Fokus på den nære sundhed - Gladsaxe skal være parat til nye og større opgaver

På KL's økonomiske forum i Aalborg 10.-11. januar 2019 beskrev Innovationsminister Sophie Løhde (V) regeringens tanker om det nære sundhedsvæsen. Netop nu fremlægger Regeringen forslag til fremtidens lokale sundhedsvæsen i forbindelse med den varslede sundhedsreform. Lars Abel finder det vigtigt, at byrådspolitikerne får et reelt "råderum", når det nære sundhedsvæsen skal implementeres. Kun gennem lokal forankring kan det nære sundhedsvæsen løse de borgernæreopgaver og skabe den nødvendige sammenhæng i behandlingsforløbet for borgerne. Yderligere centralisering og statslig styring er ikke løsningen.

Af Lars Abel medlem af Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

I december 2018 vedtog Gladsaxe Byråd den nye sundhedspolitik, som byrådet skal arbejde efter i de næste fire år. "Vi er sammen om sundheden i Gladsaxe" er overskriften. Det er vigtigt, at alle borgere får de bedste muligheder for at trives fysisk, psykisk og socialt og dermed have et godt helbred. Ifølge den nye Gladsaxestrategi skal vi som byråd understøtte alles evne til at klare sig selv og til at mestre livet. Vi skal være med til at sikre et sundt liv for alle og fremme trivslen i alle aldersgrupper.

Særlig indsats, hvor behovet er størst
Der skal være en særlig indsats over for dem, der har størst behov. Derfor prioriterer vi naturligvis de borgere, der har de største sundhedsproblemer og de vanskeligste forudsætninger for at leve et sundt liv. I Gladsaxe har vi på nogle områder oplevet en forbedret sundhedstilstand gennem de senere år, bl.a. er der færre, der ryger dagligt eller har et storforbrug af alkohol. Men vi er langt fra i mål endnu. Vi har derfor besluttet to toårige handleplaner, hvor vi har særligt fokus på tobak og mental sundhed.

Vi ønsker først og fremmest at forebygge rygestart blandt børn og unge og give bedre hjælp til borgere, der ønsker at kvittet tobakken. Vi understøtter en røgfri skoletid og røgfrie miljøer på ungdomsuddannelserne, og i øvrigt at indføre flere røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes.

Den anden handlingsplan om den mentale sundhed er et udviklingsfelt, hvor vi har brug for mere viden om, hvilke indsatser der er mest virkningsfulde samt for at udvikle nye metoder til fremme af mental sundhed. Et af sporene retter sig mod mulighederne for etablering af tilbud til stresshåndtering for sygemeldte borgere. Hvad er "stress" ? Det er ikke almindelig travlhed, vi her taler om, i en travl hverdag. Men når lægen når frem til, at diagnosticere en borger med stress, er det vigtig, at vi kan være med til at henvise til f.eks. selvhjælpsgrupper, afprøve nye metoder til at skabe aktiviteter og fællesskaber rundt i Gladsaxe, og i øvrigt opbygge viden om og afprøve indsatser for bedre mental sundhed. Vores medarbejdere, som møder borgerne i hverdagen, skal være med til at tage ansvar og er forpligtet til at understøtte borgernes sundhed. Men også borgere, som færdes i andre sammenhænge, skal vi hjælpe til at finde løsninger, f.eks. gennem en aktiv forebyggelsesindsats. Alt skal være baseret på den bedste viden, så vi kan udnytte ressourcerne så effektivt som muligt. Handleplanerne er et værktøj, som skal sikre dette.

Vi skal være klar til at løse flere sundhedsopgaver, og Gladsaxe er godt rustet
Selv om Regeringens forslag til en sundhedsreform lader vente på sig, er der ikke nogen tvivl om, at langt flere sundhedsopgaver i fremtiden skal løses af kommunerne og i et endnu tættere samarbejde med de praktiserende læger. Det er imidlertid vigtigt, at vi som folkevalgte i kommunerne reelt kan opnå indflydelse på, hvordan vi løser dem. Byrådspolitikerne skal ikke blot være ekspeditionskontor for Staten og Sundhedsministeriet. Når Regeringen ønsker at skabe "nærhed, tryghed og sammenhæng" er det en god målsætning. Vi har imidlertid ikke behov for en overstatslig organisation til at løse funktionerne. Der skal folkevalgte politikere ind over.

I Gladsaxe er vi heldigvis godt rustet til at påtage os flere sundhedsopgaver. Vi er på forkant med den vedtagne sundhedspolitik. Vi har gennem de senere år haft et stærkt fokus på, at vi som kommune kan løse opgaverne på en kvalificeret måde. Det gælder f.eks. det akutteam, som er etableret i samarbejde med et par andre kommuner og Region Hovedstaden. Det gælder også planerne for det nye Sundhedshus, som skal etableres i den tidligere politistation på Fremtidsvej. Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget skal drøfte, hvordan Sundhedshuset skal udvikles.

Regeringens sundhedsreform afventes med stor interesse. Det vil jo tage tid at rulle den ud. Jeg er ikke tilhænger af den centralisering, som foregår på sundhedsområdet. Naturligvis skal borgerne i hele landet have en god og høj service, når sundhedsopgaverne skal løses på hospitaler, i sundhedshusene og andre steder, hvor det er relevant. Men der kan blive for langt imellem borgerens dagligdag og en statslig og ministeriel central ledelse – uanset hvor stor faglighed, der placeres i toppen.


Januar 2019