for samfundet.

Jobcentret skal være med til at sikre en hurtig tilbagevenden til et aktivt job. Derfor er afklaringsfasen så vigtig med tværfaglige, virksomhedsrettede aktiviteter i forhold til personerne i målgruppen. Der skal laves en individuel virksomhedsrettet indsatsplan for den enkelte borgers forløb, og der arbejdes tværfagligt omkring borgerens sag i et Konferenceforum, hvor jobkonsulenter, psykolog og medarbejdere fra trænings- og forebyggelsescentret drøfter det videre forløb. Det er heldigvis erfaringen, at kombinationen af disse tiltag har bidraget til at øge både medarbejdernes og borgerens fokus på – og ejerskab til – en virksomhedsrettet og effektiv aktivisering.

Vigtigt at få de unge i uddannelse og arbejde

I foråret 2015 etablerede vi en særlig Ungeenhed, hvor vi har fokus på unge mellem 15 – 29 år, som har brug for en ekstra indsats til at gennemføre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, heriblandt socialt udfordrede unge, som kan have fysiske eller psykiske handicap. Ungeenheden opsporer f.eks. unge, der mistrives på ungdomsuddannelser og anvender overgangsmentorer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I budgetaftalen for 2016 og frem afsatte vi midler til 2 mentorer/vejledere, som arbejder med at fastholde unge i opkvalificeringstilbud. Målgruppen er unge, som har et karaktergennemsnit, der ligger under 02 i dansk og matematik, og dermed ikke kan opnå adgang til en erhvervsuddannelse uden den fornødne opkvalificering. Endvidere gav vi ressourcer til 4 fremskudte mentorer og vejledere, der arbejder med at motivere udsatte unge til og fastholde em i job og uddannelse.

Samarbejde med virksomheder

Vi har et professionelt partnerskab med Falck Hovedstaden, som stiller minimum 10 praktikpladser til rådighed. Jobcenter Gladsaxe koordinerer samarbejdet mellem fem jobcentre og visiterer til pladserne. I løbet af en 2-årig periode har Falck haft mere end 80 aktivitetsparate borgere i praktik, og mere end 15 % af disse er blevet tilbudt uddannelse og ordinært arbejde efterfølgende.

Vi har også et virksomhedsnetværk for unges vej ind i arbejdslivet (VUVA), hvor en gruppe af virksomheder, der tager et socialt ansvar og bidrager til, at lokale unge fra Gladsaxe kan komme godt i gang på arbejdsmarkedet. Virksomhederne stiller sig til rådighed ved at tilbyde virksomhedsbesøg, lærepladser, fritidsjob og praktik til de unge. Her er det Ungeenheden, der samarbejder med virksomhederne ved at visitere unge til netværket.

Hvordan dokumenterer vi kommunens indsats?

Vi har afsat 40 mio. kr. til en øget indsats på beskæftigelsesområdet. Målet er at flytte 500 borgere til selvforsørgelse. I borgmesterens budgetforslag lægges i år op til en styrkelse af denne indsats med 7,5 mio. kr. i budgetperioden.

Beskæftigelse er en væsentlig faktor for at leve et sundt og aktivt liv. Det er Gladsaxe Byråds forpligtelse at medvirke til at løse den opgave. Det er politikernes opgave at sikre, at det sker så effektivt som muligt indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Spørgsmålet vil altid være, om vi kan dokumentere vores resultater. Det spørgsmål bringer Det konservative Folkeparti op som led i budgetforhandlingerne.

Men det er ikke til diskussion, at vi som konservative ønsker at hjælpe de mest udsatte borgere i job eller uddannelse, herunder også at sikre integration og beskæftigelse af nye flygtninge. Det har vi simpelthen en pligt til. Først og fremmest af hensyn til det enkelte menneske, men også af hensyn til samfundsøkonomien.

September 2016