Gladsaxes guldårer

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd

Nej, det er ikke kun Novo Nordisk, jeg tænker på. Selv om Novo absolut bidrager betydeligt til vor lokale Gladsaxe økonomi. Nej, jeg tænker på alle de frivillige mennesker, som i hverdagen – året rundt – er med til at skabe liv og udvikling i vores kommune. De mange frivillige ledere, trænere, forældre og andre, som er med til at få hjulene til at dreje rundt i vore mange foreninger. Deres værdi tæller ikke i finansverdenen og på Børsen, men de skaber forudsætningerne for, at børn og unge – og alle vi andre – i ”forenings-Danmark” har gode og livsbekræftende aktiviteter og oplevelser. På deres måde er de hver især vigtige ”guldårer”, som tilfører vort samfund helt basale sociale og medmenneskelige normer og værdier.

Når jeg som byrådspolitiker færdes rundt omkring i vore foreninger, er det altid med stor respekt, for den store daglige indsats, som de mange frivillige lægger i de daglige gøremål. De skaber og er selv en del af sammenhængskraften i det danske samfund. De skaber de menneskelige rammer for, hvordan  vores demokrati ser ud. Og deres forgængere er årsagen til, at vort land fungerer, som vi kender det i dag. I foreningerne mødes man og foretager sig ting sammen. Især for børn og unge er det en afgørende indgang til resten af deres liv.

Foreningslivet er og bliver en del af vor ”familie”. Det kan være en ”fodbold-familie”, en ”ro-familie”, det kan være en ”spejder-familie” osv. Ofte følger børnene i forældrenes fodspor indenfor et bestemt foreningsområde, som fylder deres liv med værdifuldt indhold. Det sted, hvor de møder deres venner, og etablerer deres egen familie. Og sådan skal det være. Naturligvis må man gerne mødes på tværs af familierne, men ofte er den dybt fyldte interesse for f.eks. badminton udgangspunkt for besøg rundt til turneringer i andre dele af landet, hvor man ”fanges” dybere og dybere ind i et samvær med ligesindede mennesker med samme interesser.

Skolen og uddannelsessystemet har naturligvis også stor og afgørende indflydelse på vort liv. Her forventer vi at opnå faglighed og kompetence til at udfylde vores plads i vort professionelle liv på arbejdsmarkedet. Alligevel foretrækker jeg at fremhæve foreningslivet som mest afgørende for den sociale sammenhængkraft mellem mennesker. Skolen kan ikke – og skal ikke – konkurrere med den frivillige indsats. Skolen skal respektere og give tid til den daglige træning – til samværet med kammeraterne. På den måde kan foreningerne og skolen sammen være med til at udvikle ”det hele menneske”, som skal klare sig videre i livet.

Eliten har deres ”Guld-Firer”, men rundt omkring i alle vore foreninger, strømmer guldårerne som et solidt fundament for det danske samfund. Uden at det fremgår af den økonomiske bundlinje, er det nok i den sidste ende noget af det mest værdifulde, der er skabt, og som findes i vort liv. Vi skal passe på dem, værne om dem, så de fortsat har lyst og evne til at flyde.