Vi skal tage højde for den hastige ændring af indkøbsmønstre, der påvirker detailhandelen


Vi risikerer at få alt for mange butikskvadratmeter i Gladsaxe. Kommuneplantillæg forudser behov for op til 15 flere dagligvarebutikker på 1.000 m2 i Gladsaxe. Det er totalt urealistisk med de ændrede indkøbsmønstre, mener Konservative. Det ender med tomme butikslokaler.

Af Lars Abel, medlem af Gladsaxe Byråds økonomiudvalg for Det konservative Folkeparti (C)

Detailhandelsanalysen fra 2017, som ligger til grund for byrådets forslag til kommunetillæg for detailhandelsudviklingen i Gladsaxe, udtrykker behov for ca. 5 nye dagligvarebutikker á 1.000 m2 og i alt 10.000 m2 udvalgsvarehandel frem mod 2029 alene for at matche det stigende forbrugsgrundlag. Tallet skal lægges oven i det eksisterende handelsunderskud, som svarer til 10 dagligvarebutikker.

Et flertal i byrådet ønsker at gøre det muligt at bygge endnu større og flere butikker end hidtil. Vi har som konservative sagt nej til at ændre de nuværende størrelser. Så længe vi har tomme butiksarealer, vil det være bedst at udnytte dem først, fremfor at åbne for spekulationsbyggeri, som vil betyde lukning af dagligvarebutikker, som findes i dag, og resultere i yderligere tomme butikslokaler især i bymidterne eller bydelscentrene.

Urealistisk detailhandelsanalyse

Detailhandelsanalysen bygger på den forudsætning, at det vil være muligt, at borgere, som i dag køber ind i andre kommuner, vil ”hjemtage” deres indkøb til Gladsaxe, blot vi giver endnu større udvalg i form af flere og større butikker. Men i et sammenhængende storbyområde som vores, er det urealistisk, at borgere, som f.eks. arbejder i andre kommuner, pludselig skulle flytte deres handel ”hjem”, blot fordi der etableres endnu et supermarked ved siden af de mange andre, som allerede findes. Rådgiveren, som har analyseret behovet, vil ved næste bestilte opgave fra en nabokommune kunne hævde det samme lige netop dér. Resultatet bliver alt for mange nye butikslokaler, som der slet ikke er behov for i fremtiden.

Vi har som politikere pligt til at sikre, at vi kigger endnu længere frem i tiden, så vi undgår spildte ressourcer i unødvendige ombygninger og nybyggerier. Klare tal fra Danmarks Statistik viser, at stort set alle typer af butikker er i tilbagegang, bortset fra lavprisvarehuse, som til gengæld ikke udbyder ret mange varetyper til kunderne. Vi skal som politikere også være med til at sikre kvaliteten af de butikstyper, som findes i Gladsaxe i fremtiden, f.eks. at antallet af varetyper ikke forringes. Det skal vi ikke overlade blindt til markedskræfterne.

Nethandel revolutionerer vores indkøbsmønstre

Institut for Centerplanlægning (ICP) offentliggjorde tidligere i 2018 en fremskrivning, der forudser, at tre fjerdedele af danske byer vil miste deres brede butiksliv (fødevarer ikke medtaget) inden 2030, såfremt vi flytter halvdelen af vores forbrug over på nettet. Og det er slet ikke noget urealistisk scenarie.

Udviklingen i nethandelen vokser kraftigt. Når Amazon.com snart etablerer sig med en dansk platform, vil denne udvikling tage endnu kraftigere fart. Allerede i dag køber mange af os ind via nettet. Det bliver mere og mere sikkert, og er uhyre praktisk, når vi i forvejen kender til de mærkevarer, vi ønsker at købe. Det gælder i første række på udvalgsvarer (tøj, sko, isenkram osv.), som mange af os vælger at købe via nettet. Måske bragt direkte til døren, eller til nærmeste servicekiosk. Hvad angår dagligvarer vil der fortsat bestå en interesse for at købe ind hos slagteren, fiskemanden, bageren, grønthandleren, men de store supermarkeder kan allerede i dag levere disse varer og giver mulighed for et samlet indkøb fra alle disse ”specialbutikker” i supermarkedet. Og selv dagligvarer leveres ofte også direkte til døren uden større problemer. Man kan også købe kvalitetsdagligvarer via nettet, når man kender leverandøren godt i forvejen. Amazon.com vil revolutionere indkøbsmønstrene. Institut for Center-Planlægning vurderer således forsigtigt, at 30 pct. af det samlede forbrug af udvalgsvarer i 2030 vil blive købt gennem e-handelskanaler, hvad der vil overflødiggøre ca. 2 mio. m2 butikslokaler i landet.

Ledige butikslokaler vidner om et marked, der allerede er hårdt presset

Temaet var også til debat på Dansk Erhvervs årsmøde tidligere i år. Samtidig oplevede man, at Coop lukkede 16 ”brugser” oven i de 47 Fakta’er, som Coop tidligere på året meddelte, ville blive lukket, hvor også Aldi lukkede butikker, ligesom Dagrofa besluttede helt at lukke Kiwi i Danmark.

Aktuelt er der (måske) et ønske om at etablere en ny kæmpe butik, dér hvor Søborg Posthus ved Søborg Torv har ligget. En ny udvikler kræver et større areal, end de nuværende byplanbestemmelser åbner mulighed for.

Hvis vi tager turen rundt i Høje Søborg området, finder vi desværre alt for mange ledige butikslokaler, eller lokaler, som er ringe udnyttet pga. manglende efterspørgsel. Hvorfor sørger byrådet ikke for at få sat disse ledige kvadratmetre i spil før vi åbner et nyt stort supermarked, som blot vil konkurrere med de mange supermarkeder, som ligger i området, og som i forvejen er stærkt presset. Nogle politikere vil sige, at sådan er konkurrencen. Ja vel, men når resultatet betyder dårligere vareudbud til borgerne, og tomme butikslokaler, og dermed dårlige investeringer med tab for ejerne, er det efter min opfattelse ikke vejen frem.

Vores opgave er at sikre, at Gladsaxe fortsat har et bredt butiksliv - også når nethandlen vokser

Kreative developere og bygherrer får kronede dage, hvorefter de nye butikker sælges til 10-mandsselskaber og pensionskasser og udlejes til kapitalkæder. Konkurrencen handler ikke længere om at udbyde det bedste udvalg, kvalitet og service, men om at få de bedste og fleste beliggenheder, indtil konkurrenterne må dreje nøglen om. Den udvikling er vi ikke tjent med i Gladsaxe Kommune.

I forvejen har vi svækket detailhandelsstrukturen i bymidterne og bydelscentrene gennem de mange decentrale butikker i lokalcentre. Det er også en del af konkurrencen, men har samtidig bragt for megen trafik og forurening unødigt ud i boligområderne. Hvad skal vi om få år bruge de tomme butikslejemål til? Der er trods alt grænser for, hvor mange cafeer og genbrugsbutikker, der er behov. Og kønt er det ikke.

Vore lokale handlende og handelsforeningerne står i hverdagen med disse udfordringer, og har svært ved at overskue fremtiden, blot for at sikre deres egen hverdag. Derfor skal vi som ansvarlige politikere selv være med til at tage ansvar for hvad det er vi sætter i gang. Medlemmerne af Gladsaxe Byråd må tage de lange briller på og kigge mere kritisk på kommunens detailhandelsudvikling med henblik på at bevare eller skabe liv i bymidterne, som vi hele tiden siger, vi ønsker. Men hvor vi gør det modsatte i praksis.

August 2018