Gladsaxes investering i ekstra jobindsats betaler sig

Investeringen i en ekstra beskæftigelsesindsats gennem Jobcentret i Gladsaxe kan betale sig. Det viser resultaterne af den analyse, som konservative foreslog ved budgetforhandlingerne sidste år, og som netop er blevet offentliggjort.

Kommunernes beskæftigelsesindsats er reguleret tæt gennem Folketingets lovgivning og efterlader desværre ikke et stort frirum for lokale tiltag og tilpasninger i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe deltager i to frikommuneforsøg med ”Fokus på effekt frem for proces” og ”Frihed til frivillighed’. Der er et stort behov for en forenklet lovgivning.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester i Gladsaxe Byråd (C). Borgmesterkandidat for Det konservative Folkeparti.

I budget 2016 besluttede Konservative sammen med de øvrige budgetforligspartier, at afsætte et større beløb til Jobcentret med det formål, at få nedbragt antallet af personer på offentlig forsørgelse yderligere. Jeg husker fra budgetforhandlingerne tidligere år, at nogle af os var forbeholdne for borgmesterens forslag. Ville det nu for alvor føre til de ønskede resultater at ansætte flere medarbejdere i Jobcentret ? Vi har over flere år afsat betydelige ekstra beløb til beskæftigelsesindsatsen. Heldigvis viser den analyse, som Konservative foreslog ved budgetforhandlingerne sidste år, at investeringen giver de ønskede gode resultater.

Objektivt set gælder det om at få flest mulige personer, som kan arbejde, i beskæftigelse. Gladsaxe har ikke sit ”eget arbejdsmarkedet”. Vi er en del af hele Storkøbenhavn, hvor folk, der søger arbejde, naturligvis søger helt på tværs af kommunegrænserne. Som mangeårigt medlem af Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn er jeg imidlertid også bekendt med, at vi som kommune ikke måles præcis efter bundlinjen for, hvor mange der reelt kommer i arbejde i Gladsaxe. Dertil er arbejdsmarkedet og reglerne for beskæftigelsesindsatsen alt for komplekst.

Hvad måles kommunens Jobcenter på?

Vi måles f.eks. efter vores evne til at gennemføre lovbestemte samtale- og aktiveringsfrekvenser, afhængig af typen af ledig samt ledighedsperioden. For nyledige a-dagpengemodtagere gælder eksempelvis, at der skal afholdes minimum 6 jobsamtaler inden for de første 6 måneder, samt at der maksimalt må være 4 uger mellem samtalerne. Hvad angår aktiveringsfrekvenser, så stilles der eksempelvis krav om, at nyledige kontanthjælpsmodtagere skal i virksomhedsrettet aktivering (løntilskud eller virksomhedspraktik) inden for de første 3 måneder. Vi kan som kommune ikke gøre mindre, end den lovgivningsfastsatte indsats.
Ved investeringen i budget 2016 satsede vi på en massiv ekstra indsats for at nedbringe antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Vi øgede antallet af sagsbehandlere og sprogmentorer, der sikrer,

  • at der holdes flere samtaler med den ledige
  • at der er fokus på virksomhedsrettet aktivering
  • at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet
  • at manglende danskkundskaber ikke bliver en hindring for at indtræde på arbejdsmarkedet

Hyppig samtalefrekvens har en positiv effekt i forhold til at sikre, at den ledige kommer i beskæftigelse. Der er også evidens for, at virksomhedsrettet aktivering er den type af aktivering, der har den bedste beskæftigelseseffekt.

Succesfuldt rekrutteringssamarbejde med lokale virksomheder

Jobcentret arbejder strategisk med at være opsøgende i forhold til virksomheder, der befinder sig indenfor brancher, hvor der er rekrutteringsmuligheder blandt kommunens ledige. Det betyder også, at Jobcentret ikke kan tilbyde hjælp til en række andre virksomheder, som ikke søger arbejdskraft indenfor de grupper, hvor de ledige befinder sig. Naturligvis yder Jobcentret service, såfremt alle virksomheder ønsker det, men ledigheden findes ikke indenfor f.eks. højt specialiserede og uddannet arbejdskraft. De gode eksempler blandt lokale virksomheder, der indgår konstruktivt i samarbejdet med Jobcentret, er bl.a. Jespers Torvekøkken, Dyrup, Forenede Service og Fakta. Herudover er der etableret et velfungerende samarbejde om fritidsjobs til unge under 18 år med VUVA – Virksomhedsnetværk for Unges Vej ind i Arbejdslivet – et netværk bestående af lokale virksomheder, som således også er et stærkt element i samarbejdet mellem Jobcentret og virksomhederne.

Gladsaxe mest effektiv

Analysen viser, at vi i Gladsaxe har udgifter til aktivering pr. ledig, der ligger væsentlig under niveauet i sammenligningskommunerne. Vi oplever en relativt bedre udvikling i borgertrykket end både klyngekommunerne og hele landet i perioden 2013 til 2016, Vi ligger under i hele perioden. I forhold til langtidsledige a-dagpengemodtagere har vi i Gladsaxe en mere gunstig udvikling i antallet pr. 1.000 borgere. Fra 2016 gennemføres væsentligt flere samtaler pr. ledig. Samlet set konstateres, at Gladsaxes Jobcenter udviser gode resultater på beskæftigelsesområdet. Berlingske Tidende omtalte Gladsaxes indsats som en af de mest effektive i hele landet. Det samme fremgår af Dansk Arbejdsgiverforenings analyse over kommunernes evne til at få borgere fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse i et år frem til november 2016.

Fokus på forenklet beskæftigelsesindsats

Såvel Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) som Kommunernes Landsforening (KL) ønsker at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Alle er naturligvis enige i, at det gælder om at vi har så effektiv en beskæftigelsesindsats som muligt. Folketinget har et stort ansvar herfor. Gladsaxe har siden 2015 deltaget i to frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet. Erfaringerne har været gode, og vi ønsker derfor at fortsætte disse frem til juli 2019. Vi bidrager således med erfaringer til brug for en forenklet lovgivning.

Med over 77 lovændringer på 10 år og hele 80 undermålgrupper har beskæftigelsesloven udviklet sig til en uoverskuelig jungle af regler, som både borgere, virksomheder og de kommunale medarbejdere har svært ved at overskue og finde rundt i. Vores lokale analyse er med til at dokumentere, at medarbejderne i Gladsaxes Jobcenter yder en særdeles stor indsats for at leve op til målsætningen om en effektiv beskæftigelsesindsats. Det er afgørende for at have et velfungerende arbejdsmarked, og der er et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i hele tiden at gøre det bedre.

Maj 2017

 

Hvis du vil vide mere: Jobcenteranalysen som behandlet på mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 2. maj 2017.