Moderne familieliv stiller høje krav til kvaliteten i dagtilbud og børnehuse

Byrådet har afsat 78 mio. kr. til at gennemføre ny strategiplan frem til 2018.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Et vigtigt tema i årets budgetforlig er dagtilbudsområdet. For alle nutidens moderne familier er det vigtigt, at der findes den nødvendige kapacitet til, at deres børn kan få et tilfredsstillende tilbud om at komme i vuggestue eller børnehave - et dagtilbud i et børnehus. I det danske velfærdssamfund er det en vigtig forudsætning for at forældrene begge kan passe deres arbejde, samtidig med at deres barn får et pædagogisk tilbud af høj kvalitet. Derfor er det også et helt afgørende politikområde for en moderne velfærdskommune som Gladsaxe.

Netop nu foregår der en høring om strategien for den fremtidige dagtilbudsstruktur. Vi har fokus på at skabe de fysiske rammer for faglige, miljømæssige og økonomisk bæredygtige dagtilbud, hvor kvaliteten fastholdes. Til gennemførelse af udmøntningsplanen afsættes 12 mio. kr. årligt i perioden 2015 til 2018. Allerede i budget 2013 og 2014 blev der afsat i alt 30 mio. kr. til formålet.  Med budgetaftalen for 2015 og frem betyder det, at der i alt er afsat 78 mio. kr.

Plads også til tilflytternes børn

Mange af de henvendelser, jeg modtager som byrådspolitiker, kommer fra tilflytterfamilier, som gerne vil have deres barn i en god daginstitution, helst tæt ved det sted, de vil flytte til. Desværre er det i henhold til de nuværende regler ikke muligt at give et sådant tilbud, førend man kan fremvise dokumentation for, at man reelt flytter til kommunen, og så er det oftest svært at få netop det tilbud i nærområdet, som man umiddelbart synes er bedst. I dag favoritiserer vi kommunens egne borgere, som kan blive skrevet op, når barnet er på vej.

I Gladsaxe forventer vi  imidlertid flere nye borgere i de kommende år. Derfor indgår det også i planen, at vi skal kunne tilbyde disse nye borgere et godt dagtilbud til deres børn. Vi skal planlægge kapaciteten, så det er muligt. Det er et vigtigt kriterium for familien, når de vælger deres fremtidige bolig. Strategien foreslår, at vi får 210 overskydende enheder: 160 til at opretholde forældrenes frie valg, og 50 enheder til pladsanvisning og øget adgang for tilflyttere. I 2016 skal vi så tage stilling til om, vi skal tilbyde tilflyttere forbedrede opskrivningsvilkår.

Vigtige elementer i strategien

De elementer, som indgår i den aktuelle strategi, er

  1. Kvalitet i dagtilbud og brugertilfredshed.
  2. Antallet af pladser og behov, herunder prognose, distriktsbehov, frit-valg, dagpleje.
  3. Brugen af de økonomiske ressourcer.
  4. Konkret forslag til implementering, herunder områdestruktur, udflyttergrupper, dagplejen og finansieringsplan, samt principper for afvikling, sammensætning og udvidelser af børnehuse.

Nærhedskriteriet er for forældrene klart vigtigst, hvilket betyder, at børnehusene skal ligge tæt på, hvor borgerne bor. Men det er også vigtigt med en vis forskellighed i tilbuddene med henblik på dagtilbuddenes faglige og pædagogiske profiler.

Fordelingen i distrikter er svær at tackle. Vi forventer især et stærkt pres på områderne ved Vadgård, Gladsaxe, Buddinge, Søborg og Mørkhøj. Medens vi har ledig kapacitet i Bagsværd og Stengård. Kun i Værebro er der balance. Områdestrukturen tager udgangspunkt i, at ét område samarbejder med én skole. Der skal være mindst 4 børnehuse i hvert område. I alt forventer vi at have 9 områder fra juni 2019.

Omfattende omstillingsproces frem til 2022

Der vil fra 2022 være 52 børnehuse med forskellige profiler i kommunen. I tiden frem til da kommer der til at ske vigtige ændringer, hvor i alt 23 børnehuse bliver berørt: 2 sammenlægges, 1 ombygges, 2 udvides, 5 nybygges og 13 afvikles. Det betyder en reduktion fra i dag 61 til i fremtiden 52 børnehuse. Det er vigtigt for byrådet, at der bygges før der flyttes, afvikles og sammenlægges. Det er imidlertid en kompleks proces, som nok kommer til at bringe sindene i kog mange steder undervejs.

Vi har i dag adskillige mindre børnehuse, hvor der hersker høj tilfredshed med tilbuddet blandt forældrene. Den ideelle størrelse på et børnehus - både pædagogisk og økonomisk kræver imidlertid en vis størrelse, nemlig fra 4 til 8 grupper. Det betyder, at børnehuse med i hvert fald 2 eller 1 børnegruppe bliver afviklet. Kun i særlige tilfælde afvikles 3 gruppers. "Prisen" for denne proces vil være, at nogle af de mindre institutioner afvikles, selv om der er høj brugertilfredshed. Det er et af byrådets dilemmaer. På den lange bane forudsætter økonomien, at vi fokuserer på 4 eller flere grupper. Og hvorfor skulle det ikke også være muligt at få høj tilfredshed her !

Kvaliteten - også på langt sigt

Kvaliteten i dagtilbuddet kan vurderes ud fra flere kriterier: reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis, en stærk evalueringskultur, høj vægtning af forældresamarbejdet, og det professionelle lederskab. Der stilles naturligt forskellige krav til ledelse og personale, som skal gå op i en højere enhed. I Gladsaxe har vi i mange år haft fokus på den faglige pædagogiske ramme i børnehusene, småbørns udvikling og læring, inklusion, kvalitetsudvikling og børns overgang fra dagtilbud til skole. Det har vi naturligvis også i fremtiden.

Som byrådspolitiker er jeg interesseret i, at vi også på den lange bane kan skabe økonomisk råderum til at fastholde og udvikle velfærden og bruge ressourcerne bedst muligt. Derfor må vi acceptere, at vi i den lange proces, der forestår på dette vigtige område, møder nogle udfordringer, hvor vi som politikere ind i mellem også kommer til at stå på mål for nogle dispositioner, som her og nu giver anledning til reaktioner fra nogle forældre, som i en helt konkret situation helst ser en anden løsning netop for deres barn eller i deres situation.

I den situation er det ekstra vigtigt, at vi som politikere gør os klart, hvad der er målet for den samlede indsats. Vores hensigter og mål er gode. Det må vi ikke glemme undervejs.