Tidlig opsporing og støtte til demensramte og pårørende vigtigt i Gladsaxes demenspolitik

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Vi har godt 1100 borgere i Gladsaxe, som er ramt af demens. 800 af dem er kvinder, og godt 300 mænd. I de kommende år sker der en stigning i antallet af borgere i Gladsaxe med demens. National Videncenter for Demens skønner, at antallet fra 2013 stiger med ca. 10,3 procent til 1225 i 2020. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på, hvordan vi bedst hjælper såvel den enkelte, der rammes af demens, som de pårørende, som berøres alvorligt, når deres familiemedlem, mand eller hustru, far eller mor bevæger sig ind i denne umenneskelige tilstand, som demens desværre ender i. Demens undergår oftest en langsomt fremadskridende udvikling, men med store individuelle forskelle i forløbet. Der er tale om en kronisk hjernelidelse, der ikke kan helbredes.

I 2002 formulerede vi i Gladsaxe vores første demenspolitik. Det konservative Folkeparti har hele tiden været med til at sætte fokus på, hvad vi kan gøre for de borgere, som rammes af demens, og naturligvis også deres pårørende. Det er uhyre vigtigt, at vi så tidligt som muligt kan opspore, når en borger viser tegn på demens. Såvel den ramte som de pårørende har brug for al den hjælp og støtte, vi kan give dem, så tidligt som overhoved muligt. Demenssygdomme er desværre i tiltagende i takt med den stigende levealder. Hurtig opsporing og diagnosticering er hele tiden i fokus, dernæst behandling, hjælp og støtte, så de ældre kan stole på, at de får den tryghed, omsorg og pleje, de har behov for, også når de f.eks. på grund af fremskreden demens ikke selv er i stand til at udtrykke disse behov. Det skal være let for de pårørende at kontakte kommunen om hjælp, når de bliver opmærksomme på begyndende symptomer.

"Demens er noget, vi taler om"

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har netop gennemført oplysningskampagner: "Aktiv med demens" og "Demens er noget, vi taler om". Det er meget vigtigt, at aftabuisere demenssygdommene. Ellers kommer hjælpen ofte for sent, og giver derved yderligere grobund for utryghed. I Danmark har vi over 87.000 mennesker, der lever med en demenssygdom, hvoraf over 50.000 lider af Alzheimers sygdom. Det er betydningsfuldt at vide, hvor man skal henvende sig for at få rådgivning om udredning for demens, og hvem man kan henvende sig til ved behov for behandling og pleje.

I 2010 kom Sundhedsstyrelsen med kliniske retningslinjer som resultatet af de anbefalinger, som kom i en National Handlingsplan for Demensindsatsen. 

Demenskoordinatorerne følger hele tiden med

Som led i indsatsen til ældre borgere i eget hjem skal vi tilbyde kompenserende hjælp med henblik på at bevare den nuværende funktionsevne længst muligt. Der skal være særskilt fokus på, at svage og syge borgere med komplekse plejebehov kan sikres en bedre koordination mellem hjemmehjælpen på den ene side og hjemmesygeplejen på den anden. I Gladsaxe har vi flere demenskoordinatorer tilknyttet Træningscenter Gladsaxe. De hjælper med til at holde fokus på det, der skaber mest værdi i hverdagen med demens, og er hele tiden ajourført i forhold til nye tiltage og forskning. Vi har ansat 2½ demenskoordinator på ældreområdet. De har også en vejledende rolle i forhold til medarbejderne, som møder de demensramte.

Når et familiemedlem rammes af en demenssygdom, er det ikke kun den enkelte, men også i høj grad den eller de nærmeste pårørende, som får vendt op og ned på deres tilværelse. I den situation kan det virke både forvirrende og stressende, at man pludselig skal involvere mange forskellige eksterne instanser og personer i sit familieliv. I kontakten til Gladsaxe Kommune lægger vi vægt på respekt, integritet og værdighed. Tilbuddene er af en sådan karakter, at borgeren tilbydes den optimale støtte, omsorg, pleje og aflastning. Der tilbydes egnede aktivitets- og bomuligheder med varierede, aktiverende, stimulerende og motiverende indhold uanset om borgeren vælger at blive boende i eget hjem, eller visiteres til et af kommunens omsorgscentre. Tilbuddene planlægges i tæt samarbejde med borgeren, pårørende og kommunens visitatorer og demenskoordinatorer. Tilbuddene bliver løbende justeret.

Blandt tilbuddene er bl.a. et hukommelseshold, hvor borgeren tilbydes træning af hukommelses-, orienterings- og koncentrationsevne et par timer pr. gang, vi har to daghjem til borgere med demens, bl.a. et dagtilbud til både yngre og ældre demensramte i Egeklubben ved Omsorgscentret Egegården.  Vi har også døgntilbud, bl.a. akutpladserne på Kildegården, En væsentlig del af finansieringen sker inden for Seniorudvalgets faste økonomiske ramme, men i forbindelse med Budget 2014-2017 blev der herudover afsat kr. 1,5 mio. årligt i 2014 og 2015 til en ekstra indsats overfor borgere med demens, der er visiteret til en skærmet enhed - det kan være på Træningscenter Gladsaxe, Seniorcenter Rosenlund eller Seniorcenter Bakkegården. I forbindelse med "Ældremilliarden" blev det besluttet at anvende kr. 0,7 mio. i 2014 og kr. 1,4 mio. i 2015 til yderligere personalemæssige ressourcer på de skærmede enheder.
For den raske pårørende, der bor sammen med en dement, er der i mange tilfælde tale om mere end et fuldtidsarbejde både psykisk og fysisk. Det er derfor vigtigt, at vi kan tilbyde jævnlige, tidsbegrænsede aflastningsophold, der gør det muligt for den pårørende at lade batterierne op.

Teknologianvendelse kan hjælpe – men kan også være et meget følsomt spørgsmål

Teknologi betyder i dag nye muligheder men stiller også nogle fundamentale etiske spørgsmål i forhold til demensramte. Et af de store problemer i forbindelse med demenssygdom er, at den demente mister sin orienteringsevne og ikke kan finde hjem, hvis vedkommende begiver sig ud på egen hånd. Vi har desværre set en del triste eksempler på, hvor galt det kan gå, når en dement farer vild i kulden.

Siden 2010 har det derfor været muligt at udstyre demente med GPS uden samtykke, blot den demente ikke aktivt modsætter sig. Men det kan ikke bortforklares, at der her er tale om en form for ”magtanvendelse” og indgreb i selvbestemmelsesretten. Men hvad er alternativet? Hvornår vil manglende ageren i realiteten være omsorgssvigt? Det er ikke enkle spørgsmål at svare på. I de tilfælde, hvor en dement gentagne gange er forsvundet og faret vild, kan GPS være en stor betryggelse – også for de pårørende, der ellers lever i en evig angst.  Det er generelt byrådet, som træffer beslutning om eventuelt at iværksætte beslutning om brug af GPS uden samtykke efter anmodning fra det personale, der har umiddelbar berøring med den pågældende.

Ud over forsøg med GPS har vi gennemført flere projekter med brug af teknologi for mennesker med demens.  På Seniorcenter Bakkegården har man afprøvet en magnet-dørkontakt, som sender en alarm til personalet, når den demente beboer forlader sin bolig om natten, således at personalet kan guide beboeren tilbage i sin bolig.

I 2014 iværksættes et nyt projekt om afprøvning af ny demensteknologi i samarbejde med Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Menneskelig kontakt, omsorg og pleje

Endelig er det vigtigt, at medicineringen til de demente, altid er det mest optimale mht. effekten på det kognitive niveau. Urolige demente betrygges bedst med menneskelig kontakt.

Demens er ikke en sygdom, der kan helbredes, men en sygdom som mange skal leve med i mange år.  Det er imidlertid fælles for alle stadier af et demensforløb, at vi gennem menneskelig kontakt, omsorg, pleje, kognitiv og fysisk træning og med hjælp fra teknologien kan skabe de omgivelser og rammer, der giver den enkelte en tryg og værdig hverdag. 

Som konservativt medlem af Gladsaxe Byråd vil jeg have stor opmærksomhed rettet mod kommunens fortsatte udvikling af indsatsen i forhold til de demente og deres pårørende.