Det bliver dyrt - både menneskeligt og økonomisk, hvis vi ikke tager alvorligt ved lære af mange års erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe

I budgetforslaget afsættes 40 mio. kr. til ca. 170 nye almennyttige boliger over de næste fire år. I Gladsaxe er 1/3 af alle boliger almennyttige, hvor kommunen medfinansierer og stiller garanti for opførelsen. Samtidig finansierer kommunen en omfattende boligsocial indsats i de store bebyggelser i Høje Gladsaxe og Værebro Park.

Bytoften, der opføres for DAB, er et meget spændende boligområde med 114 nye rækkehuse. Her er der tænkt meget over at skabe et positivt og attraktivt miljø for de kommende beboere


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Almennyttigt boligbyggeri har i de seneste mange år præget boligsammensætningen i Gladsaxe. I dag er ca. 1/3 af alle boliger almennyttige. I de år - primært 1960'erne og 1970'erne, hvor der skete en kraftig udbygning i Gladsaxe, blev der udlagt store områder til byggeri, hvor Arbejdernes Boligsselskab (AB), Gladsaxe Almennyttige Boligselskab (DAB / GAB) og andre boligselskaber fik fortrinsret til at stå for de den gang nye boligområder.

Vi har faktisk mange dejlige almennyttige boligområder. Eksempelvis er det flotte og grønne Søndergård Park i Bagsværd (GAB) i år nomineret til Danmarks smukkeste almennyttige bolig. 14 byggerier landet over dyster om titlen, som Bygningskultur Danmark står bag. De sætter fokus på et stykke overset kulturarv, der symboliserer velfærdssamfundets fremvækst, hvor mange familier fik råd til lys, luft og fællesskab.

I Gladsaxe havde vi pr. 1. januar 2013 31.715 boliger. Heraf var 6.773 parcelhuse, 6.401 rækkehuse, og 18.418 etageboliger. Vi havde 18.613 lejeboliger, 11.772 boliger benyttes af ejer. Private ejer 10.496 boliger, 11.326 findes i almennyttige boligselskaber, 1.834 i private andelsboligforeninger, og 5.197 var ejerlejligheder.

Som konservative har vi altid ønsket, at der skulle være en god balance i de forskellige ejer- og boligformer i Gladsaxe. Kun på denne måde kan vi også sikre den sociale balance og socioøkonomiske og aldersmæssige sammensætning af borgerne i kommunen. Der skal være boliger i varierende størrelse, men vi har i dag en meget stor overvægt af små boliger, hvorfor behovet især går i retning af flere større familieboliger.

40 mio. kr. til nye almennyttige boliger

I budgetoplægget for 2015-18 forventes det, at der skal bygges op mod 500 nye boliger i kommunen. Antallet af borgere stiger, og der er pæn tilflytning til kommunen udefra. Det stiller krav til, at antallet af tidssvarende boliger stiger i takt med befolkningstilvæksten. Af de forventede nye boliger foreslår borgmesteren, at den nuværende fordeling, hvor 1/3 er almennyttige boliger, søges fastholdt. Dvs. at ca. 170 boliger af de nye boliger skal være almennyttige boliger. Forslaget er, at der i kommunens budget for 2015-2018 afsættes 40 mio. kr. til kommunal medfinansiering og garantistillelse til opførelse af almene boliger.

Den optimale fordeling af de forskellige boligformer i Gladsaxe Kommune kan naturligvis diskuteres. Men når det besluttes, at kommunen skal medfinansiere og stille garanti for opførelse af flere almennyttige boliger, er det under alle omstændigheder et absolut krav fra det fra Det konservative Folkepartis side, at vi tager ved lære af mange års både gode – men ikke mindst også meget dårlige erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe.

Det er for os vigtigt, at fremtidige boliger, som bygges i Gladsaxe, ikke risikerer at lide samme skæbne, som vi oplever i bebyggelserne i Værebro Park og Høje Gladsaxe. Hvad kan kommunen gøre for at sikre et mere bæredygtigt boligmiljø i de nye bebyggelser ? Hvordan søger de almennyttige boligselskaber, som allerede er etableret i kommunen, at undgå dette i deres planlægning? Hvordan engageres beboerne, og hvilket ansvar tildeles beboerne? Hvilke fysiske rammer skaber det bedste og mest positive boligområde, og hvilken ejerform/lejermodel giver mest medansvar og aktivt engagement hos de fremtidige beboere, således at vi undgår den sociale slagside (ghetto-dannelse), som hos os i dag giver anledning til massive boligsociale problemstillinger og heraf følgende betydelige gener for det store flertal af ansvarlige beboere - og alt for store omkostninger for samfundet (herunder kommunen).

Kort sagt: Hvordan sikres det, at de positive erfaringer, vi også har fra andre af kommunens almennyttige boligområder inddrages målrettet i eventuelle kommende bebyggelser ?

Vi har stillet disse spørgsmål i forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger. Vi ønsker også at få oplyst på hvilke vilkår, udbud o.l. et sådant salg kan / skal ske. Vil kommunen kunne sælge til et bestemt boligselskab eller skal et salg ske til den højst bydende? - og hvilke krav kan kommunen stille til et byggeprojekts disponering og udformning, således at vi som udgangspunkt søger at sikre en tilfredsstillende social balance. Er det f.eks. rækkevidden af beboernes råderet, der er med til at sikre, at de selv tager større medansvar for og har større glæde ved deres bolig ?

Hvor kan der bygges nyt?

Mange vil naturligvis påpege, at der ikke findes mange tomme arealer, hvor der umiddelbart kan bygges nyt. Derfor har vi også bedt om at få oplyst, om kommunen allerede er bekendt med, om almennyttige boligselskaber, som allerede er beliggende i Gladsaxe, har konkrete planer/ønsker om udbygning eller fortætning, som således kan være relevante i forbindelse med realiseringen af udbygningen med de ca. 170 boliger? Eller om vi i eget forvaltningsregi en har viden om, hvor der er arealer til rådighed for den forventede udbygning . Nogle af de nye boliger kan formenlig også tilvejebringes ved omfattende renovering af allerede eksisterende boligområder.

For tiden bygges f.eks. nye almennyttige boliger til afløsning af gamle, nu nedrevne nedslidte almennyttige boliger på Bytoften ved Gladsaxe Møllevej. Et spændende projekt, som giver beboerne særdeles gode og dejlige rammer for deres fremtidige hjem.

Omfattende boligsocial indsats nødvendig                            

Desværre indeholder budgettet også nødvendigvis meget store millionbeløb til initiativer, der skal forsøge at lappe på tidligere fejlslagne boligprojekter. Der arbejdes således stadig på at sikre den sociale balance i bl.a. Høje Gladsaxe og Værebro Park. Vi har allerede i flere år haft et stærkt fokus på de problemer, som præger begge disse bebyggelser. De fleste beboere i begge områder er helt sikkert glade for deres boliger, og ønsker intet andet end at leve i fred og ro. Begge steder præges imidlertid at usikkerhed blandt mange beboere, og det har ført til en total social skævvridning af beboersammensætningen.

For Høje Gladsaxes vedkommende arbejder vi med baggrund i en boligsocial helhedsplan fra 2009-12. Helhedsplanens fokusområder sigter mod aktiviteter, der kan medvirke til at skabe et trygt boligområde med en høj grad af social ansvarlighed og civil sammenhængskraft. Det forudsætter et stærkt lokalt netværk af beboere og professionelle. Ved at tilbyde en bred vifte af sociale aktiviteter til alle aldersgrupper ønsker vi at tiltrække ressourcestærke beboere mange år frem ti tiden. Senest er der gennemført en såkaldt "tryghedsvandring" for områdets beboere og brugere for at afdække behovet for nye tiltag, som skal sikre alles tryghed ved at færdes i dagligdagen.

Tilsvarende igangsatte vi i 2012 et projekt: Den sociale balance i Værebro, som har til formål at undersøge og komme med forslag til, hvordan den sociale balance i Værebro Park og de omkringliggende institutioner og tilbud kan styrkes. Området skal være et godt sted at bo, færdes og vokse op for alle. Foreløbig er afsat over 31 mio. kr. til dette projekt, som er ved at blive rullet ud med stor opbakning fra områdets beboere.

By- og boligpolitikken helt afgørende - hvad har vi lært ?

Der påhviler byrådets politikere et stort ansvar for, hvordan vi undgår, at de problemer, som har ramt de store bebyggelser i Høj Gladsaxe og Værebro Park, flytter ind i de nye bebyggelser. Vi må lære af de fejltagelser, vi måske har gjort tidligere. Er det de store og høje betonmiljøer, der skræmmer? Hvad er det, der i mange af de andre store eller større boligområder er med til at sikre en god hverdag for de mange familier, der bor der, og hvor vi sjældent hører om tilsvarende boligsociale udfordringer?

Spørgsmålet er: OM vi har lært noget? Det gælder her som i så mange andre forhold, at det er bedre at forebygge end at helbrede.

Ellers bliver det dyrt både menneskeligt og økonomisk for Gladsaxe Kommune.