Bredt budgetforlig med fortsatte effektiviseringer sikrer social velfærd og vækst i Gladsaxe

Enighed om at nedsætte indkomstskatten med 0,1 fra 1. januar 2017 - til 23,8. Usikkerheden tilskrives Regeringens omprioriteringsbidrag, som risikerer at betyde, at 1 pct. af kommunens budget overføres til Staten eller Regionerne.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

I Gladsaxe har vi en sund økonomi. Derfor er der også råd til at sænke indkomstskatten med 0,1 fra de nuværende 23.9 til 23,8. Men det kommer først til at ske fra 1. januar 2017 og frem. Årsagen til, at det ikke kunne lykkes allerede fra 2016 er, at Regeringens nye ”omprioriteringsbidrag” på 1 pct. af kommunernes budgetter giver alvorlig usikkerhed om kommunens økonomi.

Som noget ganske nyt og usædvanligt bestemte den ny Venstre regering sig for, at aftalen mellem Regeringen og Staten skulle indeholde en bestemmelse om dette omprioriteringsbidrag. Umiddelbart beslaglægger man således en betydelig del af kommunernes budgetter for så – måske eller måske ikke – at sende nogle af pengene tilbage til kommunerne med mere eller mindre klar besked om, hvad pengene skal bruges til. For 2016 lykkedes det for KL – Kommunernes Landsforening - at begrænse reduktionen i kommunernes service i 2016 til 0,5 mia. kr. i stedet for Regeringens planlagte 2,4 mia.kr. Dermed er der stor risiko for, at byrådets råderum indskrænkes betydeligt.

En decentral offentlig sektor – nej tak til detailstyring

Som konservativ lokalpolitiker er det for mig en helt naturlig forudsætning, at vi skal beholde en decentral offentlig sektor. Naturligvis har Folketinget ret til at opstille mål for velfærden og omdisponere – omprioritere. Men den form for detailstyring er jeg ikke tilhænger af. Vi ved bedst i byrådet, hvordan vi skal tilrettelægge den service, som borgerne har både krav på og ret til. Der er alt for mange eksempler på, at Folketinget slet ikke kender til, hvordan opgaverne i virkeligheden skal løses. Strukturreformen, som nedlagde amterne og reducerede antallet af kommuner til fra 273 til 98 kommuner, var desværre en klar centralisering. Mange områder lider fortsat under denne centralisering, og mange ofte svage og marginaliserede grupper af medborgere modtager i dag ikke den nødvendige hjælp. Her har vi som lokalpolitikere et særligt ansvar.

Langvarig effektiviseringsindsats

Nogen politiske modstandere, som i år ikke er en del af budgetforliget, hævder, at vi ”fråser” i Gladsaxe. Det er ikke tilfældet. Vi har en overordnet lovgivning, som vi naturligvis skal overholde. Som lokalpolitikere har vi også selv et stort ansvar for at løse de opgaver, som berører vore borgere, på en ordentlig måde. Mange års bredt budgetsamarbejde, hvor Det konservative Folkeparti har taget medansvar, har også medført omfattende effektiviseringer. Råderummet er således vokset som følge af effektiviseringsindsatsen fra ca. 3,5 mio.kr. i 2003 til ca. 263,6 mio.kr. i 2018. Vi arbejder kontinuerligt med effektiviseringstiltag, f.eks. på indkøbsområdet, digitalisering, energispareprojekter samt mere effektiv ejendomsadministration og regelforenkling. I borgmesterens budgetoplæg var det samlede provenu ved effektiviseringer 7,4 mio.kr. i 2016, 9,7 mio.kr. i 2017, 9,5 mio.kr. i 2018 og 9,6 mio.kr. i 2019. Fortsatte effektiviseringer er forudsætningen for, at vi i Gladsaxe kan opretholde vores sociale velfærd og vækst.

Læs mere på Gladsaxe Kommunes hjemmeside