Vores svar på en række centrale og aktuelle spørgsmål om Gladsaxe

Skal skatten sænkes i Gladsaxe Kommune?

Skatten skal ned i Gladsaxe

Af Lars Abel, borgmesterkandidat og formand for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Konservative er med til at sænke personskatten i Gladsaxe i 2014 fra 24,1 til 24,0 og dækningsafgiften fra 10 til 9,8 promille. Igennem mange års budgetforlig har vi presset Socialdemokraterne, så Gladsaxe ikke længere ligger i top-ti på landsbasis.

Øget konservativ indflydelse sikrer yderligere skattenedsættelser i de kommende år. Det er i høj grad selskabsskatterne fra erhvervslivet, f.eks. Novo Nordisk, som er årsag til, at vi kan holde skatten nede. Stærke virksomheder giver først og fremmest gode arbejdspladser, men også gode skatteindtægter. Hvad angår byrådets evne til at tilrettelægge udgiftssiden er der plads til forbedring.

Vi vil kæmpe for at nedsætte personskatten i den kommende byrådsperiode. Kommunens administration kan effektiviseres, og vi skal konkurrenceudsætte flere opgaver. Det giver et pænt råderum. Uden at forringe servicen i forhold til borgerne, kan vi nedsætte skatten.

Vi vil også gerne fjerne grundskyld og dækningsafgift helt, men her vil en beslutning i byrådet resultere i, at vi sender endnu flere udligningskroner til provinsen, så det er en dårlig forretning. Derfor har vi fokuseret mest på personskatten. Konservative vil i Folketinget lægge loft på ejendomsskatterne og på sigt helt fjerne dem.

Hvordan kan Gladsaxe tiltrække flere erhvervsvirksomheder?

Metro til Gladsaxe - vi skal investere i fremtidens arbejdspladser

Af Lars Abel, borgmesterkandidat og formand for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Metroen skal til Gladsaxe. Det er en god investering i flere arbejdspladser. Vi skal kobles på metrosystemet, som udvikles i Københavns centrale dele, snart også i Brønshøj. Metroen er den bedste kollektive transportform, som sørger for, at mange mennesker hurtigt kommer til/fra deres hjem/arbejdsplads. Det vil sikre placeringen som landets bedste erhvervskommune efter København.

Gladsaxe er hjemsted for 2.500 virksomheder, som beskæftiger 36.000 mennesker. Vi har nogle af landets største virksomheder. Det giver  også kommunen solide skatteindtægter og en lavere skatteprocent. Vi skal sikre plads til fremtidens erhverv i Gladsaxe. Vi skal tilpasse os de store forandringer i betingelserne for erhvervslivet - økonomisk, markedsmæssigt og teknologisk, så vi kan tilbyde de faciliteter, som virksomhederne efterspørger. Vi skal tiltrække nye arbejdspladser med vækstpotentiale. Vi skal fremtidssikre vores stærke erhvervs- og vækstprofil.

Vi  byudvikler erhvervskvartererne i Gladsaxe, Mørkhøj og Bagsværd, som ligger godt placeret tæt på hovedstadens trafikale infrastruktur, og tæt på grønne og blå boligområder. Den proces skal vi fortsætte.  Vi skal tiltrække flere domicil-virksomheder, og vi skal tiltrække nogle af de mange unge, blomstrende videnbaserede virksomheder, som dukker frem.

Hvordan bekæmper vi voldsepisoderne i Gladsaxe?

Kriminelle skal bag tremmer

Af Henrik Sørensen, tidligere medlem af Gladsaxe Byråd og Gladsaxekredsens folketingskandidat

Gladsaxe har desværre oplevet mange skudepisoder i år, hvor der har været dræbte og sårede. Uskyldige borgere har oplevet at være fanget i krydsild på åben gade. Det er ikke acceptabelt.

Borgere skal kunne færdes i tryghed på gaden uden frygt for kriminelle. Fra konservative side har vi stillet forslag om, at der etableres nærpoliti i områder med megen kriminalitet, som f.eks. Værebro.

En fysisk tilstedeværelse af politiet 24 timer i døgnet vil skabe tryghed for borgerne og samtidig stresse de kriminelle, så de ikke har ro til deres kriminelle aktiviteter.

Den bedste måde at skabe tryghed er, at fjerne de kriminelle fra gaderne og sætte dem i fængsel.

Det skal have konsekvenser at bryde loven.

Ser de unge, at det har konsekvenser, hvis man er kriminel, kan vi også bryde fødekæden til banderne. Det er de færreste, som har lyst til at komme flere år i fængsel.

For de unge, som ikke har begået kriminalitet, men som er i farezonen for at blive kriminelle, skal der sættes ind med en indsats, så de bliver gode samfundsborgere med arbejde.

Der skal sættes ind i folkeskolen. Flere end i dag skal forlade folkeskolen med gode kundskaber, så de kan tage en uddannelse. Alt for mange forlader desværre folkeskolen med alt for dårlige kundskaber uden udsigt til arbejde.

Hvordan får vi flere unge gjort interesseret i lokalpolitik?

Med undervisning, relevans og dialog kommer vi langt

Af Kristoffer Beck, Medlem af Gladsaxe Byråd og formand for Konservativ Ungdom

Den lokalpolitiske debat handler ofte om børneinstitutioner, erhvervspolitik og ældrepolitik, hvilket ikke interesserer unge mennesker. Debatten gør det svært for dem at gennemskue, hvorfor det er at de skal engagere sig og deltage aktivt i lokalpolitik. Vi skal blive bedre til at synliggøre den betydning Byrådets beslutninger har for deres hverdag.

Et område, som jeg vil sætte fokus på i valgkampen er bedre byrum. Alle kommunens borgere skal have nogle bedre rammer for kulturlivet, cafehygge og indkøbsmuligheder. Det er noget, som mange unge går op i, så de ikke behøver at tage til byen eller nordpå for at hygge sig med vennerne eller shoppe i fede butikker.

Samtidig skal vi allerede i folkeskolen sætte samfundsfag højt på skoleskemaet. Kommunens unge skal lære om politik og samfundsforhold i skolen, så de også ved, hvad det betyder for dem, når de vælger ikke at stemme. Der findes mange unge som måske slet ikke ved, hvad de kommunale opgaver er, og lever med den opfattelse at alt styres fra Christiansborg. Derfor skal vi undervises i, hvad man til- og fravælger, ved at bruge eller ikke at bruge sin mulighed for at stemme.

Kort sagt: Vi skal gøre lokalpolitikken relevant, styrke demokratiundervisningen og vi skal gå direkte i dialog med de unge – så skal de nok engagere sig i lokalpolitik

Hvordan skal Gladsaxe Kommune udvikle sig i fremtiden?

Vi skal bevare glæden ved at bo og leve i Gladsaxe

Af Lars Abel, borgmesterkandidat og formand for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Politikerne har ansvaret for, hvor mange borgere vi skal være. Vi har rundet 66.000 borgere, 700 flere på ét år.

Gladsaxe er i vækst. Store forandringer er på vej.

Vi skal fastholde de værdier, som præger det Gladsaxe, vi kender. Det er en svær overgang. Det brede samarbejde i byrådet - i dialog med borgerne - er vigtigt, så alle borgere føler, at de er med til at skabe det nye Gladsaxe, uden at svække deres glæde ved at bo i Gladsaxe i dag.

Som omegnskommune tæt på København tilbyder vi både gode boliger tæt på byen og gode arbejdspladser i nærområdet. Vi er ikke stenbroen, men den grønne og blå omegnskommune, tæt ved skoven, søerne, moserne og parkerne. Her føler vi, at vi har det rart. Vi kan bruge det, eller vi kan blot nyde at være omgivet af det hele.

Vi har styr på økonomien trods pres på finanserne.

Vi skal føle os trygge i dagligdagen. Vi har fokus på den sociale udvikling især i de tætteste boligområder. Vi kigger fremad og tager højde for de klimamæssige udfordringer. Vi skal skabe indhold i borgernes dagligdag med gode rammer for dagtilbud, gode og fleksible uddannelsestilbud, god ældrepleje, og gode rammer for borgernes kultur- og idrætsaktiviteter.

Vi skal ikke acceptere en uhæmmet og ukontrolleret vækst.

Gladsaxe skal fortsat være en god kommune at leve og bo i.

Hvordan sikrer vi mere "liv" i Gladsaxe?

Et aktivt Gladsaxe

Af Henrik Sørensen, tidligere medlem af Gladsaxe Byråd og Gladsaxekredsens folketingskandidat

Gladsaxe skal være en spænende by at bo og leve i. Vi skal have et aktivt foreningsliv med spændende tilbud.

Politikerne i Gladsaxe Byråd kan ikke skabe et aktivt Gladsaxe. Det er os som borgere, der har ansvaret. Politikerne i byrådet skal kun skabe rammerne.

Fra konservativ side mener vi, at de kommunale investeringer i kultur- og idrætslivet er nogle af de bedste penge, kommunen kan bruge. Vi konservative har været med til mange store investeringer i anlæg gennem årene. Bagsværd Svømmehal, Telefonfabrikken og kunststofbaner for at nævne nogen få af de investeringer, vi har bakket op om. 

I de kommende 4 år vil vi i byrådet arbejde for, at vi får et spillested for de unge, som vi har været med til at vedtage i budgetforliget for 2014.

Men vi stopper ikke her. På Gladsaxe Stadion vil vi arbejde for en udvidelse af hal 2, så man kan få to baner i hallen. Det vil give bedre mulighed for klubber og deres medlemmer for at træne.

I snart 20 år har Byrådet debatteret en oprensning af Bagsværd Sø og bedre forhold for roerne på søen. I de kommende 4 år må byrådet få vedtaget de endelige planer for oprensning af Bagsværd Sø. Faciliteter for roere og tilskuere skal også forbedres, så vi får et rostadion i verdensklasse.

Investering i et aktivt kulturliv vil komme mange gange igen.

Er lav deltagelse ved grunlovsmøder og budgetmøder tolkes som ligegyldighed eller som tegn på at byrødderne gør det udmærket?

I skyggen af landspolitik

Af Kristoffer Beck, Medlem af Gladsaxe Byråd og landsformand for Konservativ Ungdom

Det korte svar er nej. Jeg tror hverken borgerne er ligeglade eller, at man kan tage det som et absolut tegn på, at byrådet gør det godt.

Jeg tror nærmere forklaringen skal findes i, at lokalpolitik ikke forekommer naturligt i folks bevidsthed på samme måde som landspolitik gør.

Når man snakker politik med venner, bekendte og kollegaer falder snakken hurtigt på Helle Thorning, regeringens mange løftebrud, om hvordan Danmark kommer ud af krisen eller om Lars Løkkes bilagssag. I modsætning falder snakken sjældent på de kommunale folkeskoler, ældrepleje eller beskæftigelsesindsatsen, som alt sammen er noget der bliver styret lokalt.

Det er egentlig pudsigt, for det der fylder mest i borgerens hverdag rent politisk, er også det, som man taler mindst om - nemlig kommunalpolitik. Og her bærer vi et fælles ansvar politikere og borgere imellem. For det er vores ansvar som politikere at gøre opmærksom på de beslutninger der tages, og hvilke konsekvenser det har for borgerens dagligdag.

Men det er også borgernes ansvar at gøre opmærksom på, hvordan de mener kommunen skal drives. Og gerne lidt oftere end hvert 4. år, hvor krydset skal sættes. Vi skal have styrket dialogen, borgere og politikere imellem. Hvis begge parter er villige til at lytte på hinanden, kan vi komme langt.

Hvad er Det Konservative Folkepartis hovedmærkesager i Gladsaxe?

Ansvarlighed, respekt og tryghed

Af Lars Abel, borgmesterkandidat og formand for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Hverdagens Gladsaxe skal ledes med økonomisk og social ansvarliglighed - og respekt for borgernes penge. Ved at investere i fremtidens arbejdspladser, en målrettet erhvervspolitik, anlæg af metro mv.  kan vi sænke skattetrykket.

Samtidig skal vi være med til at løse de moderne familiers behov for fleksible dagtilbud, en fagligt dygtig folkeskole, et aktivt  idrætsliv og et kreativt kultur- og fritidsliv.

En fokuseret forebyggelsesindsats skal give Gladsaxes borgere et længere og bedre liv. Vi skal sikre omsorg for ældre, handicappede og socialt udsatte borgere.

Det skal være trygt at bo og færdes i Gladsaxe. 

Vi lever i et retssamfund. Lokale politiske forholdsregler i form af stramme byplanbestemmelser imod rockerborge skal benyttes så langt som muligt. Når der er fare for at, uskyldige borgere udsættes for risiko, kan vi kun appellere til, at Politiet forstår alvoren og er synligt til stede for at sikre borgerne. Gladsaxes borgere skal ikke tages som gidsler i de kriminelle banders kamp om de ulovlige markeder i Danmark. Hele Gladsaxe står sammen om at sige fra.

Vi vil ikke acceptere bandernes åbenlyse tilstedeværelse. Det er regeringens og Folketingets ansvar at sørge for, at politiet har de nødvendige redskaber og ressourcer til at adressere problemet effektivt.