Hvordan skaber vi større fleksibilitet i Gladsaxes daginstitutioner?

Den officielle indvielse af det nyudbyggede Børnehuset Nøddehegnet fandt sted 20. september 2016, og er blot et eksempel på Gladsaxes løbende investeringer og moderniseringer på daginstitutionsområdet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Børnefamilierne har naturligvis selv et stort ansvar for at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og familie. Men som kommunalpolitikere skal vi også være med til at sikre, at de rammer, vi tilbyder børnene i daginstitutionerne, lever op til familiernes behov og forventninger. Den nye børne- og socialminister Mai Mercado (C) har bebudet nogle forslag senere på foråret til, hvordan vi kan gøre det mere fleksibelt for børnefamilierne. Familien er kernen i vores samfund. Derfor er det også vigtigt, at vi som politikere gør vores for at sikre gode og fleksible rammer for børnefamilierne, så de selv kan tilrettelægge deres familie- og arbejdsliv efter deres egne ønsker. Ministeren tilkendegav ved sin tiltrædelse, at familien er udfordret af en heldagsskole, meget lange dage og af en øget institutionalisering. Regeringspartierne har på finansloven for 2017 afsat 580 mio. kr. over de næste fire år til at løfte dagtilbudsområdet.

Resultater på dagtilbudsområdet i Gladsaxe i seneste valgperiode:

Konservative har i Gladsaxe Byråd i gennem flere budgetforlig været med til at afsætte de nødvendige økonomiske midler til modernisering og udvikling af vores daginstitutioner. Vi har pligt til at investere i vores børn og tænke langsigtet.

Eksempelvis er der i de kommende år afsat følgende beløb til :

  udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet (mio kr.) nye dagtilbuds-pladser (mio kr.)
2017 28,75  
2018 12,99  
2019 31,9 25,5
2020 10,5  

Behov for mere fleksible åbningstider

Et af de punkter, som en undersøgelse fra KORA (Kommunernes og Regionernes Analyseinstitut) peger på er åbningstidspunkterne. Der opleves en begrænset efterspørgsel efter pasning udenfor almindelig åbningstid. Aften-, natte- og weekendtimer bliver sjældent benyttet. Det gør pasning i de tidlige morgentimer til gengæld hos de kommuner, der tilbyder det. Spørgsmålet er, om udvidede åbningstider er en mulig politisk løsning på balancen mellem familie- og arbejdsliv. Forældrene er oftest meget præget af en 8-16 kultur. Når forældrene måler sig op imod hinanden, er der ingen der har lyst til at være den, der henter børnene sidst i børnehaven. Men der er et behov for, at dagtilbuddene bliver moderniseret i takt med, at arbejdslivet udvikler sig. Åbningstiderne er centreret omkring det traditionelle arbejdsliv, selv om du på din arbejdsplads ofte kan have behov for nogle andre tidsmæssige rammer.

Brugertilfredshed og kvalitet

I Gladsaxe har vi som konservative været med hele vejen for at sikre gode dagtilbud til børnefamilierne. Vi gennemfører i den forbindelse omfattende brugerundersøgelser, som skal medvirke til at sikre os, at vi har fingeren på pulsen i forhold til brugerne. Det gælder ved udformningen af kommunens dagtilbudspolitik 2016, som sætter retning for udviklingen af indholdet i kommunens dagtilbud, og det gælder moderniseringen af de fysiske rammer, hvor vi har besluttet en flerårig investeringsplan. Det føler jeg en naturlig pligt til, at vi som kommune naturligvis skal gøre. Strategien blev til tilbage i 2010, men er netop blevet opdateret sidste år.

Vores dagtilbudspolitik bygger på et politisk ønske om hele tiden at levere høj kvalitet til børnene og deres forældre. Hvad der forstås ved kvalitet er naturligvis en faglig diskussion værd. Til brug for dette arbejder vi med fire pejlemærker for kvalitet, som stammer fra en Task Force oprindelig nedsat af Socialministeren i 2011.

Pejlemærke 1: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion.

Pejlemærke 2: Et målrettet forældresamarbejde.

Pejlemærke 3: En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling.

Pejlemærke 4: Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer.


Vi skal ikke som politikere blande os i forældrenes arbejdstimer. Og det er slet ikke vores opgave at medvirke til, at de skal lægge flere timer på arbejdspladsen. Det er jo heller ikke den tendens, vi oplever i samfundet. Forældreorganisationen for daginstitutioner – FOLA, peger imidlertid på nødvendigheden af udvidede åbningstider. Også kommunernes lukkedage udgør en forhindring, selv om kun et fåtal af forældre gør brug af den alternative pasning, som kommunen tilbyder på lukkedage. Forældrene foretrækker at aflevere deres barn til voksne, de kender fra hverdagen. Derfor finder de altid egne løsninger, f.eks. hos et andet familiemedlem, oftest bedsteforældre.

De pædagogiske læringsmål

Et andet vigtigt hensyn, som præger de nuværende åbningstider, er daginstitutionernes mere og mere faste struktur for at få hverdagen til at fungere på en hensigtsmæssig pædagogisk måde. Vi arbejder ud fra en pædagogisk læreplan med fælles pædagogiske læringsmål, som sætter retningen for de konkrete kompetencer og erfaringer, som alle børn skal gives mulighed for at udvikle og lære sig i vores dagtilbud. Det er naturligvis vigtigt, at personalet har den nødvendige tid til at være sammen med børnene. Det gælder jo om at prioritere samværet med børnene, og helst så lidt administration og registrering som muligt.

Det vil altid være afgørende, at der er tilstrækkeligt med kompetente voksne, som står for en bevidst og vidensinformeret anvendelse af ressourcerne. Det er afgørende for, hvordan man bedst udnytter mulighederne, der er til stede i hverdagen, både med hensyn til struktur, proces og indhold. Rammer og organisering skal være med til at skabe optimale læringsmiljøer. Den fysiske indretning skal medtænkes i udviklingen af kvaliteten og udgør bl.a. et vigtigt element i Gladsaxes politik.

Effektiv udnyttelse af budgettet fortsat nødvendig

I Gladsaxe har vi for nogle år siden strammet op om åbningstiderne for at sikre en effektiv udnyttelse af de budgetmæssige rammer, vi stiller til rådighed. Vi har også valgt at gennemføre nogle lukkedage, typisk i forbindelse med ferierne, bl.a. i juli måned. Selv om vi tilbyder pasning f.eks. mellem jul og nytår, er det et fåtal, der benytter muligheden. Personligt valgte jeg i sin tid at acceptere lukkedagene i sommerferien, hvor familierne bør kunne være sammen. Det er en bedre løsning end tidligere lukning på almindelige hverdage. Det kan være vanskeligt for de fleste børnefamilier at nå at hente deres barn, når de skal haste igennem trafikken hjem fra deres eget arbejde, for at hente barnet inden daginstitutionen lukker. Lukkedagene skaber til gengæld andre udfordringer på forældrenes arbejdspladser.


Kan vi skabe bedre fleksibilitet i hverdagen?

Naturligvis skal der være nogle fornuftige rammer for, hvornår daginstitutionerne skal være åbne. Vil det være muligt at tilpasse udnyttelsen af pladserne, såfremt vi åbner for mere fleksibilitet i det daglige.  Hvis du som forældre f.eks. har en fast mødetid på dit arbejde senere visse dage i ugen, skal du så kunne tilbydes, at også dit barn afleveres senere. Tilsvarende har mange sene eftermiddags- eller aftenmøder på deres arbejde eller de skal deltage i møder og konferencer, som går ud over dagligdagens faste tidsrammer. Skal du så kunne vælge at få dit barn passet på disse ”skæve” tidspunkter?

KL – Kommunernes Landsforening – har netop udsendt et oplæg ”Godt på vej – Dagtilbuddets betydning”. Hermed ønsker man at sætte fokus på, hvordan kommunerne hele tiden skal arbejde med og tage ansvar for kvaliteten i dagtilbuddene. Oplægget skal ses i sammenhæng med Regeringens kommende initiativer på området. Jeg arbejder for, at vi i Gladsaxe hele tiden er forrest i indsatsen for dagtilbudsområdet, som jo har så afgørende betydning for hvert enkelt barns liv.

Januar 2017