"Den nye aftale om boligskat er et godt resultat for Det Konservative Folkeparti. Vi er n√•et langt med vores seks mandater" - Brian Mikkelsen ūüíöūüŹ°

Opslået af Det Konservative Folkeparti på 2. maj 2017


Har Statsminister Lars L√łkke Rasmussen (V) endelig lyttet til Konservatives lange kamp mod urimelige boligskatter?

Lars L√łkke i Folketingets √•bningstale 4. oktober 2016: "Ingen nuv√¶rende boligejere vil komme til at betale mere end med de nuv√¶rende skatteregler."

L√¶s ogs√• Konservative i Gladsaxes Folketingskandidat Henrik S√łrensens pjece med fokus p√• fjernelse af boligskatterne her

 
Gladsaxes investering i ekstra jobindsats betaler sig  
Selvk√łrende biler er en del af fremtiden - ogs√• i Gladsaxe  
Vi skal se p√• de enkelte boligkvarterer hver for sig  
Danmarks Rostadion p√• Bagsv√¶rd S√ł sat i s√łen  
Fingrene v√¶k fra de velfungerende boligkvarterer i Gladsaxe!  
B√¶redygtig v√¶kst og velstand i Gladsaxe  
Gladsaxe Bears er i semifinalen  
Langsigtet investeringsplan for idr√¶tslivet i Gladsaxe er vigtig og n√łdvendig  
I Gladsaxe har vi nul-tolerance overfor dopingmisbrug  
Hvordan skaber vi st√łrre fleksibilitet i Gladsaxes daginstitutioner?  
Skatteneds√¶ttelser, ja tak ‚Äď men heller ikke Gladsaxe kan bruge pengene to gange!  
Det skal v√¶re attraktivt at bo overalt i Gladsaxe  
Vi skal have mere liv i udviklingen af butikslivet i bydelscentrene i S√łborg og Bagsv√¶rd  
‚ÄĚAlle b√łrn skal l√¶re mere‚ÄĚ ‚Äď det g√¶lder ogs√• i specialundervisningen for bl.a. autister  
Der synges overalt i Gladsaxe  
Bevar politiet i Gladsaxe  
Detaljerne i forsyningsomr√•dernes √łkonomi skal v√¶re en del af budgetforhandlingerne i fremtiden  
‚ÄĚBolden ruller i FC Gladsaxe‚ÄĚ ‚Äď vi skal samle Gladsaxe om endnu mere fodbold  
Gladsaxe i v√¶kst sikrer kommunens fortsatte udvikling og skattegrundlag  
Solide konservative fingeraftryk i ny budgetaftale  
Gladsaxe skal sige nej tak til 4.460 biler dagligt gennem det gr√łnne b√¶lte mellem Tingbjerg og M√łrkh√łj  
Det er fornuftigt at se p√• mulighederne for en helt ny Gladsaxe Sk√łjtehal i 2020  
Vi skal have flere i besk√¶ftigelse i Gladsaxe  
Styrket faglighed en vigtig foruds√¶tning for den psykosociale indsats  
Vi skal √•bne Buddinge Batteri som nyt rekreativ omr√•de og indsamle ideer til udvikling af Bagsv√¶rdfortet  
Konservative er borgerlig garant for social velf√¶rd i Gladsaxe  
Flere l√¶gehuse vil forbedre l√¶gebetjeningen af Gladsaxes borgere  
Skatten i Gladsaxe neds√¶ttes med 0,1 til 23,8 fra 2017  
Ildsj√¶le for idr√¶tten i Gladsaxe gennem 100 √•r  

 

Download og læs vores Budgetdagsflyer

Vi skal brande "det blå Gladsaxe"

Opgraderingen af Rostadion p√• Bagsv√¶rd S√ł er guld v√¶rd for Gladsaxe - lokalt og internationalt

 

Gladsaxe Teen Club
- nu p√• Bagsv√¶rd S√ł

 

Viceborgmester Lars Abel, der tilbage i 60‚Äôerne var formand for Gladsaxe Teen Club, hvor bl.a. Led Zeppelin havde sin verdenspremiere teenclubs.dk, d√łbte den 1. maj 2016 i Nybro-Fur√• Kano- og Kajakklub C2 kanoen "Gladsaxe Teen Club".

I Gladsaxe har vi altid fokuseret p√• en v√¶rdig √¶ldrepleje  
Nedsat d√¶kningsafgift vil v√¶re en st√¶rk erhvervspolitisk udmelding  
Hvordan skaber vi Gladsaxe Vidensby?  
Hvordan √•bner vi foreningslivet ogs√• for flere handicappede?  
Kan √łget konkurrenceuds√¶ttelse hj√¶lpe Gladsaxe med at sikre √łkonomien?  
Invitation til Gladsaxes aktive borgere - politikerne har brug for et mere markant modspil  
‚ÄĚGoBike‚ÄĚ ‚Äď vi b√łr tilsluttes Bycyklen som en integreret del af det kollektive transporttilbud i Gladsaxe  
Vi m√• skaffe plads til de 300 gymnaster, der st√•r p√• spring for at komme i gang i Gladsaxe  
Klimaindsatsen kan betale sig: Gladsaxes CO2-udledning falder markant  
Verdenseliten skal m√łdes i Gladsaxe - ogs√• erhvervspolitisk  
‚ÄĚI Gladsaxe budgetterer vi konservativt‚ÄĚ  
I Gladsaxe har vi fokus p√• arbejdsmilj√ł og sygefrav√¶r  
Vi skal prioritere ansvaret over for de svageste grupper h√łjst  
Gladsaxe viser vej i konkret opf√łlgning p√• COP21 aftalen i Paris  
Fast tilknyttede plejehjemsl√¶ger ‚Äď ser ud til at v√¶re en god id√©, vi b√łr arbejde mere med  
Parkeringsproblemer i Gladsaxe ‚Äď hvor?  
Behov for en samlet strategi for Gladsaxes sv√łmmende vandhunde  
Masser af konservativ politik i budgetaftalen  
Gladsaxes klima- og milj√łindsats forts√¶tter med fuld styrke  
Nye muligheder √•bner sig for skolestrukturen i Gladsaxe?  
Gladsaxe skal spille en hovedrolle i det n√¶re sundhedsv√¶sen  
Bredt budgetforlig med fortsatte effektiviseringer sikrer social velf√¶rd og v√¶kst i Gladsaxe  
Gladsaxe skal ogs√• tage sit ansvar og hj√¶lpe flere flygtninge  
Konservative foresl√•r et "sundhedstjek" af Gladsaxes evner p√• sundhed og forebyggelse  
L√¶s Lars Abels grundlovstale 2015  
De frivilliges indsats er guld v√¶rd for Gladsaxe  
Nyt√•rshilsen fra Lars Abel: Samarbejde sikrer konservativ indflydelse  
Hvad kan vi g√łre for de hjeml√łse i Gladsaxe  
Tidlig opsporing og st√łtte til demensramte og p√•r√łrende vigtigt i Gladsaxes demenspolitik  
L√¶s Henrik S√łrensens tale ved Det Konservative Folkepartis Landsr√•d i K√łbenhavn den 28. september 2014 "Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke b√łr st√łtte"  
L√¶s Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsr√•d: "Mit hjem er min bolig - ikke et skatteobjekt". Vedtaget af Landsr√•det den 28. september 2014  
Moderne familieliv stiller h√łje krav til kvaliteten i dagtilbud og b√łrnehuse  
L√¶s Lars Abels indl√¶g: "For Danmark i Europa"  
L√¶s forslag fra Det konservative Folkeparti i Gladsaxe "For Danmark i Europa"  
Konservative i bredt budgetforlig som s√¶nker skatten og d√¶kningsafgiften  
Vi skal arbejde videre med fremtidens skolekapacitet i Gladsaxe for at sikre gode l√¶ringsmilj√łer  
Det bliver dyrt - b√•de menneskeligt og √łkonomisk, hvis vi ikke tager alvorligt ved l√¶re af mange √•rs erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe  
Mangfoldigheden pr√¶ger kultur og fritid i Gladsaxe - heldigvis!  
L√¶s Lars Abel's artikel: Social ansvarlighed f√łrst og fremmest  
Nu melder sporvognsproblemerne sig for alvor i Gladsaxe  
L√¶s mere: Vi skal brande og udvikle "Det bl√• Gladsaxe"  
Gladsaxe skal investere mere i idr√¶t og sundhed - √łnsker til budgettet for 2015-2018  
Butiksd√łden lurer i Gladsaxe  
GXU Gladsaxe - et sp√¶ndende ungdomsuddannelsestilbud  
L√¶s artikel: Smart erhvervspolitik afskaffer d√¶kningsafgiften  
Lars Abel forud for budgetforhandlingerne: Stabil lav skat m√• v√¶re m√•let for alle i budgetforhandlingerne  
L√¶s Henrik S√łrensens indl√¶g: N√•r T√•rnby kan - kan Gladsaxe ogs√•  
L√¶s artikel: Kommunestrategi med fokus p√• den levende by i v√¶kst  
L√¶s artikel: Vi accepterer ikke social dumping eller svig og misbrug af udenlandske arbejdstagere  

En festlig Grundlovsdag... men regnen kunne godt have ventet en halv time!

L√¶s Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsm√łde i Aldershvile Slotspark den 5. juni 2014  
L√¶s vores svar p√• 8 centrale sp√łrgsm√•l forud for valget til Gladsaxe Byr√•d den tirsdag den 19. november 2013  

KLIMA: Regeringen, Konservative, Socialdemokraterne og Radikale blev 16. december 2015 enige om, at Folketinget i l√łbet af 2017 skal vedtage et nyt nationalt klimam√•l for 2030.

Konservatives Klima-, Energi- og Milj√łordf√łrer, MF Mette Abildgaard talte ved Gladsaxe Konservatives Grundlovsm√łde 5. juni 2013.

Mette Abildgaard arbejder i Folketinget h√•rdt for at fastholde Regeringen og Danmark p√• en fortsat og m√•lrettet kurs mod den gr√łnne omstilling.

Konservatives beslutningsforslag:

Danmark skal have en klimapolitik, hvor h√łje gr√łnne ambitioner forenes med sund fornuft til gavn for forbrugere og virksomheder. Det er vigtigt, at Danmark er aktiv og ambiti√łs i forhold til at l√łse klimaudfordringerne af hensyn til kommende generationer. Men det er samtidig vigtigt, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv og gennemf√łres under hensyn til v√¶kst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og besk√¶ftigelsen generelt. Klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs. P√• baggrund af den offentliggjorte status fra Klimar√•det, og deres anbefaling om fastholdelse af 40 % m√•ls√¶tningen, skal det konkretiseres, hvordan der kan ske en realiserbar reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2020 med op til 40 % (i forhold til 1990 niveau). Dette skal ske uden at forringe vores v√¶kst, virksomhedernes konkurrenceevne eller besk√¶ftigelsen. Det er op til aftaleparterne for de fremadrettede finanslove at pege p√• finansiering af yderligere klimapolitiske initiativer. Endelig skal regeringen fastl√¶gge et samlet nationalt reduktionsm√•l for 2030 senest medio 2017.


Bendt Bendtsen m√łdte den 19. november 2015 Gladsaxe Konservative p√• H√łjg√•rden, hvor han talte om, hvorfor retsforbeholdet er et problem for Danmark.

Konservativ sejr i finansloven fastfryser grundskylden.

Læs mere her

Hvordan kan Gladsaxe samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester?

Konservative foresl√•r at samarbejdsmulighederne unders√łges.

Som medlem af Kultur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget foresl√•r Lars Abel, at man unders√łger mulighederne for at etablere samarbejde generelt og/eller ad hoc med Danmarks Underholdningsorkester.

Danmark Underholdningsorkester er efter 75 år som Danmarks Radios Underholdningsorkester i 2015 blevet etableret som et privat orkester.

Danmarks Underholdningsorkester har som vision, at v√¶re Danmarks mest folkek√¶re orkester, der kommer rundt i hele landet sammen med tidens mest popul√¶re solister. Orkestret bygger bro mellem klassisk musik og popul√¶rmusik p√• et h√łjt kvalitetsniveau. Orkestret er kendt for at kunne samle mange publikummer til store koncertevents og tilbagevendende kulturbegivenheder.

Baggrunden for forslaget om at unders√łge mulighederne for et samarbejde mellem Gladsaxe og Danmarks Underholdnings-orkester er bl.a., at vi i Gladsaxe har et √łnske om at kunne tilbyde borgerne sp√¶ndende kulturoplevelser ligesom vi gennem Gladsaxe Musik- og Billedskole tilbyder b√łrn og unge musikalsk undervisning p√• et h√łjt niveau. K√łbenhavns Kommune har etableret et samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester, bl.a. i forbindelse med projekter i tilknytning til K√łbenhavns Kommunes Musikskole. Gladsaxe kan ved at indg√• i forskellige former for samarbejder b√•de v√¶re med til at bibringe borgerne i Gladsaxe nye muligheder p√• musikomr√•det og samtidig v√¶re med til at underst√łtte videref√łrelsen af Underholdningsorkestret.

Link - underholdningsorkester.dk

Læs også Naser Khader's indlæg på konservative.dk:

Stop symptombehandlingen
‚Äď skab sikre zoner i Syrien

Ogs√• borgmesteren b√łr kunne finde inspiration i vores budget√łnsker

Læs og download vores Budgetdagsflyer

Hjælp os med at få
Folketinget til at vågne

Skriv under på Det Konservative Folkepartis underskriftsindsamling

nejtaktilgrundskyld.dk

 

Præsentation af de konservative kandidater til kommunalvalget den 19. november 2013
Lars Abels flyer "Trov√¶rdig og langsigtet √łkonomisk planl√¶gning og social ansvarlighed"
Læs C-Nyt Jubilæumsnummer - april 2013
L√¶s Lars Abel og Henrik S√łrensens pressemeddelelse: "Folkeafstemning i Gladsaxe om betalingsringen"
Læs Lars Abels Nytårshilsen: Resultater bringer os videre
Læs Lars Abels indlæg: Gladsaxe i 2012 - Forandring, fornyelse og dynamik
Læs det vedtagne resolutionsforslag fremsat af den konservative vælgerforning i Gladsaxe på Lansrådet den 1. oktober 2011: "Danmark skal være 100% medlem af EU. Derfor skal de danske EU-forbehold fjernes"
Læs det nye Gladsaxe C-Nyt - september 2011
L√¶s Lars Abels indl√¶g "BUS 400S kan med fordel for alle k√łre ad parallelvejene ved Hiller√łdmotorvejen"
L√¶s Henrik S√łrensens pressemeddelelse "Ingen busser p√• V√¶rebrovej"
L√¶s Lars Abels og Henrik S√łrensens indl√¶g "Finansiering af letbane i hovedstadsregionen sender ekstra 1,5 mia. kr. i opkr√¶vede skatter ud af hovedstadsregionen i form af udligning"
Læs Lars Abels indlæg "Vi har brug for en særlig overbygningsskole i Gladsaxe"
L√¶s Lars Abels indl√¶g "Nej tak til Vejdirektoratets uansvarlige trafikplanl√¶gning p√• Hiller√łdmotorvejen ved Skovbrynet"
Læs Eva Michaelsens indlæg "Gladsaxe skal satse endnu mere på velfærdsteknologi"
Konservativ kampagne-weekend tager hul på valgkampen i Gladsaxe
De konservative er klar til folketingsvalget - Henrik S√łrensen er kredsens folketingskandidat
L√¶s Lars Barfoeds f√łrste nyhedsbrev som politisk leder for den konservative folketingsgruppe
Hendes Majestæt Dronningen har den 10. januar 2011 udnævnt Lars Abel til Ridder af Dannebrogordenen
L√¶s Henrik S√łrensens pressemeddelelse "12 minutter mere om dagen ‚Äď ogs√• p√• Gladsaxe R√•dhus"
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe den 3. februar 2011 kl. 19.30
Læs det nye Gladsaxe C-Nyt - januar 2011
Bilka opgiver Tobaksgrunden
L√¶s Kristoffer Becks indl√¶g "2011 bliver et sp√¶ndende √•r for arbejdet med Gladsaxes natur og milj√ł"
Læs Lars Abels indlæg "Byudviklingen af fremtidens Gladsaxe præger det nye år"
Læs Lars Abels indlæg "Gladsaxes elever og folkeskoler står i centrum i 2011"
L√¶s Henrik S√łrensens pressemeddelelse "Hvad skal vi med lokalplaner?"
Læs Eva Michaelsens indlæg "Handicappolitik til gavn for den enkeltes muligheder"
L√¶s Lars Abels ordf√łrertale ved Byr√•dsm√łdet den 15. december 2010 - "Gladsaxe er n√łdt til at h√łste fordelene ved √łget konkurrenceuds√¶ttelse
Til kamp for de danske v√¶rdier. L√¶s det f√¶lles indl√¶g af folketingskandidaterne i Gladsaxe Jeppe Bruus (S) og Henrik S√łrensen (C)
Ja tak til en visionær plan for Gladsaxe Erhvervskvarter -
Nej tak til et Bilka på Tobaksgrunden
Fokus på Gladsaxe Erhvervskvarter og udvikling af områdets trafikale infrastruktur
Læs Lars Abels tale i forbindelse med Gladsaxe Byråds vedtagelse af budget 2011-14
L√¶s Henrik S√łrensens tale ved Det Konservative Folkepartis Landsr√•d i Aalborg den 2. oktober 2010 "Velf√¶rdsstaten truer velstanden"
H√łr Nikolaj B√łgh fort√¶lle om "Br√łdrene M√łller" p√• H√łjg√•rden onsdag den 27. oktober kl. 19.30
Socialt bedrageri skal koste kontanthjælpen
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Velfærdsstaten truer velfærden". Vedtaget af Landsrådet den 3. oktober 2010
Læs Gladsaxe Konservatives indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd: "Vi har brug for en tilskudsreform for at stoppe socialt bedrageri og "sort" arbejde"
A-C-O-V budgetforliget åbner for nye muligheder
Læs Gladsaxe Kommunes pressemeddelelse vedr. budgetforliget
Læs Budgetaftalen 2011-14
Gladsaxe risikerer straf for at hæve skatten
C vil undgå skattestigning næste år
Forslag om etablering af et hospice i Gladsaxe
Lad os give Gladsaxes b√łrn fritidspas
Læs den konservative flyer til Gladsaxedagen 2010
Tilpasning af skolestrukturen skal forbedre folkeskolen i Gladsaxe
Stor tillid til Gladsaxes hjemmehjælpsmedarbejdere
Vi vil ‚Äď fortsat - have verdens bedste folkeskole i Gladsaxe
Strukturreformen svigter de svageste ‚Äď kompetencen forsvinder - bevar SVIKA
Konservative foresl√•r ny h√łring om lokalplan 213 og dagcentret for socialpsykiatri p√• Carl Blochs Alle 7
Giv borgerne ansvaret for fjernvarmen
Borgmesterens invitation til reception i anledning af Lars Abels 40 års jubilæum i Gladsaxe Byråd
Se Lars Abels 40 års jubilæums opslagstavle
Borgmesterpanik f√łr lukketid
Forstærket fokus på Gladsaxes kultur-, idræts- og fritidspolitik


International roning på
Bagsv√¶rd S√ł

Metroen skal til Gladsaxe

Gladsaxes investering i ekstra jobindsats betaler sig

Investeringen i en ekstra beskæftigelsesindsats gennem Jobcentret i Gladsaxe kan betale sig. Det viser resultaterne af den analyse, som konservative foreslog ved budgetforhandlingerne sidste år, og som netop er blevet offentliggjort.

Kommunernes besk√¶ftigelsesindsats er reguleret t√¶t gennem Folketingets lovgivning og efterlader desv√¶rre ikke et stort frirum for lokale tiltag og tilpasninger i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe deltager i to frikommunefors√łg med ”Fokus p√• effekt frem for proces” og ”Frihed til frivillighed’. Der er et stort behov for en forenklet lovgivning.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester i Gladsaxe Byråd (C). Borgmesterkandidat for Det konservative Folkeparti.

I budget 2016 besluttede Konservative sammen med de √łvrige budgetforligspartier, at afs√¶tte et st√łrre bel√łb til Jobcentret med det form√•l, at f√• nedbragt antallet af personer p√• offentlig fors√łrgelse yderligere. Jeg husker fra budgetforhandlingerne tidligere √•r, at nogle af os var forbeholdne for borgmesterens forslag. Ville det nu for alvor f√łre til de √łnskede resultater at ans√¶tte flere medarbejdere i Jobcentret ? Vi har over flere √•r afsat betydelige ekstra bel√łb til besk√¶ftigelsesindsatsen. Heldigvis viser den analyse, som Konservative foreslog ved budgetforhandlingerne sidste √•r, at investeringen giver de √łnskede gode resultater.

Objektivt set g√¶lder det om at f√• flest mulige personer, som kan arbejde, i besk√¶ftigelse. Gladsaxe har ikke sit ”eget arbejdsmarkedet”. Vi er en del af hele Stork√łbenhavn, hvor folk, der s√łger arbejde, naturligvis s√łger helt p√• tv√¶rs af kommunegr√¶nserne. Som mange√•rigt medlem af Arbejdsmarkedsr√•det for Stork√łbenhavn er jeg imidlertid ogs√• bekendt med, at vi som kommune ikke m√•les pr√¶cis efter bundlinjen for, hvor mange der reelt kommer i arbejde i Gladsaxe. Dertil er arbejdsmarkedet og reglerne for besk√¶ftigelsesindsatsen alt for komplekst.

Læs mere her

Biofaktoren skal sikre - ikke forringe - de gr√łnne boligkvarterer

Det gr√łnne Gladsaxe skal sikres - ogs√• i fremtidens boligkvarterer.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Biofaktoren kan blive et vigtigt nyt redskab i planl√¶gningen, som vi skal forst√• at benytte rigtigt. Biofaktoren m√• ikke bruges til at forringe det gr√łnne pr√¶g i de omr√•der, som allerede i dag har mange store og gamle tr√¶er og beplantning, og som i det hele taget er med til at give Gladsaxe sit gr√łnne pr√¶g. Biofaktoren skal derfor ikke benyttes som en gennemsnitsberegning for hele kommunen, men afspejle de enkelte kvarterer helt konkret, gerne i dialog med kvarterets beboere. Udstykninger f√łrer helt automatisk til tr√¶f√¶ldninger og mindre beplantning. Tr√¶erne er et meget vigtigt og karakteristisk element i kvarteret. Og det tager lang tid, indtil nye tr√¶er f√•r en markant h√łjde, hvis de overhovedet genplantes.

Læs mere her

Selvk√łrende biler er en del af fremtiden
- også i Gladsaxe

Konservative foresl√•r derfor, at der iv√¶rks√¶ttes et testprojekt med selvk√łrende minibusser f.eks. til/fra Kulturhuset Telefonfabrikken og erhvervskvartererne langs Ring 3.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Den helt store udfordring for den kollektive traffk i konkurrencen med privatbilismen er dens manglende fleksibilitet. Fremtidens trafikl√łsninger rummer med delebiler og selvk√łrende biler imidlertid en helt realistisk mulighed for at g√łre den personlige transport individuel og kollektiv p√• samme tid. Eksempelvis er selvk√łrende biler, der for blot f√• √•r siden blev anset for fremtidsutopi, i dag meget langt p√• fors√łgsstadiet, og de fleste eksperter anser det for sandsynligt, at vi netop nu ser de sidste generationer, der tager k√łrekort. Det er en udvikling, som vi allerede nu skal til at indt√¶nke i vores beslutninger - ogs√• p√• lokalt plan.

Byr√•det dr√łfter helhedsplan for og udnyttelse af kommunens ejendom Kulturhuset Telefonfabrikken p√• Telefonvej i S√łborg. Der f√¶rdes hver dag √•ret rundt mange mennesker i huset, og med ibrugtagningen af flere aktiviteter vil endnu flere have √¶rinde p√• stedet. Samtidig har det v√¶ret kritiseret fortrinsvis blandt √¶ldre, at der er for lang afstand fra S√łborg Hovedgade til Kulturhuset; der stilles faktisk krav om en fast busforbindelse, som dog tidligere har vist sig uinteressant i praksis.

Allerede ved budgetforhandlingerne i september 2016 bragte jeg en id√© om at benytte selvk√łrende biler med til forhandlingsbordet. Desv√¶rre uden held. Men tanken b√łr ikke ligge fjernt for Gladsaxe Byr√•d. Vi kan med fordel ‚Äď endda for en begr√¶nset udgift ‚Äď etablere et testprojekt.

Folketinget er ved at tilrettel√¶gge den n√łdvendige lovgivning. I Vesthimmerlands Kommune og i Aalborg Kommune planl√¶gger man at lade de f√łrste h√łjteknologiske selvk√łrende biler l√łse nogle transportopgaver. Det er fonden Autonomous, der unders√łger potentialet i Danmark. Gennem en app skal b√łrn og voksne bestille bilen ”Olli” ved at indtaste opsamlingssted og destination. P√• sigt er det planen, at bilerne skal bruges til kommunal servicek√łrsel samt for borgere, der ikke selv har mulighed for at k√łre bil ‚Äď enten gratis eller mod betaling.

Læs mere her

Vi skal se på de enkelte boligkvarterer hver for sig

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Borgerm√łdet om b√¶redygtigt byggeri i de forskellige boligkvarterer viste klart, at der er behov for at differentiere kommunens regler for boligkvartererne. Vi har mange boligkvarterer, som er velfungerende, som de er indrettet i dag. Der er ikke behov for at foretage √¶ndringer, heller ikke ved at tillade ukontrolleret fort√¶tning i form af flere to-etages villaer eller to-familiehuse. De henvendelser, jeg som byr√•dspolitiker modtager, giver et helt klart billede af mennesker, som er glade for og tilfredse med de eksisterende fysiske rammer og som har etableret sig for at bo p√• stedet i mange √•r. Lige indtil der kommer en ny, som k√łber en ejendom for at udstykke den, eller for at ombygge den, f.eks. med to etager. Det skaber fjendtlighed og triste naboforhold. Indblik gener, f√¶ldning af tr√¶er og nedl√¶ggelse af gr√łnne arealer, f.eks. fordi der opst√•r behov for plads til flere biler p√• grunden. Alle har k√łbt i tillid til, at her vil de blive boende i mange √•r.

Spekulanterne (eller arvingerne) kommer for at få en hurtig fortjeneste ved videresalg, uden på noget tidspunkt selv at bosætte sig. Kommuneplanforslaget er således med til at kompromittere harmonien i de velfungerende boligområder.

Læs mere her

Danmarks Rostadion p√• Bagsv√¶rd S√ł
sat i s√łen

7. april 2017 offentliggjorde Dommerkomiteen bag Fonden Danmarks Rostadion Gladsaxe Kommune vinderprojektet på Aldershvile Slotspavillion. Moderne faciliteter skal skabe rammerne om flere store danske sportsresultater ved VM, EM og OL.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Konservative i Gladsaxe Byr√•d fik et stort √łnske opfyldt, da vi i budgetforhandlingerne for 2014-2017 sammen med et bredt flertal i byr√•det vedtog at igangs√¶tte arbejdet med at udvikle og modernisere Bagsv√¶rd S√ł til et moderne Danmarks Rostadion.

Gladsaxe Kommune arbejder sammen med K√łbenhavns Kommune om at tilvejebringe et grundlag for at opgradere Danmarks Rostadion Bagsv√¶rd S√ł til en national tr√¶ningsfacilitet i verdensklasse, der ogs√• danner ramme om internationale regattaer i Hovedstadsregionen. Projektet skal samtidig tilgodese omr√•dets rekreative og naturm√¶ssige v√¶rdier”

(budgetnote 19. september 2013).

Gladsaxe r√•der over et af hovedstadsomr√•det smukkeste og dejligste naturomr√•der ved Hareskoven, Aldershvileparken, Bagsv√¶rd S√ł og Radiomarken ved den tidligere Lyngby Radio. Samtidig er Bagsv√¶rd S√ł og omr√•det omkring s√łen flittigt brugt af friluftslivet. Danmark opn√•r ved s√•vel VM som EM og OL og andre internationale st√¶vner hvert √•r flotte medaljeresultater for b√•de roere og kano- og kajak sporten. I 2021 afholdes der VM sprint kano og kajak ved Bagsv√¶rd S√ł ‚Äď netop tildelt Danmark ‚Äď i √łvrigt samtidig med, at Danmarks Kano- og Kajakforbund fejrer 100 √•rs jubil√¶um. Allerede √•ret efter i 2022 h√•ber Dansk Forening for Rosport at f√• tildelt VM i roning p√• Bagsv√¶rd S√ł. Sidste √•r arrangere DFfR World Masters Regatta med stor succes. DFfR er netop nomineret til √Örets Bedste Sportsevent i K√łbenhavn i den anledning.

Bagsv√¶rd S√ł er omdrejningspunktet for alle disse begivenheder, hvor topatleter fra Danmark og verden i √łvrigt deltager. I hverdagen tr√¶ner/motionerer b√łrn, unge, vokse, seniorer, 60+ og mange andre deres f√¶rdigheder p√• land og vand. Senest konkurrerede flere hundrede elever i roning ”Gladsaxes St√¶rkeste Klasse/Skole OL”. Der er liv, sundhed og f√¶llesskab p√• Bagsv√¶rd S√ł.

Læs mere her

Hold fingrene væk fra de velfungerende boligkvarterer i Gladsaxe!

P√• Borgerm√łdet 3. april 2017 pr√¶senterede byplanchefen processes i forbindelse med h√łring om Forslag til Kommuneplan 2017. Det er vigtigt, at borgerne indsender skriftlige indsigelser senest 25. april 2017.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d. Borgmesterkandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Byr√•dets arbejde med forslag til Kommuneplan 2017 er i fuld gang. Det konservative Folkeparti er imod, at et flertal vil ”fort√¶tte” og dermed i v√¶sentlig grad √¶ndre i dag velfungerende boligomr√•der. Man vil tillade to etager og flere to familieboliger i villaomr√•derne. Det vil betyde flere mennesker, mere trafik, f√¶rre gr√łnne havearealer og mere st√łj. Selve karakteren af boligomr√•det vil √¶ndre sig og dermed indirekte opfordre dem, der er glade for at bo der, til at flytte v√¶k, fordi omr√•dets karakter √¶ndres.

Vi st√łtter den fortsatte udvikling af mangfoldigheden i boligbyggeriet i de mange nye boligomr√•der, som skyder op i kommunen. Men lad os fortsat tillade en klar differentiering mellem kommunens mange boligomr√•der, s√• vi fortsat kan tilbyde mange forskellige typer af boligomr√•der for kommunens nuv√¶rende og kommende borgere. Lad os s√• koncentrere vores indsats for at sikre social balance i forhold til s√¶rligt udsatte omr√•der, hvor der kan v√¶re et behov for byr√•dets indblanding. Og lad os g√łre brug af den direkte kontakt til beboerne i de enkelte boligomr√•der for at inddrage dem i udviklingen af deres eget kvarter.

Vi har nogle store boligomr√•der, hvor indsatsen for at sikre den sociale balance koster skatteyderne millionbel√łb over en √•rr√¶kke. Vi skal ikke skabe yderligere udfordringer ved at √łdel√¶gge velfungerende boligomr√•der ved utidig indblanding og forandre villakvarterer for bestandig til skade for de borgere, der netop har valgt at bo her ud fra de kendte foruds√¶tninger.

St√łt grundejerforeningernes underskriftsindsamling "Protest mod 2 families huse i 2 etager i villakvarterer" her

og send din egen indsigelse mod de foreslåede ændringer til byplan-dinmening@gladsaxe.dk inden 25. april 2017

April 2017

Bæredygtig vækst og velfærd i Gladsaxe

Gladsaxe-strategien 2018-2022 skal bygge på FNs verdensmål.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d. Spidskandidat ved kommunevalget 21. november 2017.

Gladsaxes n√¶ste kommunestrategi kommer til at tage udgangspunkt i FNs Verdensm√•l. Det st√•r klart efter byr√•dets √•rlige budgetseminar, som fandt sted 3.-4. marts 2017. Vi h√łrte et meget inspirerende og klogt foredrag af professor Steen Hildebrandt, som gjorde det klart, hvorfor det er vigtigt, at vi ogs√• i kommunerne arbejder videre med verdensm√•lene. De 17 m√•l kan synes fjerne, men kigger vi n√¶rmere efter, h√¶nger de fleste t√¶t sammen med de udfordringer, som vi allerede arbejder med lokalt i Gladsaxe. En b√¶redygtig v√¶kst og velf√¶rd kr√¶ver politiske lederskab globalt. Det g√¶lder s√• afgjort ogs√• lokalt.

Vi skal nok ogs√• omd√łbe strategien til ”Gladsaxe-strategien”. Vi har jo vores lokale Gladsaxe tilgang til arbejdet med vores kommunestrategi.¬† FNs Verdensm√•l er god inspiration for os i vort videre politiske arbejde. Det konservative Folkeparti er parat til at deltage aktivt i dette arbejde i Gladsaxe Byr√•d i den nye valgperiode.

Budgetseminaret bekr√¶ftede for mig, at vi allerede arbejder godt med kommunestrategien for 2014-2018. Den udg√łr et godt v√¶rkt√łj, som naturligvis b√•de indeholder store, langsigtede m√•l, men s√• afgjort ogs√• vigtige detaljerede m√•l for dagligdagens udfordringer. Strategien er med til at sikre en konstruktiv politisk og administrativ tilgang til vores mange opgaver for borgerne. Vi skal b√•de vende blikket ud- og indad for at blive klogere p√• Gladsaxe Byr√•ds muligheder for at bidrage til b√¶redygtig v√¶kst og velf√¶rd fremadrettet.

Kommunestrategien giver ikke konkrete svar p√•, hvordan vi opn√•r de √łnskede effekter. Strategien handler om, hvilke udfordringer kommunen st√•r overfor, og hvilke m√•l vi vil n√• p√• kort og lang sigt. Med strategien som pejlem√¶rke gives der plads til en styrket dialog og inddragelse af borgere, virksomheder, foreninger og r√•d i alle lokalomr√•der med henblik p√• at skabe de bedste l√łsninger.

Læs mere her

Gladsaxe Bears er i semifinalen

Fine sportslige resultater for Gladsaxe Bears understreger blot behovet for at finde de n√łdvendige midler til at f√• bygget en ny og tidssvarende sk√łjtehal i Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Den helt store sportslige succes lurer lige om hj√łrnet. Gladsaxe Ishockey Klub ‚Äď Gladsaxe Bears ‚Äď har netop spillet sig i semifinalen i 1. division. Og selv om det m√•ske alligevel ikke lykkes at g√• hele vejen, s√• er det en kendsgerning, at Gladsaxe klubben i √•r oplever sine bedste resultater igennem de seneste 15 √•r. Det sker p√• trods af de store banetekniske udfordringer i Gladsaxe Sk√łjtehal. Den tidligere s√• medaljevindende og traditionsrige ishockey klub samler fortsat dygtige spillere p√• et h√łjt sportsligt niveau ‚Äď og dertil mange unge spillere, der oplever et sandt levende dagligt sk√łjtemilj√ł, som stortrives i f√¶llesskabet og de sportslige oplevelser p√• ungdomsholdene. Og de unge str√łmmer til ‚Äď ogs√• fra kommunens omkringliggende skoler. Det er en sportsgren med stor fremtid ‚Äď ogs√• i Gladsaxe.

Ny sk√łjtehal i Gladsaxe

Derfor er der brug for, at vi i byr√•det allerede i de kommende budgetforhandlinger l√¶gger en plan for, hvordan vi f√•r udskiftet den nuv√¶rende faldef√¶rdige sk√łjtehal med en splinterny af slagsen. Vi kan s√łge inspiration i mange andre kommuner, hvor man i de senere √•r har bygget nye sk√łjtehaller, senest i K√łbenhavn, men ogs√• i Esbjerg, H√łrsholm og andre steder. Det er trods alt en anl√¶gsinvestering p√• 80-100 mio. kr.

Det vil koste mere for kommunen at forts√¶tte lapperierne p√• den nuv√¶rende sk√łjtehal - uden at vi f√•r blot skyggen af et fremtidssikret idr√¶tsanl√¶g. Sidste √•r lykkedes det for Konservative i budgetforhandlingerne at f√• en beslutning om at foretage en analyse af sk√łjtehals problematikken allerede i √•r. Jeg ser frem til, at den kan give baggrund for en beslutning om en ny hal.

Læs mere her

Langsigtet investeringsplan for idr√¶tslivet i Gladsaxe er vigtig og n√łdvendig

Gladsaxe Kommune har en stor opgave foran sig med fortsat at sikre tidssvarende og varierede idr√¶tstilbud og -faciliteter. Det kan vi kun g√łre ved at l√łfte i flok og skabe en langsigtet investeringsplan for idr√¶tslivet i samarbejde bl.a. med de mange frivillige foreninger. I december 2016 bes√łgte viceborgmester Lars Abel Bagsv√¶rd V√¶gtl√łftningsklub p√• Bagsv√¶rd Stadion og fik hj√¶lp af de mange nye talenter blandt klubbens medlemmer til at l√łfte de tunge v√¶gte.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Vi har brug for at lave en samlet overordnet og langsigtet investeringsplan for idrætslivet i Gladsaxe. Alle finder det helt naturligt, at Gladsaxe Byråd har investeringsplaner for vore folkeskoler, vore dagtilbud, for borgernes sundhed og for vore ældres bomuligheder. Det er tilsvarende vigtigt, at vi planlægger på langt sigt for de mange mennesker i vores kommune, som udnytter kommunens idrætsfaciliteter og får gavn og glæde af motion og bevægelse i idrætslivet.

Idr√¶tsklubbernes mangfoldighed i idr√¶tsgrene er heldigvis stor ogs√• i Gladsaxe. Det stiller ekstra krav til os som politikere, n√•r vi skal prioritere. Derfor er det ogs√• vigtigt, at vi laver en langsigtet investeringsplan for mindst 10 √•r frem for idr√¶tslivet, og som v√¶gter s√•vel bredde som diversitet i idr√¶tsudbuddet. Det fortjener vore mange aktive idr√¶tsud√łvere.

"Velfungerende kommunale idrætsfaciliteter er ikke en luksus, men en væsentlig del af kommunens sammenhængskraft og en investering i fremtiden - både socialt og sundhedsmæssigt."

Vision for idræt og bevægelse

Det vil også passe ind i den vision, vi har vedtaget i Gladsaxes Kommunestrategi 2014-2018:
"Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere nu og i fremtiden kan leve et selvst√¶ndigt, aktivt sundt og ansvarligt liv til gl√¶de for den enkelte og til gavn for samfundet. Det foruds√¶tter et lokalsamfund, som er i balance b√•de socialt og milj√łm√¶ssigt. Og det foruds√¶tter √łkonomisk balance."

Stor iderigdom

Ideerne er ikke f√• blandt kommunens idr√¶tsud√łvere. Som formand for Folkeoplysningsudvalget har jeg v√¶ret med til at dr√łfte adskillige henvendelser fra idr√¶tsforeningerne. I efter√•ret afholdt FIG ‚Äď Idr√¶ttens F√¶llesr√•d i Gladsaxe ‚Äď et medlemsm√łde, hvor man bad foreningerne pr√¶sentere deres √łnsker og forslag til udvikling af faciliteterne. Jeg m√• desv√¶rre allerede nu sige, at det ikke er muligt at levere alle de ting, som blev bragt op den dag.

Det er ikke fordi iderigdommen er beskeden - tv√¶rtimod. Vi skal som politikere v√¶re i stand til at lytte til alle disse √łnsker og planer. En vigtig foruds√¶tning for overhovedet at komme videre med nogle af de mange gode tanker er, at vi begynder at ”organisere” vores dialog med idr√¶tten, s√•ledes at vi kan begynde at l√¶gge de relevante √łnsker ind i kommunens langtidsplaner. Derfor behovet for en langsigtet investeringsplan. Vi investerer jo netop i mennesker ‚Äď deres sundhed og deres adgang til bev√¶gelse. Behovet for det vokser kraftigt.

Læs mere her

I Gladsaxe har vi nul-tolerance overfor dopingmisbrug

Konservative tog i 2013 initiativ i byr√•det til at sikre, at Gladsaxe har et dopingfrit idr√¶tsmilj√ł. Men indsatsen skal ikke kun foreg√• i idr√¶tslivet. Ogs√• folkeskolerne og ungdomsuddannelserne skal v√¶re en aktiv del af indsatsen imod doping.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd, formand for Folkeoplysningsudvalget, medlem af Brugerbestyrelsen for Idrætsanlæggene i Gladsaxe (C).

Gladsaxe Kommune og Idr√¶tsanl√¶ggene i Gladsaxe har indg√•et aftale med Anti Doping Danmark (ADD) om at fremme dopingfri idr√¶t gennem Folketingets ”Lov om at fremme dopingfri idr√¶t”. Det er byr√•dets politik, at idr√¶tsforeningerne skal have et sundt idr√¶tsmilj√ł, der beskytter b√łrn og unge mod forhold, som er skadelige. Idr√¶tsforeningerne skal v√¶re fri for personer, der bruger eller formidler forbudte stoffer. Is√¶r fitness faciliteterne har ofte p√•kaldt sig s√¶rlig interesse. Men det er byr√•dets pligt at sikre, at foreninger og faciliteter er et sted, hvor b√łrn, unge og voksne kan dyrke deres idr√¶t i sociale og trygge rammer.

Byr√•det behandlede i maj 2013 et konservativt forslag om, at Gladsaxe skulle indg√• en aftale med Anti Doping Danmark om dopingkontrol p√• alle kommunens anl√¶g. Vort forslag var, at aftalen skulle omfatte alle brugere. Idr√¶tsforeningerne og offentlige myndigheder yder i forvejen en stor indsats for at komme dopingmisbrug til livs. Gladsaxe Kommune bakker derfor ogs√• op om idr√¶tslivets egen indsats og bidrager nu ogs√• aktivt der, hvor kommunen stiller faciliteter til r√•dighed for idr√¶tsud√łvelse.

Aftalen omfatter alle brugere i kommunens faciliteter

I dag har vi en aftale med Anti Doping Danmark, som betyder, at ikke kun medlemmer af idr√¶tsforeningerne kan blive testet af ADD, men f.eks. Gyngemosehallen Fittness indg√•r i dag i aftalen med ADD om, at ADD kan m√łde op i faciliteterne og teste for brug af dopingstoffer. Den enkelte bruger skal kunne legitimere sig selv og v√¶re indvilliget til at blive udtaget til dopingkontrol ved urinpr√łve.¬† N√¶gter man at lade sig teste eller bliver man testet positiv for dopingstoffer, medf√łrer det en karant√¶ne, ligesom man bliver indf√łrt i ADDs register over dopingd√łmte. Det betyder, at man i to √•r ikke m√• benytte de fitness-centre i Danmark, som ADD har indg√•et aftale med. Er man allerede indf√łrt i ADDs register kan man ikke tilmelde sig eller beholde sit abonnement til Gyngemosehallen Fitness og Gladsaxe Motionscenter.

Som konservativ mener jeg, at det er vigtigt, at vi gennem aktiv doping-kontrol medvirker til at sikre, at vi har en nultolerance overfor dopingmisbrug uanset om brugerne dyrker idræt i organiseret form eller ej, så længe de benytter kommunale anlæg.

Læs mere her

Hvordan skaber vi st√łrre fleksibilitet i Gladsaxes daginstitutioner?

Den officielle indvielse af det nyudbyggede B√łrnehuset N√łddehegnet fandt sted 20. september 2016, og er blot et eksempel p√• Gladsaxes l√łbende investeringer og moderniseringer p√• daginstitutionsomr√•det.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af B√łrne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byr√•d (C)

B√łrnefamilierne har naturligvis selv et stort ansvar for at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og familie. Men som kommunalpolitikere skal vi ogs√• v√¶re med til at sikre, at de rammer, vi tilbyder b√łrnene i daginstitutionerne, lever op til familiernes behov og forventninger. Den nye b√łrne- og socialminister Mai Mercado (C) har bebudet nogle forslag senere p√• for√•ret til, hvordan vi kan g√łre det mere fleksibelt for b√łrnefamilierne. Familien er kernen i vores samfund. Derfor er det ogs√• vigtigt, at vi som politikere g√łr vores for at sikre gode og fleksible rammer for b√łrnefamilierne, s√• de selv kan tilrettel√¶gge deres familie- og arbejdsliv efter deres egne √łnsker. Ministeren tilkendegav ved sin tiltr√¶delse, at familien er udfordret af en heldagsskole, meget lange dage og af en √łget institutionalisering. Regeringspartierne har p√• finansloven for 2017 afsat 580 mio. kr. over de n√¶ste fire √•r til at l√łfte dagtilbudsomr√•det.

Resultater på dagtilbudsområdet i Gladsaxe i seneste valgperiode:

Konservative har i Gladsaxe Byr√•d i gennem flere budgetforlig v√¶ret med til at afs√¶tte de n√łdvendige √łkonomiske midler til modernisering og udvikling af vores daginstitutioner. Vi har pligt til at investere i vores b√łrn og t√¶nke langsigtet.

Eksempelvis er der i de kommende √•r afsat f√łlgende bel√łb til :

  udvidelse af kapaciteten p√• dagtilbudsomr√•det (mio kr.) nye dagtilbuds-pladser (mio kr.)
2017 28,75  
2018 12,99  
2019 31,9 25,5
2020 10,5  

Behov for mere fleksible åbningstider

Et af de punkter, som en unders√łgelse fra KORA (Kommunernes og Regionernes Analyseinstitut) peger p√• er √•bningstidspunkterne. Der opleves en begr√¶nset eftersp√łrgsel efter pasning udenfor almindelig √•bningstid. Aften-, natte- og weekendtimer bliver sj√¶ldent benyttet. Det g√łr pasning i de tidlige morgentimer til geng√¶ld hos de kommuner, der tilbyder det. Sp√łrgsm√•let er, om udvidede √•bningstider er en mulig politisk l√łsning p√• balancen mellem familie- og arbejdsliv. For√¶ldrene er oftest meget pr√¶get af en 8-16 kultur. N√•r for√¶ldrene m√•ler sig op imod hinanden, er der ingen der har lyst til at v√¶re den, der henter b√łrnene sidst i b√łrnehaven. Men der er et behov for, at dagtilbuddene bliver moderniseret i takt med, at arbejdslivet udvikler sig. √Öbningstiderne er centreret omkring det traditionelle arbejdsliv, selv om du p√• din arbejdsplads ofte kan have behov for nogle andre tidsm√¶ssige rammer.

 

 

Læs mere her

Skatteneds√¶ttelser, ja tak ‚Äď men heller ikke Gladsaxe kan bruge pengene to gange!

Finansminister Kristian Jensen talte ved Kommunal√łkonomisk Forum den 12. januar 2017 og mente, at kommuner med h√łj likviditet, dvs. stor kassebeholdning, bare kan s√¶nke skatten. Med al respekt for finansministeren er det en noget naiv udmeldning, der ikke tager h√łjde for, hvordan kommunernes budgettering af bl.a. fremtidige investeringer n√łdvendigg√łr "opsparing" via kassebeholdningen.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √łkonomiudvalget i Gladsaxe Byr√•d (C)

I l√łbet af den seneste valgperiode har Gladsaxe s√¶nket s√•vel skat som d√¶kningsafgift. Og ingen skal tvivle p√•, at vi konservative fortsat mener, at skatten b√łr kunne s√¶nkes yderligere i fremtiden. Men som konservative st√•r vi ogs√• bag de aftaler og budgetter, vi har indg√•et, og som bl.a. betyder, at de penge, Gladsaxe kommune i dag har liggende i kassen, allerede er √łrem√¶rket til helt n√łdvendige, fremtidige investeringer.

Resultater på skatteområdet i Gladsaxe i seneste valgperiode:

Skatten i Gladsaxe nedsættes Dækningsafgiften for erhvervsejen-domme i Gladsaxe nedsættes
2014 fra 24,1 til 24,0 procent fra 10,0 til 9,8 promille
2015 fra 24,0 til 23,9 procent fra 9,8 til 9,6 promille
2017 fra 23,9 til 23,8 procent fra 9,6 til 9,4 promille

Det er derfor ikke n√łdvendigvis korrekt ‚Äď m√•ske snarere lidt naivt, n√•r finansminister Kristian Jensen mener, at kommuner, som har h√łj likviditet, dvs. stor kassebeholdning, bare kan s√¶nke skatten. I Gladsaxe har vi som n√¶vnt faktisk form√•et at s√¶nke indkomstskatteprocenten og d√¶kningsafgiften i flere omgange, samtidig med, at vi aktivt investerer os igennem de store udfordringer, som vi som kommune har hver dag og i mange √•r fremover. Men vi g√łr det ”forl√¶ns”, s√• at sige, ikke ”bagl√¶ns”, som Kristian Jensen argumenterer.

Enhver krone, som er skatteudskrevet frem til dato, er allerede disponeret i budgettet. Vi har med andre ord besluttet at foretage investeringer, som vi er i gang med at gennemf√łre. S√•fremt vi s√¶nker skatten for de samme penge, kommer vi jo til at st√• og mangle dem, n√•r regningerne bl.a. for store anl√¶gsprojekter skal betales. Det er ikke ligefrem en klog politik.

Læs mere her

Det skal være attraktivt at bo overalt i Gladsaxe

Tobaksbyen bliver snart et af de mange spændende og attraktive boligområder i Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, (C)

Har vi det godt i Gladsaxe?

I den nye kommuneplan s√¶tter vi fokus p√• vore mange boligkvarterer. St√¶rke f√¶llesskaber indenfor de forskellige boligomr√•der skal styrke sammenh√¶ngskraften. Vi skal sammen skabe udvikling og v√¶kst ‚Äď p√• den gode m√•de, hvor der er plads til os alle ‚Äď samtidig ‚Äď og til vores forskelligheder. Vi skal s√łrge for at give menneskene noget at udvikle sig i. Vi skal ikke v√¶re sm√• sovebyer, men levende bydele.

I Gladsaxe har vi attraktive boliger for alle ‚Äď i hvert fald mange ‚Äď forskellige mennesker og familier. Uanset familiem√łnstre.

Man skal kunne bo overalt i Gladsaxe og p√• forskellige m√•der. Det foruds√¶tter ogs√• respekt for de boligomr√•der, vi allerede har. Det kr√¶ver et forst√¶rket fokus p√• hvert enkelt omr√•de. Ikke alle vil bo og leve p√• den samme m√•de. Det har vi rum til ‚Äď ikke mindst i de nye boligomr√•der. Det kr√¶ver ogs√• involvering og selvaktivering blandt borgerne. Boligforeninger og grundejerforeninger har en vigtig rolle.

Vi skal som politikere lytte mere til borgerne. Men det foruds√¶tter, at de reelt selv siger og g√łr noget. Ellers skal vi g√¶tte os til, hvad de √łnsker. Vi har som politikere et afg√łrende ansvar for at f√• tingene til at h√¶nge sammen. Skoler og skoleveje, institutioner, anl√¶g, til idr√¶t og kultur, den kollektive transport. Vi skal analysere, hvilke styrker der findes de forskellige steder. Vi skal fort√¶lle om dem, udvikle dem, styrke dem. Det skal v√¶re attraktivt at bo overalt i Gladsaxe.

Vi skal have mere liv i udviklingen af butikslivet i bydelscentrene i S√łborg og Bagsv√¶rd

Repr√¶sentanter for Gladsaxes handelsliv m√łdte talst√¶rkt op for at diskutere fremtidens butiks- og byliv i Gladsaxe p√• et morgenm√łde med √ėkonomiudvalget 8. november 2016.

Gladsaxe Byr√•d har besluttet at assistere butikslivet i Gladsaxe med at skabe et st√¶rkere sammenhold og en tydelig identitet. Byr√•det er med konservativ opbakning klar til at st√łtte initiativet med 1 mio.kr. over en tre√•rig periode. Men de handlende skal selv g√• forrest i indsatsen for at tiltr√¶kke de lokale kunder.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √ėkonomiudvalget for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d.

Igennem lang tid har der v√¶ret behov for at f√• l√łftet aktivitetsniveauet og styrket samarbejdet mellem de handlende i Gladsaxe. Handelsforeningerne i S√łborg og Bagsv√¶rd har derfor besluttet, at de vil g√• sammen og i f√¶llesskab danne en ny Gladsaxe Cityforening.

Igennem mange √•r har vi fra konservativ side i byr√•det peget p√• n√łdvendigheden af at fokusere p√• udviklingen af butikslivet i de store bydelscentre. Vi har desv√¶rre l√¶nge st√•et helt alene med dette synspunkt, f.eks. da der var √łnske om at etablere en st√łrre detailhandelsbutik p√• Gladsaxevej/Magleg√•rds Alle, som nu er helt opgivet. Men heldigvis er flertallet for yderligere decentralisering og etablering af st√łrre detailbutikker udenfor bydelscentrene helt v√¶k. Dermed fjernes en vigtig del af den usikkerhed og spredning af s√•vel investeringer som kunder, som faktisk har v√¶ret med til at undergrave grundlaget for de eksisterende butikkers oms√¶tning. Konkurrencen er stor ‚Äď f√łrst og fremmest fra Lyngby og senest ogs√• fra Herlev. Men spredning og etablering af endnu flere butikker i Gladsaxe ville v√¶re totalt √łdel√¶ggende.

Vi skal fastholde kunderne hjemme i kommunen

Heldigvis har vi mange gode butikker i kommunen. Vi har pligt til at bistå disse med at få samlet så mange ressourcer, så de kan fastholde så mange kunder hjemme i kommunen som overhovedet muligt. Vi får svært ved at tiltrække de storeudvalgsvarebutikker, men sammenholdet imellem butikkerne vil kunne medvirke til at skabe et bedre butiksliv og -klima og måske lokke nogle udvalgsforetninger til.

Forleden afholdt √łkonomiudvalget et morgenm√łde med repr√¶sentanter fra de handlende. Der er behov for at underst√łtte den lokale detailhandel. Byr√•det har tilbudt at underst√łtte initiativet med 1 mio.kr. over en tre√•rig periode. Foruds√¶tningen er naturligvis, at den ny Cityforening hurtigt f√•r udarbejdet en handlingsplan for, hvordan vi skal udvikle handelslivet is√¶r i bymidterne. Et initiativ, som er p√• tegnebordet, er ans√¶ttelsen af en citymanager, der kan bidrage positivt f.eks. med markedsf√łring, ops√łgende arbejde for at undg√• tomme lokaler, fremme et varieret butiksudbud. Og s√• er der behov for at koordinere forskellige events og arrangementer bedre. Det m√• gerne ogs√• ske ved at involvere f.eks. de kulturelle foreninger.

Læs mere her

‚ÄĚAlle b√łrn skal l√¶re mere‚ÄĚ ‚Äď det g√¶lder ogs√• i specialundervisningen for bl.a. autister

Bakkeskolen i Bagsværd er en specialskole med et helhedstilbud til elever med autisme.

Konservativt √łnske om at f√• belyst, hvordan Gladsaxe tilbyder b√łrn i specialundervisningen de rette kompetencer, f.eks. autister, rejses i B√łrne- og Undervisningsudvalget (BUU) som led i status for Folkeskolereformen.

Af Lars Abel, 2.viceborgmester, medlem af B√łrne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byr√•d (C)

Skoler√•dsm√łdet (form√¶ndene for at Gladsaxes skolebestyrelser og medlemmerne af byr√•dets B√łrne- og Undervisningsudvalg) blev i juni i √•r afholdt p√• Bakkeskolen i Bagsv√¶rd. Bakkeskolen er en specialskole med et helhedstilbud til elever med autisme. Jeg sidder selv som byr√•dets observat√łr i bestyrelsen, og har haft lejlighed til at f√łlge arbejdet igennem en del √•r. Allerede da jeg i 1998 blev formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i K√łbenhavns Amtsr√•d l√¶rte jeg hurtigt s√¶rligt at p√•sk√łnne den store personlige, faglige og p√¶dagogiske indsats, som hele personalet p√• specialskolerne udf√łrer.

Stærkt fokus på integration
Siden er der sket meget. Der har v√¶ret ‚Äď og er fortsat ‚Äď et st√¶rkt fokus p√• inklusion, dvs. at flest mulige b√łrn s√łges integreret i de almindelige folkeskoler. Hvor det har vist sig ikke at v√¶re muligt, har vi bl.a. i Gladsaxe oprettet s√¶rlige gruppeordninger for de elever, som har s√¶rlige behov, f.eks. p√• Buddinge Skole. Personligt har jeg altid v√¶re tilbageholdende med at kr√¶ve for megen inklusion. Jeg tror ikke, at det altid er den bedste l√łsning for det enkelte barn.

Derfor er det vigtigt for mig, at vi i Gladsaxe i forbindelse med status for Folkeskolereformen s√¶rligt beskriver og vurderer, om vi l√łser opgaverne i forhold til specialundervisningsb√łrnene, f.eks. autisterne, godt nok. Opn√•r vi den kvalitet i vore tilbud, som de ber√łrte b√łrn har behov for? Hvordan kommer disse b√łrn videre? Vi skal naturligvis arbejde ud fra et helhedssyn i p√¶dagogikken i form af ”forberedelse til hele livet”, specielt da en del af disse b√łrn ikke vil kunne magte arbejde og fritid p√• almindelige vilk√•r og n√¶rhed til normalmilj√łerne uden tab af spidskompetencer.

Læs mere her

Der synges overalt i Gladsaxe

I Gladsaxe synges der overalt - b√łrn - sm√• og store - drenge og piger ‚Äď og voksne synger. Vi skal vise mangfoldigheden og v√¶re med til at udbrede interessen for at synge. Det skaber gl√¶de og sammenhold. Forslag om at de forskellige kor inviteres til at samarbejde om og tilrettel√¶gge et forl√łb frem mod en s√¶rlig Gladsaxe Korfestival i 2017 eller m√•ske mere realistisk i 2018.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe (C).

Gladsaxe har meget at byde på hvad angår sang og musik.

En s√¶rlig aktivitet foreg√•r i de forskellige sangkor. Vi har adskillige kor-foreninger ‚Äď ogs√• flere med mange √•r p√• bagen, og ved kommunens kirker er der flere kirkekor eller kor udefra, som benytter kirkerne til at √łve og pr√¶sentere deres sangkunst og -interesse. Der er tale om kor for b√łrn i alle aldre, og voksne. Genrem√¶ssigt deler man sig ogs√• rundt p√• en stor, bred pallet ‚Äď traditionelle klassiske sange, kammerkor, motetkor, moderne sange, jazz, sving, pop, soul, rytmisk, musicals og meget meget mere. Ved Gladsaxe Musik- og Billedskole og p√• flere af vore folkeskoler dyrkes der ogs√• korsang.

Gladsaxe korfestival i 2017 eller 2018

Jeg synes, vi skylder de mange frivillige mennesker i disse kor langt st√łrre og bredere opm√¶rksomhed. Derfor foresl√•r jeg, at de interesserede kor p√• tv√¶rs af deres interesser g√•r sammen i et f√¶llesskab om at diskutere, hvordan de kan v√¶re med i en stor korfestival i 2017 eller 2018. Udover at tilrettel√¶gge et √łveforl√łb frem mod en s√•dan event i Gladsaxe, forestiller jeg mig, at vi √•bner mulighed for flere borgere for at h√łre disse kor synge. M√•ske kan de selv f√• lyst til at synge med.

Læs mere her

Bevar politiet i Gladsaxe

Gladsaxe har fortsat behov for et synligt, og dagligt tilstedeværende politi.

Viceborgmester Lars Abel opfordrer til at protestere imod at politiet helt forlader Gladsaxe.

Politiets tilstedev√¶relse i Gladsaxe er snart historie. Vestegnens Politi har meddelt byr√•det, at man vil ”omprioritere”. Det betyder, at Gladsaxe Politistation p√• Fremtidsvej helt nedl√¶gges. I fremtiden skal Gladsaxe betjenes fra stationen i Albertslund og stationerne i R√łdovre og Taastrup. Politidirekt√łren kalder det en forbedring, og at det ”g√łr os i stand til bedre ogs√• at kunne l√łse morgendagens udfordringer” - det ”√łger kvaliteten”.

Vi kunne ikke være mere uenige.

Konservative har i √ėkonomiudvalget foresl√•et borgmester Karin S√łjberg Holst, at byr√•det retter henvendelse til justitsminister S√łren Pind og protesterer imod udflytningen. Samtidig har √łkonomiudvalget aftalt at m√łdes med politidirekt√łren for at f√• mulighed for at understrege, at Gladsaxe Byr√•d ikke kan acceptere beslutningen. Det er en total forringelse, at Gladsaxes n√¶sten 70.000 borgere skal betjenes fra Albertslund i Syd. Det er vigtigt, at politiet er tilstede fysisk og i hverdagen i vores kommune. Vi skal opfordre politiet til at genoptage planerne om at fastholde som minimum en lokalpolitistation i Nord, s√• vi undg√•r den store forringelse udflytningen reelt er udtryk for.

Vi √łnsker at borgerne i Gladsaxe skal b√•de f√łle og have tryghed. Det kr√¶ver, at politiet bliver i Gladsaxe.

S√•: K√¶re Politidirekt√łr ‚Äď det er en ommer !

St√łt underskriftsindsamlingen for at bevare politiet i Gladsaxe. Klik her ‚Ķ

Detaljerne i forsyningsomr√•dernes √łkonomi skal v√¶re en del af budgetforhandlingerne i fremtiden

Vestforbr√¶nding er Danmarks st√łrste affaldsselskab, og modtager hvert √•r bes√łg af mange g√¶ster fra ind- og udland, der √łnsker at vide mere om affald, genbrug og energil√łsninger. I/S Vestforbr√¶nding ejes i f√¶llesskab af 19 kommuner fra Hovedstadsregionen, herunder Gladsaxe der ejer 7,3%.

De store udfordringer bl.a. p√• vand- og spildevandsomr√•det vil de n√¶ste √•r kr√¶ve yderligere investeringer, som svarer til en for√łgelse af indkomstskatten p√• 0,1 ‚Äď 0,2 %. Skatteyderne betaler gennem forbrugertaksterne i princippet alle omkostninger. Derfor skal byr√•det principielt g√• meget t√¶ttere ind i budgetterne for forsyningsomr√•derne.

Af Lars Abel, 2.viceborgmester, medlem af √łkonomiudvalget i Gladsaxe Byr√•d (C)

N√•r de √•rlige budgetforhandlinger er i gang koncentrerer vi os altid hovedsagelig om de skattefinansierede udgiftsomr√•der. S√•dan skal det ikke v√¶re i fremtiden. Bevillingerne indenfor de store forsyningsomr√•der ligger i den meget dyre ende af millionskalaen, og vi har s√¶dvanligvis ikke de store politiske uenigheder i hvert fald hvad ang√•r det mere principielle. En anden √•rsag til, at vi ikke g√•r s√• meget i dybden, er nok ogs√•, at der er tale om et s√•kaldt ”hvile-i-sig-selv” omr√•de, dvs. borgerne over tid betaler alle omkostningerne gennem taksterne p√• de enkelte forsyningsomr√•der.

I virkeligheden er det jo helt urimeligt, at vi kan holde store diskussioner om sm√•bel√łb p√• de skattefinansierede omr√•der, og kun i begr√¶nset udstr√¶kning tager diskussionen om millionbel√łbene p√• ”hvile-i-sig-selv” omr√•derne. I den sidste ende belaster de jo ogs√• de selvsamme skatteyderes pengepung.

Klimaudfordringerne kræver yderligere millioninvesteringer

If√łlge vore √łkonomiske r√•dgivere har taksterne i de senere √•r udviklet sig stabilt p√• de store forsyningsomr√•der og denne udvikling ventes at kunne forts√¶tte p√• affalds- og fjernvarmeomr√•det. P√• et af de andre store omr√•der ‚Äď vand- og spildevand - forekommer det dog mere tvivlsomt, om denne udvikling kan forts√¶tte, pga. udfordringerne p√• omr√•det.

P√• vand- og spildevandsomr√•det er der aftalt et investeringsniveau p√• ca. 100 mio.kr. √•rligt. Forts√¶tter dette niveau, som det ventes, betyder det, at de takster, som forbrugerne som forbrugere betaler, for√łges en del de kommende √•r. √ėnskes der endvidere en for√łgelse af investeringsniveauet med 100 mio.kr. yderligere √•rligt for at h√•ndtere klimaudfordringerne, vil det betyde, at en gennemsnitsfamilie skal betale ca.1.200 kr. yderligere pr. √•r for vand- og spildevand end tidligere forudsat. Drages en parallel til andre finansieringsformer svarer det til en for√łgelse af indkomstskatten p√• 0,1 ‚Äď 0,2 % afh√¶ngig af indkomstniveau for familien. Derfor skal vi g√• mere i detaljer

Manglende valgmuligheder for forbrugerne

If√łlge Regeringens netop fremlagte forsyningsstrategi ‚Äď ”Forsyning for fremtiden” ‚Äď bruger en gennemsnitlig dansk husstand f.eks. ca. 37.000 kr. p√• forsyningsydelser om √•ret. Det svarer til en gennemsnitlig dansk husholdnings indk√łb af f√łdevarer. Den store udfordring er, at vi ikke har valgmuligheder og alternativer. Forsyningssektoren er i h√łj grad pr√¶get af naturlige monopoler, hvor der ikke er flere udbydere at v√¶lge imellem. De manglende valgmuligheder betyder ogs√• et manglende naturligt konkurrencepres p√• omkostningerne og kvaliteten. Regerings strategi indeb√¶rer, at reguleringen skal tilskynde til effektiv drift og investeringer, beskytte forbrugerne mod for h√łje priser og samtidig sikre hensyn til kvalitet og forsyningssikkerhed.

Læs mere her

Gladsaxe vil også blive udfordret af de uheldige konsekvenser af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og integrationsydelsen.

Desv√¶rre er der stor risiko for at de nye begr√¶nsninger rammer mennesker og familier p√• en m√•de, som kan f√łre til behov for en for st√łrre social indsats fra kommunen.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Budgetnote i budgetaftale

”I forbindelse med indf√łrelse af kontanthj√¶lpsloft, integrationsydelse samt 225 timers regel forventes det, at flere borgere vil blive berettiget til enkeltydelser. Der afs√¶ttes derfor en ekstra bevilling til enkeltudgifter, jf. Aktivlovens ¬ß¬ß 81 og 85 til medicin, tandbehandling, flytning samt andre uforudsete udgifter. Besk√¶ftigelses- og Integrationsudvalget vil l√łbende f√łlge udgiftsudviklingen. Budgettet for udgifter til enkeltydelser √łges √•rligt med 0,5 mio.kr.”

For mig som byr√•dspolitiker handler det f√łrst og fremmest om mennesker. Derfor er jeg som konservativ meget tilfreds med den budgetnote i √•rets budgetaftale, som indenfor lovgivningens rammer fors√łger at im√łdeg√• den store udfordring, som Folketingets lovgivning om kontanthj√¶lpsloft, integrationsydelse og 225 timers reglen indeb√¶rer. Folketingets nye regler rammer borgerne, men ogs√• kommunerne p√• pengepungen.

Det h√łje huslejeniveau udg√łr en s√¶rlig udfordring i Gladsaxe

Kontanthj√¶lpsmodtagere, der bliver trukket i boligst√łtten, risikerer at blive sat p√• gaden, hvilket kan blive et problem i forhold til de relativt h√łje huslejer, som vi har i boligmassen i Gladsaxe. Jeg har h√łrt mange udmeldinger, der g√•r p√•, at selvf√łlgelig kan man da bare flytte til noget billigere. Men det kan alts√• v√¶re en meget sv√¶r udfordring i hele Hovedstadsomr√•det. ¬†Den st√łrste udgift for kommunen kommer derfor ved genhusning p√• krisecenter eller et herberg. For familier, som f√•r behov for mere st√łtte til familieindsatser, vil et familiebehandlingsforl√łb koste ca. 125.000, mens en anbringelse udenfor hjemmet koster 1,1 mio. kr. √•rligt (if√łlge Social- og Indenrigsministeriet). ¬†Endelig vil familier som bliver ramt af fattigdom betyde, at kommunen skal hj√¶lpe med flere enkeltydelser. Det er √łkonomien i de nye regler, der alts√• i en r√¶kke tilf√¶lde vil kunne resultere i st√łrre kommunale udgifter end f√łr kontanthj√¶lpsloftet.

Men f√łrst og fremmest er jeg bekymret for de mennesker, som reelt kommer i klemme i systemet. Og det kan ikke undg√•s, s√•dan som jeg oplever situationen.

Selvf√łlgelig skal det kunne betale sig at arbejde, men vi m√• ikke ramme syge og handicappede

For personer, som har et r√•dighedsbel√łb under kommunens fastsatte vejledende r√•dighedsbel√łb kan kommunen yde st√łtte til enkeltydelser.

Jeg ved godt, at det handler om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, som Statsminister Lars L√łkke Rasmussen udtrykker det: Dels at l√¶gge et loft over hvor meget man samlet set kan f√• i offentlige ydelser, og s√• give en m√•lrettet skattelettelse. Og s√• er det ogs√• ud fra en rimelighedsbetragtning: At dem, der st√•r op hver morgen og knokler skal kunne m√¶rke, at de har mere ud af det, end hvis de lod v√¶re. Men det er nok ikke lige fra denne gruppe mennesker, vi kommer til at skaffe 40.000 nye mennesker i arbejde.

Risikoen for at ramme kronisk syge og handicappede er desv√¶rre ogs√• stor. Det er ikke altid folketingspolitikerne og Finansministeriets regneark, der ser mest skarpt og forst√•r virkeligheden udenfor Christiansborg. Derfor skal vi i kommunerne hj√¶lpe, hvor det er n√łdvendigt i forhold til den enkeltes situation.

Besk√¶ftigelses- og Integrationsudvalget dr√łftede den aktuelle situation i Gladsaxe p√• et m√łde 11. oktober 2016. Jeg har derfor fuld tillid til, at vores sagsbehandlere og Jobcenteret kan h√•ndtere de nye regler p√• en ansvarlig m√•de.

Ud af de 392 borgere, der falder for reglen i 2016, er 252 jobparate og 140 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 496 borgere er undtaget grundet begrænset arbejdsevne.

Gladsaxe Kommunes jobcenter har siden lovforslagets vedtagelse, ligesom andre kommuner, haft fokus p√• at vejlede og bidrage med at finde arbejde is√¶r til de borgere, der er ber√łrt af 225 timers reglen. Borgere bliver bl.a. inviteret til jobmesser, hvor b√•de virksomheder og vikarbureauer eftersp√łrger ledig arbejdskraft.

‚ÄĚBolden ruller i FC Gladsaxe‚ÄĚ ‚Äď og vi skal samle Gladsaxe om endnu mere fodbold

Til gl√¶de for alle b√łrn og unge ‚Äď b√•de piger og drenge ‚Äď og de voksne ‚Äď skal vi udvikle fodbolden i Gladsaxe. Det skal ske i et samarbejde mellem kommunens forskellige fodboldklubber og kommunen. Hvordan f√•r vi samlet Gladsaxe om endnu mere fodbold? Her en gruppe glade fodboldpiger sammen med Allan Petersen, mange√•rig formand for HGI ved klubbens 50 √•rs jubil√¶um.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (C)

Fodbold er den mest udbredte idr√¶tsgren i Danmark. Det samme er tilf√¶ldet i Gladsaxe. Men udnytter vi fodboldpotentialet blandt de unge godt nok? Det synes jeg ikke. Derfor m√• vi g√łre noget ved det.

Fremtidens fodbold i Gladsaxe

Jeg foresl√•r, at alle drenge og piger i Gladsaxe skal have et s√¶rligt tilbud om at spille fodbold. Allerede i april 2015 afholdt idr√¶tsforvaltningen en workshop med nogle af kommunens fodboldklubber, hvor man dr√łftede en mulig vision/mission for et samarbejde. Det blev fulgt op af et m√łde i november 2015. Processen viste, at der er mange f√¶lles ting, som kan samle kommunens fodboldklubber. Derfor er det nu, at vi som politikere skal rykke og f√• sat gang i fodbold-Gladsaxe. Vi skal naturligvis benytte klubbernes kompetencer meget bedre. Vi skal medvirke til at skabe mere synlighed i forhold til fodbolden i Gladsaxe. Der er brug for bedre kommunikation og dialog, f.eks. gennem netv√¶rksm√łder blandt klubberne og gensidig r√•dgivning. Skolerne kan ogs√• v√¶re en del af samarbejdet.

Hvad kan vi g√łre bedre i morgen? ‚Äď og hvad kan vi g√łre bedre p√• den lange bane? DBU Sj√¶lland er en naturlig samarbejdspartner. DBU ‚Äď Dansk Boldspil Union - tilbyder f.eks. klubberne et klubudviklingsforl√łb over fem faser, som tager udgangspunkt i klubbernes √łnsker og behov. SBU st√•r klar til at hj√¶lpe igennem hele processen. Det kan v√¶re om uddannelsen af ledere og tr√¶nere. M√•ske kan vi skabe et partnerskab mellem kommunen og fodbolden i Gladsaxe?

Det skal v√¶re sjovt at v√¶re frivillig i en fodboldklub. Det skal v√¶re motiverende, n√•r man sammen skaber udvikling og en sund klub. Kan vi sammen formulere nogle pejlem√¶rker for fremtidens fodbold i Gladsaxe? Hvordan kan vi som politikere sammen med de aktive ledere finde frem til gode og holdbare l√łsninger til gavn for fodbolden i Gladsaxe? I samarbejde med FIG ‚Äď Foreningernes Idr√¶tsr√•d i Gladsaxe ‚Äď foresl√•r jeg, at der etableres et lokalt netv√¶rk, hvor klubberne m√łdes for at finde frem til, hvad missionen og visionen for fodbold i Gladsaxe er. Og dr√łfte, hvordan kommunen bedst kan underst√łtte den indsats.

Læs mere her

Virksomhederne skal også have det godt i Gladsaxe

Konservative st√łtter Gladsaxes ny erhvervspolitik. Det er vigtigt at have gode arbejdspladser og virksomheder, som kan bidrage til det lokale samfund. Et velfungerende arbejdsmarked og gode lokale rammevilk√•r er med til at sikre kommunens √łkonomi og muligheder i forhold til alle borgere.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Virksomhedernes v√¶kst og velf√¶rd i Gladsaxe er naturligvis ogs√• et vigtigt politikomr√•de for Det konservative Folkeparti. I byr√•det har vi st√łttet den ny erhvervspolitik. Det er afg√łrende for alle os, der bor i Gladsaxe, at ogs√• virksomhederne har gode vilk√•r og god velf√¶rd.

Store udfordringer til trafikafviklingen

Ved Gladsaxes erhvervskonference 29. september 2016 var det tydeligt, at alle virksomheder prioriterer infrastrukturen i kommunen s√¶rdeles h√łjt. De v√¶lger at lokalisere sig i Gladsaxe p√• grund af den centrale beliggenhed, vi har i forhold til det regionale marked af kunder og medarbejdere. Men ogs√• fordi vi ligger t√¶t p√• K√łbenhavn ‚Äď vi er en del af Greater Copenhagen ‚Äď og ikke mindst vores trafikale infrastruktur. Dette sidste forpligter byr√•det.

Vi st√•r overfor meget store udfordringer, n√•r anl√¶gsarbejdet med letbanen g√•r i gang. De forventninger, som virksomhederne og deres medarbejdere har til os, er, at vi vil v√¶re i stand til at h√•ndtere de meget store trafikm√¶ngder, som skal passere de centrale dele af kommunen. Investorerne vil l√łbe skrigende v√¶k, s√•fremt trafikken sander til. I takt med medarbejdernes klager over at k√łre i k√ł langs is√¶r Ring3 og p√• Motorringvejen ‚Äď samt de tv√¶rg√•ende veje ind mod byen, vil virksomhedernes ledelse begynde at rynke panden. Skal vi fortsat v√¶re i Gladsaxe, eller skal vi flytte hen et sted, hvor transporten kan foreg√• mere smidigt.

Gladsaxe Byr√•d stiller i erhvervspolitikken skarpt p√• det, vi g√łr som kommune for at s√łrge for, at virksomhederne har det godt. Vi √łnsker hele tiden at v√¶re i t√¶t dialog med virksomhederne for at f√• det optimale ud af Gladsaxes h√łje v√¶kst. Det er vigtigt, at Gladsaxe fungerer godt som erhvervskommune. Vi fokuserer p√• tre roller som servicepartner og myndighed, lokal v√¶kstpartner og regional v√¶kstmotor. M√•let er at styrke sammenh√¶ngen mellem v√¶kst og velf√¶rd, herunder at itales√¶tte virksomhedernes velf√¶rd. Det er vigtigt at v√¶re fremsynede.

Det var heldigvis også muligt i årets budgetaftale for 2017 og frem at få nedsat dækningsafgiften med 0,2 til 9,4 promille. Et venligt signal til virksomhederne. For konservative et vigtigt budgetkrav, som blev opfyldt.

Hvor repræsentative er erhvervsorganisationernes målinger?

Selv om vi selv synes, at vi er gode, er det ikke altid det billede, der gives, n√•r de store erhvervsorganisationer pr√¶senterer deres m√•linger af erhvervsklimaet. Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og senest DI ‚Äď Dansk Industri har offentliggjort medlemsunders√łgelser af erhvervsklimaet. Gladsaxe faldt helt ned p√• en 48. plads ud af i alt 96 kommuner ‚Äď en tilbagegang p√• 14 pladser i forhold til 2015, hvor vi var nr. 34. I 2010 l√• Gladsaxe p√• en 7. plads.

Læs mere her

Gladsaxe i vækst sikrer kommunens fortsatte udvikling og skattegrundlag

Over 1.000 nye boliger p√• vej. Vi bliver n√¶sten 71.400 borgere i Gladsaxe i 2020 imod 67.914 i 2016. Skatteindt√¶gterne medvirker til at konsolidere √łkonomien, hvis byr√•det handler fornuftigt. Vi skal have fokus p√• vore gr√łnne og bl√• rekreative omr√•der, som skaber livskvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Den nyligt offentliggjorte befolkningsprognose forudsiger, at Gladsaxe Kommune i 2020 n√•r op p√• 71.388 borgere; i 2031 bliver vi 76.690, en stigning svarende til 8.746 borgere eller 11,4 pct. I 2016 er vi 67.914 borgere. Udviklingen skyldes f√łrst og fremmest det omfattende boligbyggeri, som er under opf√łrelse de n√¶rmeste √•r. 1.022 nye boliger er p√• tegnebr√¶ttet eller ved at blive bygget frem mod 2020. Det g√•r faktisk st√¶rkt allerede.

V√¶kst m√• ikke g√łre Gladsaxe til en beton-by.

Ubegr√¶nset v√¶kst - mange nye borgere er ikke et m√•l i sig selv, men vi m√• erkende, at netop Gladsaxe er et stort tr√¶kplaster i hovedstaden. T√¶t p√• K√łbenhavns centrum, t√¶t p√• skov og s√ł og gr√łnne omr√•der. Netop det sidste ‚Äď vore rekreative omr√•der - er afg√łrende vigtige at fastholde og v√¶rne om. Vi skal sikre en ’smart’ udvikling med en h√łj grad af √¶stetik i byggeriet, s√• vi ikke bliver til en ’beton-by’. Det gr√łnne og bl√• er Gladsaxes st√¶rke kendetegn. Det er ogs√• livskvalitet.¬† Vi skal alle kunne lide at v√¶re her.

I perioden siden 2006 er der opf√łrt mange nye boliger i den nye bydel Gyngemose Park, svarende til ca. 1.000 lejligheder i perioden 2006 ‚Äď 2018. Man har netop taget 35 nye boliger i brug ved Lundevang/M√łrkh√łjvej.

Store nye bydele på vej

Andre nye bydele i fremtiden bliver Bagsv√¶rdlund med 180 boliger (den gamle Bagsv√¶rd Skole), og i Bagsv√¶rd Bypark (langs Vadstrupvej) forventes forel√łbig 100 boliger. S√łborg M√łbel f√•r 160 nye boliger, og Tobaksfabrikken og Tobaksbyen 290. P√• b√•de S√łborg Hovedgade og Bagsv√¶rd Hovedgade p√•g√•r i dag byggeri af knap 100 boliger. Befolkningsprognosen bygger p√• den foruds√¶tning, at der bor i gennemsnit 3,37 personer i parcelhuse og 2,40 personer i mindre familieboliger.

De mange nye boliger vil naturligvis ogs√• kr√¶ve at kommunen s√łrger for de n√łdvendige investeringer i dagtilbud, skoler, osv. Prognosen arbejder med tal for kommunens forskellige bydele (distrikter), ligesom der eksempelvis er opg√łrelser over udvikling indenfor de i dag kendte skoledistrikter. Der er s√•ledes et godt udgangspunkt for de kommende √•rs planl√¶gning, s√•vel fysisk som √łkonomisk.

Læs mere her

Solide konservative fingeraftryk i ny budgetaftale

Samtidig med at vi fortsat sætter massivt ind på udvikling af vore velfærdsområder, dagtilbud, skoler og vore syge, ældre og handicappede medborgere, har det været vigtigt for Konservative at skatten nedsættes med 0,1 og dækningsbidraget med 0,2 fra 2017.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Stort set alle de emner, som jeg fremf√łrte i min budgettale ved 1. behandling i byr√•det adresseres i den budgetaftale, som fem af byr√•dets partier indgik sent onsdag aften p√• Gladsaxe R√•dhus. Derfor er det med stor tilfredshed, at Det konservative Folkeparti ogs√• i √•r indg√•r i det brede budgetforlig med Socialdemokraterne, Venstre, SF og Radikale for 2017-2020.

Lad mig her blot fremh√¶ve nogle enkelte af disse. Helheden i budgetaftalen ser absolut fin og ansvarlig ud og omfatter mange meget forskellige ting, som ogs√• er konservativt hjerteblod. Jeg har tidligere haft indl√¶g om mange af disse her p√• hjemmesiden. Vi er i fuld gang med at gennemf√łre alle de ting, som vi har aftalt i tidligere √•rs budgetaftaler, ogs√• med konservativ deltagelse.

Borgerlig garant for skattenedsættelse fra 2017

Gladsaxes √łkonomi konsolideres i disse √•r med de mange nye boliger og mennesker, som flytter til kommunen. P√• trods af et stort udgiftspres til l√łsning af velf√¶rdsopgaverne, og krav fra regeringen om at spare store bel√łb via et effektiviserings- og moderniseringsbidrag til Staten, er vi lykkedes med at kunne neds√¶tte indkomstskatteprocenten med 0,1 pct. til 23,8 pct. fra 2017. Konservative har talt for at neds√¶tte d√¶kningsafgiften som led i vores erhvervspolitik. Det er ogs√• lykkedes, med 0,2 til 9,4 promille. Dermed placerer Gladsaxe sig formentlig samlet blandt de 10 billigste skattekommuner i landet.

Læs mere om vigtigheden af at sænke dækningsafgiften her

Gladsaxes fremtidige rolle på sundhedsområdet

Sidste √•r var det bl.a. vor fortjeneste, at der blev sat ekstra fokus p√• Gladsaxes rolle p√• sundhedsomr√•det. Vi har f√•et udarbejdet en faglig god analyse, som kommer med en r√¶kke gode anbefalinger til den fremtidige indsats. Disse ting har vi i budgetaftalen fundet de √łkonomiske midler til at gennemf√łre. Eksempelvis afs√¶ttes der midler til ans√¶ttelse af l√¶ger p√• seniorcentrene, ligesom vi afs√¶tter midler til at opprioritere indsatsen omkring den personcentrerede omsorg p√• kommunens seniorcentre. Det er jeg meget tilfreds med. Den helt store opgave er nu udvikling af tankerne om et Sundhedshus i tilknytning til Tr√¶ningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret.

Fokus på de praktiserende lægers rolle

Ogs√• det konservative √łnske om at s√¶tte endnu st√¶rkere fokus p√• de praktiserende l√¶gers rolle i den fremtidige sundhedspolitik er blev aftalt. Vi har alt for mange solol√¶ger, dvs. enkeltmandspraksisser. St√łrre praksisser skaber muligheder for fleksibilitet og arbejdsdeling l√¶gerne imellem. Det vil v√¶re til gavn for borgerne. Vi vil i for√•ret 2017 f√• forelagt forslag til yderligere tiltag for fortsat at underst√łtte udviklingen i retning af flere l√¶gehuse og et t√¶ttere samarbejde med de praktiserende l√¶ger.

Læs mere om behovet for lægehuse her

Fokus på idræt og bevægelse

Som formand for Folkeoplysningsudvalget og medlem af Kultur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget er jeg naturligvis ogs√• meget tilfreds med, at der fortsat s√¶ttes fokus p√• is√¶r idr√¶tsomr√•det. Vi var medinitiativtager til facilitetsanalysen forrige √•r. Nu er den ved at blive omsat til en udviklingsplan. D√©r, hvor der is√¶r har v√¶ret udfordringer, sker der nu noget. Det g√¶lder kunstgr√¶s p√• idr√¶tsomr√•det ved Gladsaxe Skole, hvor ogs√• fritidsbrugerne benytter arealet meget intensivt. Vi foreslog det allerede sidste √•r, nu realiseres det. Der bliver ogs√• bygget en hal til forbedring af idr√¶tsfaciliteterne p√• skolen. Men ved at f√• kunstgr√¶s og lysanl√¶g p√• stedet, √•bner vi for, at de udend√łrs baner kan benyttes dagligt i mange timer hele √•ret.

Det har vist sig, at der er et n√¶rmest akut behov for at bruge op imod 50 mio. kr. til at renovere Gladsaxe Sk√łjtehal. I den aktuelle situation er det vigtigt, at vi t√¶nker nyt, dvs. overvejer at bygge en helt ny hal fremfor at gennemf√łre reparationer, som vi reelt ikke f√•r andet end betonudskiftning for. Idr√¶tsud√łverne bliver nu inddraget i arbejdet med at udarbejde et beslutningsgrundlag for sk√łjtehallens fremtid. Konservative har den opfattelse, at nye, tidssvarende faciliteter vil give vore sk√łjtel√łbere ‚Äď b√•de kunstl√łb og ishockey ‚Äď mere vind i sejlene. Sk√łjtesporten er p√• fremmarch, og Gladsaxe har stolte traditioner p√• isen, som vi helt sikkert kan opn√• igen med en helt ny sk√łjtehal.

Den pulje p√• 1 mio.kr, der afs√¶ttes indenfor Kultur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget hvert √•r, kan nu f.eks. ogs√• anvendes til realisering af udviklingsplanen for bev√¶gelses- og idr√¶tsfaciliteter. Det bliver sp√¶ndende at dr√łfte dette allerede i november i √•r.

L√¶s mere om Gladsaxe Sk√łjtehals udfordringer her

Gr√łn strategi ‚Äď nye gr√łnne elementer og forbindelser

Midt i den v√¶ksttid, som Gladsaxe er inde i, er det vigtigt, at vi holder fast p√• vore gr√łnne, rekreative omr√•der. Vi er derfor meget tilfreds med, at der skal udarbejdes en ”Gr√łn strategi”, som skal beskrive muligheder for at √łge biodiversiteten ved bl.a. at etablere nye gr√łnne elementer og forbindelser i byen og udvikle bef√¶stningsanl√¶ggene, Buddinge Batteri og Bagsv√¶rd Fort. Konservative mener, at vi som led i denne gr√łnne strategi har behov for, at der udformes en s√¶rlig tr√¶politik. Tr√¶er er et helt afg√łrende element, som vi skal v√¶re meget p√•passelig med. Det tager jo tid for tr√¶erne at vokse op. Derfor skal vi v√¶re forsigtige med ikke blot at f√¶lde tr√¶er. Vi skal ved hver f√¶ldning sikre, at der plantes endnu flere nye tr√¶er. Det vil vi komme tilbage til, n√•r vi skal diskutere strategien, som vil blive udarbejdet i en dialogproces med borgerne i for√•ret 2017.

September 2016

Gladsaxe skal sige nej tak til 4.460 biler dagligt gennem det gr√łnne b√¶lte mellem Tingbjerg og M√łrkh√łj

Gladsaxe Byr√•d har modtaget en henvendelse fra Grundejerforeningen All√©husene ved M√łrkh√łj Parkalle, hvor der alene bor 150 b√łrn, og hvor mange f√¶rdes til og fra skole. All√©husene er i dag et attraktivt boligomr√•de, hvorfra man argumenterer imod K√łbenhavns Kommunes p√•t√¶nkte vejforbindelse mellem M√łrkh√łj og Tingbjerg. Vi skal underst√łtte grundejerforeningens synspunkter, mener Konservative.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Gladsaxe Byr√•d skal klart og tydeligt sige nej tak til K√łbenhavns Kommunes frieri om at f√• etableret en 16 m bred vejforbindelse mellem Tingbjerg og M√łrkh√łj. Henvendelsen skal dr√łftes i Trafik- og Teknikudvalget, og ender p√• byr√•dets bord 9. november 2016.

K√łbenhavns Kommune arbejder med en tosporet vej med fortov og cykelsti i et omr√•de, hvor der nu ligger en sti i forl√¶ngelse af Ruten. Stien i Gladsaxe er en vigtig del af Enghaveg√•rd Skoles skolevej, som ogs√• benyttes som transportvej for g√•ende til omr√•dets mange b√łrneinstitutioner. F√łrste etape er en bussluse, hvor man vil videref√łre buslinje 2A, der g√•r hvert 5. minut i myldretiden. Senere planl√¶gges at √•bne for almindelig trafik. K√łbenhavns Kommune oplyser selv, at der som m√•l kan v√¶re en trafikbelastning p√• dagligt 4.460 motork√łret√łjer.

Borgmester Karin S√łjberg Holst afholdt tidligere i √•r et m√łde med Overborgmester Frank Jensen, hvor vejforbindelsen var p√• dagsordenen. Borgmesteren har udtrykt sine forbehold over for en ny trafikforbindelse. Alligevel indstiller forvaltningen til Trafik- og Teknikudvalget, at Gladsaxe skal medvirke til at unders√łge og ”afd√¶kke mulighederne for en opgradering af det eksisterende stinet mv.” samt at ”der udformes forslag til foranstaltninger, der sikrer, at vejen alene kan benyttes til busdrift”. I byplansprog svarer det til, at vi accepterer f√łrst et lille hul i d√¶mningen, hvorefter alt vandet snart presser sig igennem, s√• d√¶mningen bryder sammen. Konservative vil ikke √•bne, hverken for en bussluse eller for en tosporet vej med dagligt 4460 biler mellem de to omr√•der. Tv√¶rtimod skal vi straks s√¶tte en stor prop i hullet. Vi skal v√¶rne om vores rolige villakvarterer, hvor det er muligt.

Byg de nordvendte ramper ved Hiller√łdmotorvejen straks

K√łbenhavns Kommune peger selv p√•, at etablere til- og frak√łrselsramper mod nord ved Ruten (Tingbjerg) mod nord til Hiller√łdmotorvejen. Det er en meget god id√©, som Gladsaxe skal medvirke til at fremme s√• hurtigt som muligt. Jeg har altid undret mig over, at de ikke blev bygget fra begyndelsen. Det vil i fremtiden v√¶re en god m√•de at underst√łtte s√•vel bil- som busforbindelserne mellem Tingbjerg og M√łrkh√łj/Gladsaxe Trafikplads. Det kan kun g√• for langsomt! K√łbenhavns Kommune har imidlertid ikke afsat de n√łdvendige penge til dette projekt, til geng√¶ld har de afsat 1,5 mio. kr. til forprojektering af busvejforbindelsen. Gladsaxe skal opfordre K√łbenhavns Kommune til straks at afs√¶tte de n√łdvendige midler til de nordvendte ramper og glemme alt om vejforbindelsen gennem Utterslev Mose.

Gladsaxe forventer at overtage UCC/Bl√•g√•rd Seminarium i l√łbet af kort tid. Det betyder en stor udvidelse af Enghaveg√•rd Skole og etablering af en r√¶kke andre institutioner og faciliteter i og omkring det store bygningskompleks. Det indeb√¶rer i sig selv en √łget trafikbelastning med lokaltrafik, bl.a. mange skoleb√łrn. En vejforbindelse eller bus- og sporvognsforbindelse fra/til Tingbjerg vil belaste omr√•det helt un√łdvendigt. Den trafik kan som sagt blot benytte de nordvendte ramper.

Læs mere her

Det er fornuftigt at se p√• mulighederne for en helt ny Gladsaxe Sk√łjtehal i 2020

Omfattende skader i isbaned√¶kket i den gamle sk√łjtehal vil koste mindst 20 mio. kr. at udbedre. Vi er n√•et til et punkt, hvor det bedst kan betale sig at bygge nyt, mener konservative. Nye, moderne is-faciliteter vil v√¶re et godt udgangspunkt for at genskabe Gladsaxes ry p√• isen og samle nye sk√łjteud√łvere. Interessen blandt de unge er stor.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (C)

Konservative har budt ind i budgetforhandlingerne med et forslag om at byr√•det skal overveje at bygge en helt ny sk√łjtehal p√• idr√¶tsomr√•det i S√łborg. Op til sommerferien blev der konstateret alvor skade p√• isbaned√¶kket, som kommer til at koste omkring 20 mio.kr. at udbedre. Gennem en √•rr√¶kke har byr√•det i forvejen brugt mange penge p√• at reparere p√• den gamle hal, som er bygget oven p√• et oprindeligt frilufts isstadion tilbage fra 1960’erne. Vi har i et budgetsp√łrgsm√•l bedt om at f√• t√¶nkt helt nye tanker, nemlig hvad det forventeligt vil koste at etablere en helt ny sk√łjtehal indenfor sports- og idr√¶tsomr√•det.

Mit m√•l er at f√• afsat et bel√łb, s√• vi henimod 2020 forh√•bentlig kan indvi den ny Gladsaxe Sk√łjtehal. M√•ske kan den bygges som en multianvendelig hal, s√• den ogs√• tilgodeser andre aktiviteter samtidig. Men vi m√• benytte anledningen til at t√¶nke ”forfra”. De aktuelle n√łdl√łsninger holder kun 3-4 √•r frem.

Den 16. august 2016 besigtigede Kutur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget de alvorlige skader p√• isbaned√¶kket i Gladsaxe Sk√łjtehal. Det er nu tid til at t√¶nke l√¶ngere end n√łdl√łsninger.

Jeg forestiller mig, at en ny sk√łjtehal bliver opf√łrt ”p√• bar mark”, f.eks. p√• idr√¶tsomr√•det vest for Isbanevej, alternativt kan der m√•ske findes plads p√• arealet syd√łst for sv√łmmehallen, hvor der i sin tid l√• et stort friluftssv√łmmebassin. Det eksisterende sk√łjteanl√¶g √łnskes s√•ledes nedrevet og arealet planeres, d√¶kkes med gr√¶s og g√łres anvendeligt for boldspil mv. i tilknytning til stadionomr√•det i √łvrigt.

Det kan m√•ske ogs√• skabe nye muligheder for at disponere mere struktureret indenfor det samlede idr√¶tsomr√•de og s√•ledes √•bne for en mere effektiv udnyttelse af arealerne. Hvilke andre behov er der, f.eks. omkl√¶dningsfaciliteter til andre udend√łrs idr√¶tsgrene.

Nye sk√łjtehaller p√• vej i K√łbenhavn

Aktuelt er man ved at f√¶rdigg√łre en ny sk√łjtehal i Arena kvarteret i √ėrestad, ligesom der arbejdes med planer om en sk√łjtehal p√• Gasv√¶rksgrunden p√• √ėsterbro. Der kan ogs√• v√¶re andre tilsvarende projekter under vejs andre steder i landet. Kan vi f√• nogle erfaringer fra de projekter? Hvordan ser de forskellige planer og √łkonomi helt overordnet ud i forbindelse med disse projekter?

Læs mere her

Vi skal have flere i beskæftigelse i Gladsaxe

Det er vigtigt, at alle der kan arbejde, sikres en plads p√• arbejdsmarkedet, s√• de kan blive selvfors√łrgende. Det er konservativ politik. Og det skal ske i samarbejde med virksomhederne. Besk√¶ftigelsesindsatsen "velf√¶rd p√• forkant" i Gladsaxe var ogs√• et af debattemaerne p√• Borgercaf√©en p√• Gladsaxedagen 27. august 2016.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Det konservative Folkeparti står bag Beskæftigelsesplan 2016, som Gladsaxe arbejder ud fra. Vi har fokus på at forkorte ledighedslængden for alle jobcentrets målgrupper. Jobcentret arbejder forebyggende med henblik på at undgå længerevarende ledighed, bl.a. ved at screene og afdække hvilke ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Jobcentret arbejder virksomhedsrettet, rehabiliterende og tværfagligt.

I det hele taget er et sundt og velfungerende arbejdsmarked en vigtig foruds√¶tning for, at vi kan f√• gavn af og r√•d til den velf√¶rd, som vi alle √łnsker. Det er ogs√• overskriften i Regeringens forslag til Helhedsplan 2025. Men udfordringerne t√•rner sig op netop p√• arbejdsmarkedet. Det er ikke helt s√• let, som det lyder, n√•r politikerne ‚Äď is√¶r p√• landsplan ‚Äď pr√¶senterer deres l√łsningsforslag. I kommunerne lider vi alvorligt under, at det er os, der skal administrere de komplicerede regler, som Folketinget beslutter. Det er ikke alle nye love og regler, som umiddelbart g√łr det muligt at m√•le, om vi l√łser opgaven, s√• flere mennesker reelt kommer i arbejde.

I Gladsaxe Byr√•d er det konservativ politik, at vi skal g√łre en ekstra indsats for at l√łse de opgaver, Folketinget har p√•lagt os. Ogs√• selv om nogle af reglerne m√•ske ikke umiddelbart altid er helt logiske. I de seneste √•r har vi i budgetforligene koncentreret os om at investere i en aktiv indsats for at f√• jobcentret til at virke s√• effektivt som muligt. I sidste √•rs budgetaftale tilf√łrte vi eksempelvis ressourcer til 11 yderligere medarbejdere til at bek√¶mpe og forebygge langtidsledighed.

Menneskelige og sociale hensyn vejer tungt

Menneskeligt er det alvorligt ikke at have et arbejde. F√¶llesskabet p√• arbejdspladsen er med til at sikre os i en social og faglig rolle. Alene samv√¶ret med andre mennesker er vigtigt. Det er ogs√• med til at styrke selvtilliden hos den enkelte, at man kan l√łse de f√¶lles arbejdsopgaver i hverdagen. Mister du dit arbejder kan du hurtigt g√• i stykker. Mister du selvtilliden, kan det alt for hurtigt f√łre til en deroute, som n√¶sten √łjeblikkeligt g√łr det vanskeligt at komme tilbage p√• arbejdsmarkedet. Det er dyrt for den enkelte, og det er dyrt for samfundet.

Jobcentret skal v√¶re med til at sikre en hurtig tilbagevenden til et aktivt job. Derfor er afklaringsfasen s√• vigtig med tv√¶rfaglige, virksomhedsrettede aktiviteter i forhold til personerne i m√•lgruppen. Der skal laves en individuel virksomhedsrettet indsatsplan for den enkelte borgers forl√łb, og der arbejdes tv√¶rfagligt omkring borgerens sag i et Konferenceforum, hvor jobkonsulenter, psykolog og medarbejdere fra tr√¶nings- og forebyggelsescentret dr√łfter det videre forl√łb. Det er heldigvis erfaringen, at kombinationen af disse tiltag har bidraget til at √łge b√•de medarbejdernes og borgerens fokus p√• ‚Äď og ejerskab til ‚Äď en virksomhedsrettet og effektiv aktivisering.

Vigtigt at få de unge i uddannelse og arbejde

I for√•ret 2015 etablerede vi en s√¶rlig Ungeenhed, hvor vi har fokus p√• unge mellem 15 ‚Äď 29 √•r, som har brug for en ekstra indsats til at gennemf√łre en uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. M√•lgruppen er unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, heriblandt socialt udfordrede unge, som kan have fysiske eller psykiske handicap. Ungeenheden opsporer f.eks. unge, der mistrives p√• ungdomsuddannelser og anvender overgangsmentorer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I budgetaftalen for 2016 og frem afsatte vi midler til 2 mentorer/vejledere, som arbejder med at fastholde unge i opkvalificeringstilbud. M√•lgruppen er unge, som har et karaktergennemsnit, der ligger under 02 i dansk og matematik, og dermed ikke kan opn√• adgang til en erhvervsuddannelse uden den forn√łdne opkvalificering. Endvidere gav vi ressourcer til 4 fremskudte mentorer og vejledere, der arbejder med at motivere udsatte unge til og fastholde em i job og uddannelse.

Læs mere her

Styrket faglighed en vigtig forudsætning for den psykosociale indsats

Borgere med psykiske lidelser og handicap er en vigtig m√•lgruppe for den kommunale sundhedsindsats. Det er ogs√• et vigtigt konservativt indsatsomr√•de. Konservative st√łtter, at der etableres et sundhedscenter i tilknytning til Tr√¶ningscenter Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Som politikere har vi et s√¶rligt ansvar for at underst√łtte de mennesker, som har en psykiatrisk diagnose og som har brug for specialiseret st√łtte til at h√•ndtere og arbejde med de udfordringer, de m√łder i deres hverdag. Det er ogs√• konservativ politik is√¶r at v√¶re opm√¶rksomme p√• disse mennesker og deres behov. Typisk for mange er, at de har komplekse problemstillinger, som kr√¶ver en koordineret og tv√¶rfaglig samt tv√¶rsektoriel indsats. Samtidig er det vigtigt, at vi ogs√• forholder os til de borgere, som uden den rigtige hj√¶lp har risiko for at udvikle et psykosocialt handicap.

Kommunernes forebyggende rolle

Landspolitisk arbejder vi ud fra Regeringens handlingsplan ”Styrket indsats for sindslidende” fra november 2009. Heri gives kommunerne en stadig st√łrre rolle i forbindelse med forebyggelse og tidlig opsporing. Udviklingen peger desv√¶rre p√•, at vi i de kommende √•r vil m√łde flere borgere med misbrug kombineret med sindslidelse. Vi kan ogs√• im√łdese, at m√•lgruppen fremover vil v√¶re pr√¶get af flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk og et stigende antal borgere med behandlingsdomme.

I de senere √•r har vi ogs√• set en accelererende udvikling, hvor stadig flere b√łrn og unge diagnosticeres med udviklings- og opm√¶rksomhedsforstyrrelser, som f.eks. Aspergers syndrom og ADHD, spiseforstyrrelser, selvskadende adf√¶rd mv. Der bliver efterh√•nden ogs√• flere voksne med ADHD, som nok har psykosociale handicap, men som med den rette hj√¶lp, f.eks. kan klare sig i egen bolig og p√• arbejdsmarkedet. Borgere med ADHD er fremover en del af det psykosociale indsatsomr√•de. Som konservative er vi meget opm√¶rksomme p√• denne udvikling ‚Äď ogs√• i Gladsaxe.

Fokus p√• meningsfuldhed i det rehabiliterende st√łtteforl√łb

fremtidige indsats skifter vi helt spor i forhold til den gamle opfattelse af socialpsykiatribegrebet som et sygdomsbegreb. I overensstemmelse med FNs Handicapkonvention er borgere med l√¶ngerevarende psykiske lidelser og heraf nedsat funktionsevne omfattet af handicapbegrebet. Form√•let med den faglige indsats er herefter at underst√łtte borgerens egen proces med at komme sig og komme videre i livet.

I fremtiden defineres m√•lgruppe ikke af, om borgeren har en diagnose, men om borgerens psykosociale handicap er af en s√•dan karakter, at borgeren kan f√• gavn af de tilbud, der er p√• omr√•det. N√•r indsatsen planl√¶gges, er der derfor fokus p√• meningsfuldhed frem for funktionsevne. Borgeren tildeles et rehabiliterende st√łtteforl√łb i en periode, hvor der i h√łjere grad er mulighed for at s√¶tte massivt ind fra begyndelsen med det form√•l at kunne forkorte forl√łbet og give et bedre resultat. St√łtten kan b√•de gives individuelt ‚Äď i egen bolig eller ”ude af huset”, eller i grupper.

Læs mere her

Vi skal åbne Buddinge Batteri som nyt rekreativt område og indsamle ideer til udvikling af Bagsværdfortet

Politikerne fra Kultur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget bes√łgte sammen med medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget i maj Buddinge Batteri.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, formand for Folkeoplysningsudvalget (C)

Gladsaxe rummer nogle v√¶sentlige elementer af K√łbenhavns Bef√¶stning, som vi skal nyttigg√łre for borgerne. Gladsaxefortet bruges allerede af Hjemmev√¶rnet. Men vi skal ogs√• g√łre Bagsv√¶rdfortet og Buddinge Batteri til en aktiv del af den sp√¶ndende historie og kulturelle indsats for borgerne.

Et af de konservative √łnsker til budgetforhandlingerne for 2015-2018 var et √łget fokus p√• de dele af K√łbenhavns Bef√¶stning, som vi l√¶gger arealer til i kommunen. Det f√łrte til en analyse, som i maj 2015 kom med 4 klare anbefalinger:

Hvordan kan vi bruge Bagsværdfortet i fremtiden?

Det er i 2015 lykkedes via forskellige fonde, at opn√• tilskud til den udvendige restaurering af Bagsv√¶rdfortet, herunder stormgitter og st√łttemur. Augustinus Fonden (kr. 500.000), Louis-Hansen Fonden (kr. 3 mio.) og Willum Fonden (kr. 1,7 mio.) er de velvilligere givere. Efter Gladsaxe Kommune overtog Bagsv√¶rdfortet i 2012 er der sket en rydning i omr√•det omkring fortet, en depotbygning er fjernet, og der er etableret en forhindringsbane. Det giver et godt indtryk af det imponerende bygningsv√¶rk. Det er v√¶rd at bes√łge parkanl√¶gget, der omkranser fortet ud mod Buddinge Hovedgade.

Læs mere her

Konservative er borgerlig garant for social velfærd i Gladsaxe

Vi k√¶mper for, at der ikke sker forringelser i social-, sundheds- og handicappolitikken i de forest√•ende budgetforhandlinger. Vi skal underst√łtte borgernes livskvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Et servicetjek af Gladsaxes muligheder for at leve op til at l√łse fremtidens opgaver p√• det prim√¶re sundhedsomr√•de.

Sidste √•r fik Det konservative Folkeparti et klart og tydeligt fingeraftryk i budgetforliget, nemlig en analyse af hele det prim√¶re sundhedsomr√•de.¬† Nu foreligger resultatet af analysen af, hvordan vi l√łser opgaverne ‚Äď ogs√• de opgaver, som er en del af den opgaveglidning, som reelt p√•g√•r fra Staten og Regionen til kommunerne, oftest uden fuld √łkonomisk kompensation. Analysen er et fornemt og grundigt stykke arbejde. Fagligheden er, som jeg vurderer det, helt i top. Den viser, at vi g√łr det godt i Gladsaxe og er godt rustet til fremtiden. Der freml√¶gges anbefalinger, som vi st√łtter og vil sl√•s for at skaffe finansiering til, s√•fremt det ikke allerede er muligt at realisere indenfor de eksisterende rammer. Men der er store udfordringer.

Staten presser fortsat kommunernes √łkonomi

Regeringens omprioriteringsbidrag har presset alle kommuner. Omprioriteringsbidraget er afl√łst af et moderniserings- og effektiviseringsbidrag. Selv om kravet til kommunerne er reduceret fra 2,4 mia. kr. til 1 mia. kr., s√• er der stadig tale om et alvorligt, v√¶gtigt √łkonomisk indgreb i kommunekasserne i forhold til, hvordan vores udgangspunkt allerede ser ud. Regeringen skulle helst have holdt fingrene helt v√¶k fra kommunekasserne.

Derfor er presset - også på kommunekassen i Gladsaxe - fortsat stort. Så stort, at vi uden diskussion har en stor prioriteringsopgave forude i budgetforhandlingerne for 2017 og frem. Forhandlingerne begynder i slutningen af august.

Læs mere her

Flere lægehuse vil forbedre lægebetjeningen af Gladsaxes borgere

Den praktiserende læge er et vigtigt omdrejningspunkt i den nære sundhedspleje. Men vi har alt for mange sololæger.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det n√¶re sundhedsv√¶sen er i st√¶rk udvikling i disse √•r. Der kommer flere √¶ldre medicinske patienter og flere med kronisk sygdom. Der er ogs√• et √¶ndret aktivitetsm√łnster i det specialiserede sygehusv√¶sen pr√¶get af √łget aktivitet, kortere indl√¶ggelser og mere ambulant aktivitet.

 

Analysen af det nære sundhedsvæsen i Gladsaxe, som blev resultatet af det konservative forslag i sidste års budgetforhandlinger, fremkommer med flere spændende og gode anbefalinger:

  • Udvikling af visioner og scenarier for et muligt fremtidigt sundhedshus p√• Tr√¶ningscenter Gladsaxe.
  • Modernisering af de midlertidige pladser p√• Tr√¶ningscenter Gladsaxe, som samtidig reduceres fra 80 til 70 pladser pga. reduceret behov.
  • Fremskudt visitation p√• hospitalet, hvor kommunale visitatorer er til stede p√• hospitalet.
  • √ėget adgang til sygepleje p√• de midlertidige pladser om natten.
  • Adgang til tr√¶ning i weekenden for borgere med rehabiliteringsbehov.
  • Fortsat videre- og efteruddannelse af egne medarbejdere inden for tr√¶nings- og plejehjemsomr√•det, bl.a. flere uddannede og autoriserede medarbejdere.
  • Ans√¶ttelse af plejehjemsl√¶ger p√• Tr√¶ningscenter Gladsaxe og i tilknytning til plejeboligerne i samarbejde med almen praksis i kommunen.

Vi er meget tilfredse med den grundige analyse. Der er udf√łrt et meget stort og kvalificeret arbejde af medarbejderne bag rapporten. Forh√•bentlig kan vi finde de n√łdvendige √łkonomiske ressourcer til at f√łlge op p√• anbefalingerne. Rapporten anbefaler bl.a., at der afs√¶ttes en pulje p√• 5 mio. kr., s√• vi hurtigt kommer til at leve op til de faglige anbefalinger i den nye handleplan for den √¶ldre medicinske patient.


Scenarier for et Sundhedshus ‚Äď vigtig proces

Et sundhedshus eller sundhedscenter kan v√¶re mange ting. Ombygningen p√• Tr√¶ningscenter Gladsaxe kan v√¶re en anledning til at unders√łge mulighederne for at samle funktioner, f.eks. forebyggelsescenter og tr√¶ningscenter, og unders√łge mulighederne for at underst√łtte samarbejdet mellem regionale akt√łrer s√•vel som praksissektoren og relevante private akt√łrer. Allerede i efter√•ret 2016 arbejdes der videre med forskellige scenarier for ombygning i retning af et mere tv√¶rg√•ende og evt. ogs√• tv√¶rsektorielt sundhedshus i Gladsaxe.

Udviklingen af et Sundhedshus kan samtidig v√¶re med til at udvikle samarbejdet med praksissektoren, f.eks. ved at leje lokaler ud til relevante sundhedsprofessionelle med ydernummer (f.eks. praktiserende l√¶ger, praktiserende psykologer, tandl√¶ger, fysioterapeuter e.l. Samarbejdet med det regionale sundhedsv√¶sen kan udvikles omkring funktioner, som med fordel kan l√¶gges lokalt, f.eks. svangreomsorg, laboratoriefunktioner og andre typer af ambulante funktioner. Ogs√• samarbejdet med private akt√łrer, f.eks. apoteker, b√łr indg√• i overvejelserne.

26 sololæger ud af 31 læger

Borgernes adgang til l√¶gefaglig kompetence har et s√¶rligt afsnit i rapporten. Der er 39 fuldtids l√¶gekapaciteter fordelt p√• 29 l√¶gehuse, u√¶ndret siden 2012. Men langt de fleste l√¶ger i Gladsaxe er solol√¶ger (26 ud af de 31). If√łlge Sundhed.dk er der i √łjeblikket 20 ud af 29 l√¶gepraksisser i kommunen, som har lukket for tilgang. Rapporten vurderer, at der ikke er udfordringer med l√¶ged√¶kningen for borgerne i Gladsaxe.

Læs mere her

Skatten i Gladsaxe nedsættes med 0,1 til 23,8 fra 2017

Sidste √•rs aftale om skatteneds√¶ttelse fra 2017 m√• st√• ved magt. Og der sker ingen forringelse af serviceniveauet. Men et nyt lavere omprioriteringsbidrag ‚ÄĚlight‚ÄĚ betyder, at Gladsaxes √łkonomi fortsat er h√•rdt presset.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √ėkonomiudvalget i Gladsaxe Byr√•d

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen af budgetforligspartierne l√łber fra sidste √•rs aftale om, at s√¶nke indkomstskatteprocenten med 0,1 % med virkning fra 1. januar 2017.

Foruds√¶tningen for aftalen var, at kommunens √łkonomi ikke er forringet i forhold til de sk√łn for indt√¶gter og den strukturelle balance, der l√• til grund for aftalen i september 2015. Aftalen indeb√¶rer ogs√•, at der ikke m√• ske en forringelse af serviceniveauet. Jeg mener bestemt, som situationen er lige nu, at foruds√¶tningerne fortsat er opfyldt, n√•r vi tager fat p√• budgetforhandlingerne for 2017 og frem i september.

Omprioriteringsbidraget afl√łses af en ”light” udgave

I budgetgrundlaget indregnede vi det omprioriteringsbidrag, som Regeringen den gang havde besluttet at indf√łre. Ved dette √•rs budgetaftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening ‚Äď KL, blev omprioriteringsbidraget fjernet.

Nogle har ganske vist allerede fastsl√•et, at s√• kan de mange penge, som Staten alligevel ikke skal have, bruges til nye udgifter i kommunerne. Imidlertid erstattes omprioriteringsbidraget fra 2018 og frem til 2020 af et s√•kaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det skal hvert √•r bibringe en milliard kroner, hvoraf kommunerne kan beholde den halve milliard, mens Regeringen f√•r den anden halve milliard ”til prioritering bredt i den offentlige sektor”. Jeg st√łtter, at KL accepterede dette ”tvungne” alternativ. Vi skal i 2017 imidlertid fortsat budgettere med omprioriteringsbidraget, dog bliver 2,2 mia. af de 2,4 mia., det ellers havde kostet kommunerne, i kommunekassen. Hellere ”light”-udgaven end det oprindelige krav.

Læs mere her

I Gladsaxe har vi altid fokuseret på en værdig ældrepleje

Det fortsætter vi naturligvis også med efter vedtagelsen af den ny værdighedspolitik.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Heldigvis har vi altid i Gladsaxe Byr√•d m√•lrettet fokuseret p√• en v√¶rdig √¶ldrepleje. Lige siden jeg som ung konservativ politiker blev medlem af Social- og Sundhedsudvalget, har jeg haft opm√¶rksomhed for og fulgt vores indsats for √¶ldreplejen. I dag er det Seniorr√•dets ansvar. √Üldreplejen har aldrig v√¶ret og skal heller ikke i fremtiden v√¶re en partipolitisk kampplads. Vi har pligt til at bist√• vore √¶ldre borgere. Naturligvis vil der altid v√¶re situationer, hvor enkelte borgere f√łler, at de er kommet i klemme, eller har behov for yderligere hj√¶lp fra det offentlige. Gladsaxe er imidlertid efter min opfattelse med til at forvalte √¶ldreplejen p√• en god og ansvarlig m√•de ‚Äď indenfor de rammer, som Folketinget gennem tiderne har fastlagt.

Da Folketinget som led i Finanslov 2016 besluttede, at alle landets kommuner fremover skal udarbejde en s√•kaldt ”v√¶rdighedspolitik” for √¶ldreplejen, gav det naturligt en god anledning til at forvaltning og politikere gennemgik den hidtidige indsats, dr√łftede den med de involverede borgerne, og sammenskrevet politikken. Byr√•det godkendte s√•ledes med konservativ st√łtte ‚Äď naturligvis - i byr√•dsm√łdet forleden denne politik. Dog kan det undre, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke st√łtter Gladsaxes fremtidige v√¶rdighedspolitik.

Budgetforligspartierne var forudseende

Som konservativ i Gladsaxe Byr√•d er jeg meget tilfreds med, at vi allerede sidste efter√•r i budgetaftalen for 2016 besluttede at videref√łre de ekstra initiativer, som Gladsaxe allerede havde iv√¶rksat med baggrund i Folketingets tidligere √Üldremilliard. Havde vi ikke gjort det, havde vi i princippet skullet stoppe disse.¬† Vi gjorde det naturligvis under foruds√¶tning af, at der blev vedtaget en ny central pulje til finansieringen.

Da Folketinget i Finanslov 2016 traf beslutning om V√¶rdighedsmilliarden som en varig, √•rlig bevilling til udbredelse og implementering af v√¶rdighedspolitikken i kommunerne, kunne vi straks videref√łre vore forskellige initiativer. I √łvrigt vil V√¶rdighedsmilliarden i fremtiden blive en del af det kommunale bloktilskud, hvilket jeg ser som en absolut fordel for det kommunale selvstyre. Budgetforligspartierne handlede s√•ledes n√¶rmest p√• forskud ‚Äď en ekstra god anledning til, at Det konservative Folkeparti deltog i budgetforliget. For Gladsaxes vedkommende drejer det sig i 2016 om et ekstra tilskud p√• godt 11,7 mio. kr.

Læs mere her

Ildsjæle for idrætten i Gladsaxe gennem 100 år

Viceborgmester Lars Abel (C) overrakte p√• vegne af Gladsaxe Byr√•d kommunens jubil√¶umsgave p√• kr. 10.000 til indk√łb af nye m√łbler til GIFs klublokale i Gladsaxe Sportshal, da GIF fejrede 100 √•r som forening. P√• billedet ses de tre form√¶nd, Irene Chabior (sv√łmning), Hanne-Jette Hinsch (gymnastik) og Trine Holm Salmoni (h√•ndbold), som udg√łr formandskabet i GIF jubil√¶umsgaven.

Gladsaxe Idr√¶tsforening (GIF) kunne 21. juni 2016 fejre 100 √•rs jubil√¶um. S√łborg Idr√¶tsforening, som foreningen hed frem til 1968, blev stiftet i 1916 og var i realiteten de f√łrste √•rtier n√¶rmest identisk med idr√¶tten i Gladsaxe. Jeg var stolt af at repr√¶sentere Gladsaxe Byr√•d ved s√•vel jubil√¶umsreceptionen som aftenfesten. Is√¶r GIF har v√¶re med til at s√¶tte sit store pr√¶g p√• al idr√¶tsud√łvelse gennem de mange √•r. Martin Jensen, som var formand 1930-1970 var ogs√• med til at stifte FIG ‚Äď F√¶llesrepr√¶sentationen af Idr√¶tsforeninger i Gladsaxe i 1923.

S√łborg Idr√¶tsforenings f√łrste fodboldhold fra 1917. Foreningens historie startede da en flok drenge samledes i 1916 p√• en mark ved Magleg√•rds Alle og spillede fodbold. Billedets fodboldhold er fotograferet p√• banerne ved Wergelands Alle bag S√łborg Skole. Holdet bestod af √łverst fra venstre Richard Grim og Louis Br√łnnum, midterr√¶kken fra venstre Thorvald Petersen, Svend Aage Andersen og Sofus Jensen og forrest fra venstre William Grove, Vilhelm Br√łnnum og Knud Nielsen. Senere i 1923 blev fodbolden skilt ud fra SI og startede under navnet S√łborg Boldklub, som senere blev til Gladsaxe Hero. Kilde: Gladsaxebilleder
 

Gladsaxe s√• noget anderledes ud den gang. Ved folket√¶llingen i 1901 ‚Äď omkring det tidspunkt, hvor udstykningen af den gamle S√łborgg√•rds jorder begyndte, boede der kun 697 personer i Buddinge, inkl. S√łborg. I 1906 var det vokset til hele 1.552 personer. Da sporvognen kom til S√łborg i 1924 begyndte den reelle udflytning fra K√łbenhavn til S√łborg. De fire oprindelige landsbyer, Buddinge, M√łrkh√łj, Gladsaxe og Bagsv√¶rd talte heller ikke mange personer i de √•r. Der l√• mest g√•rde og marker i resten af det omr√•de, vi i dag kender som nutiden Gladsaxe.

Derfor var det for 100 √•r siden reelt S√łborg Idr√¶tsforenings opgave at s√¶tte idr√¶tten p√• landkortet i et helt andet omfang end for GIF i dag. Idr√¶tslivet er langt mere mangfoldigt i dag, hvor vi t√¶ller langt over 66.000 indbyggere. Den gang var arbejdsdagene og -ugerne l√¶ngere, og fritiden derfor sparsom.
En 100-√•rig lang historie er nok ikke det, som medlemmerne t√¶nker mest p√•, n√•r de sv√łmmer, spiller h√•ndbold eller dyrker gymnastik. Men hvert eneste gode, som ud√łverne oplever i dag, det er der nogle entusiastiske, engagerede og fremsynede leder, der har skabt til dem. Derfor skal man huske at v√¶rds√¶tte de tr√¶nere, instrukt√łrer og ledere, som er dem, der har skabt rammerne for idr√¶tten. De har givet og giver alle deres bidrag til, at GIF hver dag √•ret rundt er med til at give b√łrn, unge, voksne og de lidt √¶ldre en v√¶rdifuld og sund fritid. Det er kun takket v√¶re de mange ildsj√¶le igennem tiderne og i hverdagen i dag, at det er lykkedes at udvikle GIF til det, vi fejrer i dag.

Forhenv√¶rende form√¶nd for S√łborg Idr√¶tsforening Svend √Öge Nielsen (1923-1930) og Martin Jensen (1930-1970) med SIs lykkebamse, som var ny i 1920. Foreningen blev stiftet 21. juni 1916 og i 1968 skiftede den s√• navn til Gladsaxe Idr√¶tsforening. Kilde: Gladsaxebilleder

Det er i foreningslivet, de st√¶rke venskaber bliver knyttet. Det er i foreningslivet, at dannelse og erfaringer opn√•s p√• tv√¶rs af alder og k√łn. Det er i det hele taget i foreningslivet, vi alle opn√•r de sociale kompetencer, som afg√łrende pr√¶ger os resten af livet. Det er v√¶rd at t√¶nke over i den moderne tid, vi lever i.

GIF har i dag mere end 4.600 medlemmer, som dyrker gymnastik, sv√łmning og h√•ndbold. Siden starten i 1916 har man ogs√• dyrket fodbold, boksning, atletik, volleyball, og m√•ske andre idr√¶tsgrene. I dag er de forskellige discipliner organiseret noget anderledes i kommunens mange foreninger. Men GIF er fortsat blandt de allerst√łrste af kommunens idr√¶tsforeninger.

Læs hele Lars Abels festtale til GIF her

Juni 2016

Nedsat dækningsafgift vil være en stærk erhvervspolitisk udmelding

Gladsaxe Byr√•ds forslag til erhvervspolitik har netop v√¶ret i offentlig h√łring. Frem mod september vil f√łrst √łkonomiudvalget og senere byr√•det dr√łfte det endelige forslag, som bliver pr√¶senteret p√• en erhvervskonference 29. september 2016.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det konservative Folkeparti er ikke i tvivl om, at en meget klar udmelding om, at byrådet vil sænke dækningsafgiften, vil være et særdeles stærkt signal til de virksomheder, som kunne få lyst til at etablere sig i Gladsaxe i de kommende år.  Dækningsafgiften er en særlig skat på erhvervsejendomme, som skal betales oveni den kommunale grundskyld. Grundskyldspromillen i Gladsaxer er 9,6. De fleste af de 41 kommuner, som opkræver dækningsafgift, ligger i Region Hovedstaden. Kommunerne kan fastsætte promillen til mellem 0 og 10.

En del af kommunens budget

En beslutning om at s√¶nke d√¶kningsafgiften skal i givet fald tr√¶ffes allerede i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, som p√•begyndes i slutningen af august. En neds√¶ttelse af d√¶kningsafgiften i Gladsaxe vil v√¶re et incitament til virksomhederne til at √łge investeringerne netop i Gladsaxe. I erhvervspolitikken taler vi om ”virksomhedernes v√¶kst og velf√¶rd”.Virksomhederne skal ogs√• have en god velf√¶rd” hedder det i forslaget til ny erhvervspolitik. Ligesom vi ‚Äď i hvert fald i teksten ‚Äď fastsl√•r, at ”vi har fokus p√• det, der er vigtigt for virksomhederne”, og at ”vi underst√łtter virksomhedernes v√¶kst”.

Naturligvis er der mange faktorer, som spiller ind, n√•r virksomhederne skal lokalisere sig. Gladsaxe st√•r overfor store udfordringer de n√¶stkommende √•r, hvor etableringen af sporvognsletbanen i Ring 3 kommer til at belaste den trafikale infrastruktur alvorligt. Det kan f√• nogle virksomheder til at beslutte at flytte v√¶k fra Gladsaxe, simpelthen fordi det kommer til at give medarbejderne store trafikale udfordringer. Den situation √łnsker vi absolut ikke skal opst√•. Nye virksomheder kan risikere at t√łve med at beslutte sig for at flytte til kommunen af samme √•rsag.

Finansieres af √łgede skatteindt√¶gter fra nye borgere og h√łjere ejendomsvurderinger

Indbyggertrallet i Gladsaxe vokser i disse √•r. Vi er samtidig i en fase, hvor der arbejdes med en kraftig udbygning af kommunen med mange nye boliger. Det vil give en yderligere befolkningstilv√¶kst, som betyder mange nye skatteydere. Derfor er det s√• vigtigt at fastholde og udvikle de gode arbejdspladser i kommunen. Finansieringen af neds√¶ttelsen af d√¶kningsafgiften kan netop komme fra de √łgede skatteindt√¶gter, som vi opn√•r fra de nye borgere.

D√¶kningsafgiften beregnes som forskelsv√¶rdien mellem ejendomsv√¶rdien og grundv√¶rdien p√• de offentlige vurderinger ‚Äď fratrukket kr. 50.000. Men alts√• oveni grundskylden.
Der forventes en betydelig v√¶rdistigning i ejendomsv√¶rdierne. Derfor vil det ogs√• v√¶re muligt at neds√¶tte d√¶kningsafgiften uden at kommunen reelt mister skatteindt√¶gter fra virksomhederne. I virkeligheden b√łr vi ogs√• kigge p√• grundskylden, som jo ogs√• vokser kraftigt af hensyn til de virksomheder, som er beliggende i de store erhvervsomr√•der langs Ring 3. M√•let skal v√¶re helt af afskaffe d√¶kningsafgiften. Det er er sprog, som erhvervslivet kan forst√•.

Juni 2016

Solbeskinnet Grundlovsdag i Aldershvile Slotspark

De ca. 80 tilh√łrere til Grundlovsm√łdet i Aldershvileparken fik en fin sommereftermiddag med taler af Rasmus Jarlov, MF, Folketingskandidat Henrik S√łrensen og Viceborgmester Lars Abel.

Social konservatisme, et Danmark i fortsat udvikling og menneskeværd var hovedtemaerne for Lars Abels Grundlovstale

Lars Abel sagde bl.a.:

"Jeg tror personligt, at danskernes gennemg√•ende tilfredshed og fremtidstro h√¶nger sammen med, at vi igennem det samfund, vi i f√¶llesskab har opbygget ‚Äď helt p√• tv√¶rs af partiskel og politisk observans i √łvrigt ‚Äď har form√•et at skabe en vis grad af balance og gensidig tillid. Balance mellem individ og f√¶lleskab. Balance mellem arbejde og fritid. Og selvom det ofte er til debat, ogs√• i det store og hele en god balance mellem rettigheder og pligter. Dem, der kan selv, skal selv. Og dem, der har brug for hj√¶lp fra f√¶llesskabet, skal hj√¶lpes ‚Äď allerhelst, hvor det er muligt, som hj√¶lp til selvhj√¶lp.

Det er det Danmark, jeg som konservativ √łnsker at v√¶rne om og forts√¶tte med at udbygge. Det er ikke et sm√•ligt millimeterdemokrati. Det er heller ikke et indad skuende land, der lukker sig om sig selv i selvtilstr√¶kkelig selvtilfredshed. Det er slet ikke et land, der er bange for at udvikle sig, og allerhelst vil stoppe tiden. Det er tv√¶rtimod det Danmark, vi kender og elsker, som har udviklet sig med tiden ‚Äď ja i nogle tilf√¶lde, som det lille land vi er ‚Äď er g√•et foran og har v√¶ret med til at p√•virke udviklingen ogs√• i den store sammenh√¶ng.

Danmark er ikke ‚Äď og m√• ikke blive ‚Äď en isoleret √ł i verden. Men, der er desv√¶rre tendenser, der g√•r i den retning.

Danmark kan ikke og skal ikke klare alle problemer i verden. Men vi skal s√łge l√łsninger sammen med andre. Og vi skal g√łre det uden at kompromittere det helt bassale udgangspunkt, der ligger i en anerkendelse af, at alle mennesker har helt grundl√¶ggende rettigheder, blot i kraft af, at vi er mennesker. Alt andet vil v√¶re et humanistisk tilbageskridt af dimensioner."

Læs hele Lars Abels tale her

Hvordan skaber vi Gladsaxe Vidensby?

Skal Gladsaxe arbejde tættere sammen med Lyngby-Taarbæk Vidensby og derigennem koble os på universitetsbyen ved DTU?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Gladsaxe skal også i fremtiden kunne tiltrække såvel nye innovative og vækstorienterede virksomheder som fremtidens efterspurgte medarbejdere. Det kræver en målrettet indsats, hvor vi også fra kommunens side skal nytænke dele af vores indsats, så vi matcher udviklingen.

Erhvervspolitikken er en slags motor for besk√¶ftigelsen. I Gladsaxe f√łrer vi allerede en meget aktiv besk√¶ftigelsespolitik. Alligevel er der desv√¶rre er fortsat for mange ledige. Samtidig g√•r diskussionen imidlertid ogs√• p√•, at mange virksomheder i fremtiden ikke kan skaffe netop de kvalificerede medarbejdere, de f√•r behov for. Udviklingen ‚Äď med fokus p√• digitaliseringen ‚Äď betyder, at mange i dag kendte faggrupper og arbejdsopgaver forsvinder. Til geng√¶ld opst√•r der helt nye og fremtidsorienterede jobs, som kr√¶ver kompetencer, som vi m√•ske i dag ikke dyrker helt s√• aktivt, som vi burde. Det handler om innovation.

Gladsaxe Vidensby

 

DTU rummer kimen til innovationsmilj√łet i Danmark

Danmarks Tekniske Universitet ‚Äď DTU ‚Äď rummer i dag tusindvis af unge studerende, som h√łrer til den gruppe af fremtidige medarbejdere, virksomhederne vil komme til at eftersp√łrge. DTU er siden 1962 f√łrst og fremmest placeret p√• Lundtoftesletten nord for K√łbenhavn, men ogs√• i Ballerup findes en stor campus.

Ingeni√łruddannelsen foreg√•r p√• DTU, civilingeni√łrer, diplomingeni√łrer og forskning indenfor ingeni√łrvidenskab. I 2007 fusionerede DTU med 5 sektorforskningsinstitutioner, nemlig Forsknings-center Ris√ł, Dansk F√łdevareforskning, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriunders√łgelser og Danmarks Transportforskning. DTU rummer ca. 9.000 studerende og ca. 5.000 medarbejdere, heraf omkring halvdelen forskere.

Hvordan får vi skabt Gladsaxe Vidensby? Det kunne f.eks. være i form af en samarbejdsaftale med Vidensbyen i Lyngby-Taarbæk, hvor vi kan være med til at etablere og udvikle det universitetsnære erhvervs- og vækstcenter ved DTU.

Hvordan kan Gladsaxe ellers komme t√¶ttere p√• DTU og de mange fremtidsorienterede uddannelsesfelter, som dette universitet rummer. Vi l√¶gger kollegieboliger til mange af de studerende fra DTU, bl.a. Nybrog√•rd Kollegiet. Men ogs√• i den gamle administrationsbygning i Tobaksbyen kommer der i fremtiden til at bo unge DTU studerende. Der er endvidere netop skabt en fast kollektiv busforbindelse mellem DTUs campus’er i Ballerup og Lundtofte.

Lyngby-Taarb√¶k Vidensby er allerede i dag et unikt partnerskab mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner og kommune. DTU er uden diskussion en s√¶rdeles v√¶rdifuld samarbejdspartner. Og vi kan jo ikke ligefrem flytte DTU til Gladsaxe. Men vi rummer selv mange unge, som med fordel kan l√¶se videre p√• DTU og derigennem m√•ske blive en del af fremtidens medarbejdere p√• virksomhederne. Mit sp√łrgsm√•l er derfor, om vores ”adgang” til de vigtige netv√¶rk, der allerede er skabt, med fordel kan g√• igennem et samarbejde med Vidensbyen.

Udvikling af lokale inkubationsmilj√łer


Et samarbejde rummer samtidig nogle muligheder for, at Gladsaxe ogs√• kan v√¶re med til at udvikle inkubationsmilj√łer p√• vore skoler og uddannelsesinstitutioner med fokus p√• virksomhedssamarbejdet. I Lyngby-Taarb√¶k har det medf√łrt en stigning i antallet af nystartede virksomheder. ¬†Vi har allerede i dag et t√¶t s√•kaldt 4-kommune samarbejde, hvori Lyngby-Taarb√¶k Kommune indg√•r. Vi vil helt sikkert kunne opn√• store fordele heraf ogs√• p√• disse omr√•der. Vi har alle brug for at √łge andelen af unge, der gennemf√łrer en ungdomsuddannelse, videreuddanner sig og kommer i aktiv besk√¶ftigelse. Har vi ressourcer til at skabe vort eget Gladsaxe V√¶ksthus ‚Äď hvad vil det kr√¶ve af os?

Det er vigtigt, hvad vore lokale erhvervsvirksomheder mener kan v√¶re med til at gavne erhvervslivet i fremtiden. Gladsaxe Erhvervsr√•d fungerer p√• lidt andre vilk√•r end Vidensbyen i Lyngby-Taarb√¶k. Men projekt Gladsaxe Vidensby b√łr v√¶re et tema, som Gladsaxe Erhvervsr√•d b√łr forholde sig til. Ogs√• Gladsaxe Byr√•d m√• se p√•, hvordan vi kan v√¶re med til at tiltr√¶kke og fastholde internationale vidensarbejdere, forskere og studerende i vor del af Greater Copenhagen.

Maj 2016

Opdatering maj 2016

Gladsaxe skal have plejehjemslæger fra 2017

Ved byrådets budgetforhandlinger i august-september 2016 kommer vi til at skulle tage stilling til, om vi vil igangsætte ordningen med plejehjemslæger i Gladsaxe fra 1. januar 2017. Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd arbejder for at ordningen falder på plads fra det tidspunkt.

Gladsaxe Kommunes social- og sundhedsforvaltning skal tage de n√łdvendige skridt for at komme videre med realisering af ordningen med plejehjemsl√¶ger med De Praktiserende L√¶gers Organisation i Gladsaxe. Det var det svar, formanden for byr√•dets seniorudvalg, Trine Gr√¶se, gav, da konservative ved byr√•dsm√łdet i marts 2016 spurgte til, hvordan Gladsaxe Byr√•d kan arbejde videre med at afd√¶kke mulighederne for at tilbyde beboerne p√• kommunens omsorgscentre frivilligt at f√• adgang til en fast tilknyttet plejehjemsl√¶ge.

Udgangspunktet var et pilotprojekt, som √Üldre Sagen og Seniorr√•det fortalte om ved det politiske midtvejsm√łde i november 2015. I forl√¶ngelse af pilotprojektet er der p√• landsplan blevet afsat 100 mio.kr. via Satspuljen for 2016 til over de n√¶ste 4 √•r gradvist at f√• ordningen etableret. Hensigten er, at der til hvert seniorcenter fast tilknyttes en eller flere lokale alment praktiserende l√¶ger ‚Äď afh√¶ngigt af seniorcentrets st√łrrelse. De statslige midler indg√•r i bloktilskuddet til kommunen. Derfor vil forslaget v√¶re en del af de kommende budgetforhandlinger p√• r√•dhuset.

Læs mere her

Hvordan åbner vi foreningslivet også for flere handicappede?

Hver gang det lykkes at involvere et handicappet menneske, skaber vi et nyt og engageret liv til gavn for alle.


Team Tvilling - tvillingebr√łdrene Steen og Peder Mondrup - p√• Gladsaxe R√•dhus 28. oktober 2014. Deres budskab er klart: De vil √•bne omverdenens √łjne for, at k√łrestolsbrugere og handikappede kan meget mere sammen end de tror, og de h√•ber at kunne inspirere til at se mulighederne frem for begr√¶nsningerne. For b√•de handikappede og fuldt fungerende mennesker g√¶lder det, at man kun f√•r et godt liv, hvis man er indstillet p√• det og arbejder for det.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Medlemmer af Gladsaxe Handicap Idr√¶t i 1988. st√•ende bagerst til venstre formand Helga Rasmussen og th. n√¶stformand Arne Rasmussen. Siddende fra venstre Henrik J√łrgensen (atletik og boccia), Rita Nissen (racer og atletik) og Monsoor Siddiqi (racer, atletik og boccia). Foto Gladsaxebilleder

Helga - Helga Rasmussen, mange√•rig formand i GHI ‚Äď Gladsaxe Handicap Idr√¶tsforening ‚Äď og i √łvrigt ogs√• senere mange√•rigt medlem af Folkeoplysningsudvalget i 1990’erne - var det menneske, der om nogen tidligt √•bnede mine √łjne for de v√¶rdier, som det skaber, n√•r det lykkes at engagere en handicappet person i f√¶llesskabet sammen med andre. Et engagement, som skaber nyt liv ‚Äď som giver indhold for de mange handicappede, som m√•ske holder sig tilbage med at s√łge ind i f√¶llesskabet pga. deres handicap, eller som vi andre ikke-handicappede ikke er opm√¶rksomme p√•, - kan v√¶re med til at udg√łre en god menneskelig ressource i vort foreningsliv.

Helga ‚Äď og Arne, hendes mand, var igennem mange √•r de helt centrale skikkelser i GHI. Aktiviteterne bestod mest i at spille boccia, men GHI rummede bl.a. ogs√• bordtennis, og k√łrestolsr√¶s ‚Äď jeg husker is√¶r Mansoor Siddiqi, som r√¶sede ad sted i sin k√łrestol ‚Äď bagl√¶ns! Mansoor blev senere cheflandstr√¶ner i DHIF i RaceRunning. Helga selv var bundet til sin k√łrestol, jeg husker ikke pr√¶cis sygdoms√•rsagen. Arne, manglede det nederste af sin ene arm. Begge var de de samlende personer i et handicapidr√¶tsmilj√ł, som ikke l√¶ngere eksisterer i Gladsaxe. Desv√¶rre ‚Äď m√•ske? Lad mig vende tilbage til det.


Temam√łde i Gladsaxe

Foreningenslivet har en helt central rolle for borgerne i Gladsaxe, og der er ingen tvivl om, at vore handicappede medborgere ogs√• gerne vil v√¶re med. Sp√łrgsm√•let er derfor:

Folkeoplysningsudvalget inviterer til temam√łde 20. april 2016 p√• Gladsaxe R√•dhus med det form√•l at √łge kendskabet mellem handicapomr√•det og foreningslivet, s√• der kan udvikles samarbejde til gl√¶de for begge parter.

Læs mere her

Kan √łget konkurrenceuds√¶ttelse hj√¶lpe Gladsaxe med at sikre √łkonomien?

Nu da vi presses af Regeringens omprioriteringsbidrag, f√•r vi ekstra brug for at sikre os, at vi bruger skattekronerne s√• effektivt og med s√• h√łj kvalitet som muligt.

√ėkonomien i Gladsaxe er et puslespil, der skal g√• op, s√• vi sikrer, at borgerne f√•r mest muligt for skattekronerne, b√•de n√•r det g√¶lder produktivitet og kvalitet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Hvor meget kan Gladsaxe spare ved, at vi konkurrenceuds√¶tter flere opgaver? DI ‚Äď Dansk Industri h√¶vdede sidste √•r, at der kan spares 52,1 mio.kr. √•rligt (2015) helt specifikt i Gladsaxe, svarende til en reduktion i skatteprocenten p√• 0,4. Men disse beregninger tager f.eks. ikke h√łjde for produktiviteten/effektiviteten og konkurrencesituationen specifikt i vores kommune. DIs tal bygger derfor isoleret set alene p√• en r√¶kke overordnede og gennemsnitlige antagelser.

Behovet for at sikre en omkostningseffektiv ledelse af kommunerne har imidlertid ogs√• p√• ny f√łrt til, at der generelt s√¶ttes fokus p√• kommunernes konkurrenceuds√¶ttelse. S√•vel DI ‚Äď Dansk Industri som Dansk Erhverv p√•peger, at der er et stort besparelsespotentiale, hvis kommunerne bliver bedre til at konkurrenceuds√¶tte opgavel√łsningen. T√¶nketanken CEPOS har tilsvarende i en rapport fornyligt opgjort, at der skulle v√¶re et besparelsespotentiale p√• 20 mia. kr. i landets kommuner, hvis de bliver bedre til at konkurrenceuds√¶tte.

Gladsaxe flytter sig reelt ikke

Indikatoren for konkurrenceuds√¶ttelsen i Gladsaxe har bev√¶get sig fra 24,8 i 2010, til 24,6 i 2011, 25,6 i 2012, 24,9 i 2013 og 25,5 i 2014, dog med st√łrre forskellighed og udsving indenfor de enkelte hovedkonti. Men alts√• totalt set ikke ligefrem et stort udsving og slet ikke nogen reel for√łgelse. I gennemsnit var konkurrenceuds√¶ttelsen blandt top-10 kommunerne 33,6 pct. i 2014.

Det er derfor ikke urealistisk at forvente, at Gladsaxe i et eller andet omfang vil kunne h√łste √łkonomiske og kvalitetsm√¶ssige forbedringer gennem en vis konkurrenceuds√¶ttelse indenfor specifikke omr√•der.

Læs mere her

Invitation til Gladsaxes aktive borgere - politikerne har brug for et mere markant modspil

Lars Abel sammen med afgående formand for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe Flemming Bruun ved Sammenslutningens generalforsamling den 3. marts 2016 på Buddinge Skole.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Byr√•dets politikere har som opgave at udvikle politikken i Gladsaxe ud fra den vision og de m√•l, som vedtages af byr√•det i hver byr√•dsperiode. Samtidig tager vi stilling til et stort antal politikker p√• de forskellige forvaltningsomr√•der, og vi er l√łbende med til at beslutte mange praktiske sager. Resultatet bliver naturligvis altid en slags kompromis imellem de holdninger og den viden, som pr√¶ger de 25 byr√•dspolitikere fra de 8 forskellige politiske partier. Vi bidrager alle med noget forskelligt, men beslutningsprocessen kunne godt blive endnu mere konstruktiv.

Vi har brug for at v√¶re endnu mere ”spraglede”


Jeg efterlyser et st√łrre og mere kvalificeret modspil fra borgerne, som i det daglige ikke har deres gang p√• r√•dhuset, f.eks. gennem grundejerforeninger, handelsforeninger og andre organisationer, som samler grupper af mennesker fra vores kommune. Disse forskellige interessef√¶llesskaber er et vigtigt og n√łdvendigt element, som ‚Äď ud fra andre dimensioner og endnu st√łrre ”spraglethed” ‚Äď kan v√¶re med til at sikre bedre og mere d√¶kkende beslutninger i byr√•dets politiske beslutningsproces.
Alt for ofte finder denne aktive dialog desv√¶rre ikke sted. Traditionelt har formen v√¶ret, at byr√•det indbyder til borgerm√łder og h√łringer, men det er desv√¶rre ikke en form, der i dag, tr√¶kker det store antal aktive borgere af huse.

Læs mere her

‚ÄĚGoBike‚ÄĚ ‚Äď vi b√łr tilsluttes Bycyklen som en integreret del af det kollektive transporttilbud i Gladsaxe

Vi skal v√¶re en naturlig del af hele det Stork√łbenhavnske cykeltilbud. Det vil medvirke til, at endnu flere cykler, at vi ogs√• centralt i Gladsaxe f√•r etableret cykelstationer i tilknytning til den kollektive transport.

Vi skal ogs√• have cykelstationer i Gladsaxe. S√•dan kan der f.eks. komme til at se ud ved Buddinge Station eller Gladsaxe Trafikplads i fremtiden. Bycyklen ”GoBike” skal derfor ogs√• rulles ud i Gladsaxe, foresl√•r Det konservative Folkeparti. De specialudviklede elektriske cykler (som drives med el op til 22 km/t) udstyret med GPS og andre moderne tekniske installationer kan tr√¶kke endnu flere pendlere med ind i cykelkulturen. ¬†Her ses cykelstationen ved Forum MetroStation.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Vi skal s√łrge for, at Bycyklen fra K√łbenhavn og Frederiksberg ogs√• kommer til at v√¶re en del af ”Gladsaxe Cykler”. Det skal g√łres helt naturligt og ”ensartet” for cykelbrugerne, som tegner abonnement p√• ”GoBike”, som bycykelprojektet hedder, at benyttes deres ”egen” cykel p√• hele ruten. S√• kommer man til at opleve at man henter sin cykel p√• √©n station og k√łrer til n√¶ste cykelstation, tager bussen eller toget, og s√• forts√¶tter cykelturen fra n√¶ste cykelstation f.eks. ved en metrostation. M√•ske kommer du med bus S250 eller metro+S-tog fra Forum Metrostation, hvor du satte cyklen. Ved Buddinge Station tager du ”din” n√¶ste cykel og k√łrer videre til din arbejdsplads i Gladsaxe.

Bycyklen - en del af det kollektive transportnet?

M√•ske kan cykelabonnementet i fremtiden kobles sammen med Rejsekortet og blive en regul√¶r del af det kollektive transporttilbud. Det vil g√łre det hele meget lettere og skabe sammenh√¶ng i rejsen for den enkelte. Reelt er det jo ogs√• lidt spild af ressourcer, n√•r man, som det er i dag, skal have sin private cykel med i tog, bus eller sporvogn.

”Gladsaxe Cykler” ‚Äď projekt til 40 mio.kr.

”Gladsaxe Cykler” projektet indg√•r i budgettet for 2014 ‚Äď 2018 med ca. 40 mio. kr. Det konservative Folkeparti har uden st√łrre overordnet diskussion v√¶ret med til at tr√¶ffe beslutningen som led i budgetforligene. Pengene g√•r til etablering af cykelstier p√• skoleveje og fordelingsveje, opgradering af cykelstier til supercykelstier, forbedret cykelparkering, kampagner, samarbejde med virksomheder og handelsliv for. M√•let er naturligvis at f√• endnu flere til at cykle.

Læs mere her

Vi må skaffe plads til de 300 gymnaster, der står på spring for at komme i gang i Gladsaxe

Dansemus, springhajer, springbanditter, springpirater, springt√łser, springkn√¶gte -¬† og s√• alle de mange voksne gymnaster fylder i stort tal idr√¶tsfaciliteterne med aktivitet rundt i Gladsaxe gennem hele s√¶sonen. Hvordan sikrer vi os, at der bliver plads til endnu flere? Sagen dr√łftes i Folkeoplysningsudvalget, og derefter i Kultur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget KFIU.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget, medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd

Hvert √•r gl√¶der jeg mig meget til at overv√¶re den store For√•rsopvisning, som Gladsaxe Idr√¶ts Forening Gymnastik arrangerer i Gladsaxe Sportshal. Det er en fantastisk oplevelse ‚Äď √•r efter √•r ‚Äď at se de talrige gymnaster i alle aldre, fra de mindste √•rgange til de aller√¶ldste seniorer og pensionister. Ind imellem kommer s√• de unge TeamGym konkurrencehold, som ogs√• deltager i turneringerne p√• landsniveau. GIF Gymnastik kan s√•ledes ogs√• stille med et p√¶nt antal landsholdsgymnaster.

Opvisningen demonstrerer livslyst og livsgl√¶de ‚Äď det kan slet ikke diskuteres. Sportshallen er fyldt til sidste m2 b√•de p√• tilskuerpladserne og p√• gulvet, af b√łrn og voksne i alle aldre. Det g√•r st√¶rkt hen over m√•tter og springredskaber, men vi skal jo lige have mulighed for at opleve blot nogle f√• minutter af alle de aktive grupper, som √•ret igennem har lagt mange tr√¶ningstimer rundt omkring p√• de forskellige anl√¶g.

GIF Gymnastik har venteliste på over 300

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne i alt 30 minutters moderat fysisk aktivitet ‚Äď helst hver dag. Det lever GIF Gymnastiks 1950 medlemmer flot op til. Og GIF fort√¶ller, at endnu flere √łnsker at dyrke gymnastik, over 300 st√•r s√•ledes p√• venteliste. Gymnastik er den n√¶stst√łrste idr√¶tsgren og kommer lige efter fodbolden p√• landsplan. Udviklingstrenden for gymnastikken i Gladsaxe er absolut opadg√•ende, om end samlet lavere i Gladsaxe end p√• landsplan.

Byr√•det arbejder i disse m√•neder med opf√łlgningen p√• den analyse af idr√¶ts- og bev√¶gelsesfaciliteter, som blev pr√¶senteret i efter√•ret 2015. Analysen blev udarbejde som led i budgetforliget for 2015 bl.a. p√• konservativt initiativ. Der er et stort pres p√• vore idr√¶tsfaciliteter. Udnytter vi dem godt nok, hvordan kan vi sikre mere tid og plads til de aktiviteter, som tiltr√¶kker endnu flere aktive ud√łvere? Set i forhold til andre kommuner er der en h√łj udnyttelsesprocent i Gladsaxes idr√¶tshaller og specialanl√¶g. Men analysen konkluderer ogs√•, at der i skolernes gymnastiksale og andre bev√¶gelseslokaler er potentiale for mere aktivitet. Jeg ser frem til udviklingsplanen, som ogs√• kommer til at danne baggrund for de kommende √•rs budgetdr√łftelser.

Læs mere her

Klimaindsatsen kan betale sig:
Gladsaxes CO2-udledning falder markant

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Det er god konservativ politik at investere i klimaforbedringer. Det kan nemlig betale sig ‚Äď ogs√• for Gladsaxe. Derfor er det vigtigt, at Gladsaxe Byr√•d fortsat yder en s√¶rlig indsats og har fokus p√• klimaindsatsen. I 2010 indgik Gladsaxe en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at v√¶re klimakommune med ambiti√łse m√•l og pligt til at offentligg√łre de l√łbende resultater. Som kommune har vi en forpligtigelse til at g√• forrest og bidrage til at l√łse den globale CO2-udfordring. Udgangspunktet er kommunens CO2-og Milj√łplan. CO2-udledningen skal reduceres med 2,5 procent frem til 2020. Kravet g√¶lder for hele kommunen som geografisk omr√•de.

Nu gælder det målet 40 procent

Det er interessant at konstatere, at udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 er 28 procent mindre end i 2007, selv når vi korrigerer for klimaudsving. Vort oprindelige mål om at reducere udledningen med 25 procent i 2020 er allerede indfriet. Nu gælder det målet på 40 procent.
Ud over vejret har andelen af vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme stor indflydelse p√• Gladsaxe Kommunes CO2-regnskab. Forsyningsselskabernes br√¶ndselssammens√¶tning kan svinge betydeligt fra √•r til √•r. F.eks. faldt elforsyningens CO2-bidrag med 19 procent i 2014, dels som f√łlge af en stigning i den vindbaserede el, dels p√• grund af st√łrre import af vandkraftbaseret el fra Norge og Sverige. I 2013 var situationen omvendt. Her var CO2-bidraget fra el-produktionen 20 procent h√łjere end i 2012. Udbygningen af fjernvarme i Gladsaxe afspejler sig i vores CO2-regnskab. Fjernvarmeforbruget stiger fra √•r til √•r, mens forbruget af naturgas falder. I takt med, at der kommer mere vedvarende energi ind i fjernvarmen, falder CO2-udledningen.

Læs mere her

Verdenseliten skal m√łdes i Gladsaxe - ogs√• erhvervspolitisk

Erhvervspolitisk skal vi forst√• at brande Gladsaxe, som det sted, hvor ‚ÄĚverdenseliten m√łdes‚ÄĚ - ikke blot p√• Bagsv√¶rd S√ł, men ogs√• n√•r vi kigger p√• de mange gode erhvervsvirksomheder, som har adresse i Gladsaxe.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √ėkonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Ingen er vist i tvivl om, at Gladsaxe rummer en af landets st√łrste og mest v√¶rdifulde virksomheder. Novo Nordisk A/S med hovedkvarter i Bagsv√¶rd besk√¶ftiger mange dygtige medarbejdere, og s√• er virksomheden med til at betale den h√łjeste skat, en dansk virksomhed betaler i selskabsskat. Kigger vi p√• Top 20 virksomhederne i kommunen (m√•lt p√• oms√¶tning) finder vi ogs√• adskillige andre virksomheder, som opererer globalt p√• verdensmarkedet. Det kunne v√¶re interessant at se p√• Top 50.

Ny aktiv erhvervspolitik er i proces

P√• et erhvervspolitisk temam√łde tog byr√•det forleden fat p√• at revidere kommunens erhvervspolitik. I maj 2016 sendes et nyt forslag til offentlig h√łring, og lanceringen forventes at ske ved Gladsaxes √•rlige erhvervskonference i september 2016.

Gladsaxe er den kommune, der i perioden 2009-14 har leveret den h√łjeste jobv√¶kst, med 11,0 pct., efterfulgt af Frederiksberg med 7,8 pct. Vi har ogs√• haft en markant fremgang i den private besk√¶ftigelse, fra ca. 21.000 i 2010 til ca. 27.000 i 2015. Til geng√¶ld er antallet i den offentlige sektor faldet fra ca. 9.000 til ca. 8.000 i samme periode. Ledigheden er heldigvis lav i Gladsaxe, og i 2015 faldt antallet af forsikrede ledige kraftigt.

Læs mere her

Lad os invitere finansministeren til Gladsaxe

Finansminister Claus Hjort Frederiksen beskyldte kommunerne for at hyle og jamre pga. omprioriteringsbidraget. Lad os vise ham, at der ogs√• er sket noget siden han m√łdte kommunerne for 5 √•r siden. Kan vi udnytte Gladsaxes frikommunestatus til at forbedre vores budgetmodel?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √ėkonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Vi skal naturligvis invitere finansminister Claus Hjort Frederiksen til at bes√łge Gladsaxe. Han har brug for at h√łre, hvordan Gladsaxes budgetmodel allerede igennem mange √•r har h√łstet de effektiviseringsgevinster, som han beskylder os for helt at lade v√¶re med af s√łge efter. P√• Kommunal√łkonomisk Forum kaldte Hjort Frederiksen det hyl og jammer fra kommunerne, n√•r vi protesterer imod Regeringens omprioriteringsbidrag p√• 1 pct. hvert √•r.

R√•derummet skal √łges

Vi har hele tiden behov for at √łge vort √łkonomiske r√•derum. I en tid med stram √łkonomi kr√¶ver det nyt√¶nkning og omprioritering at finde de n√łdvendige midler, b√•de til at l√łse de mange nye opgaver, som Folketinget og udviklingen p√•l√¶gger os, ofte uden finansiering. Men vi skal selvf√łlgelig ogs√• kunne indskr√¶nke eller omdefinere visse opgaver, for s√• til geng√¶ld at l√łse nye. Det er god konservativ politik. Samtidig st√łtter jeg som konservativ politiker i Gladsaxe naturligvis, at Gladsaxe fortsat skal ligge i Bund 10, n√•r vi taler kommuneskat.

Desv√¶rre er der nok store udfordringer for mange kommuner ude omkring i landet. Men finansministeren skal ikke rette smed for bager, n√•r han p√•t√¶nker at ”straffe” de kommuner, som efter hans opfattelse ”ikke leverer” de n√łdvendige effektiviseringer. Han skal lade os beholde vores egne penge. Der er opgaver nok, som fortsat skal l√łses ‚Äď ogs√• i Gladsaxe.

√Örlige effektiviseringskataloger i Gladsaxe

I Gladsaxe får vi hvert år helt kontante effektiviseringsforslag, når budgetforhandlingerne begynder. Ellers ville vi ikke kunne finde de mange penge, som vi skal bruge for at investere i en fremadrettet dynamisk udvikling af kommunen.

M√•ske skal vi unders√łge, om vi som frikommune kan finde nye m√•der at forbedre vores budgetmodel p√•. Vi har brug for hele tiden at kunne planl√¶gge l√¶ngere frem end √©t √•r ad gangen.

Derfor: Kom til Gladsaxe, Claus Hjort. Du skal være så velkommen!

‚ÄĚI Gladsaxe budgetterer vi konservativt‚ÄĚ

Gladsaxe pr√¶senterede sin budgetmodel p√• Kommunal √ėkonomisk Forum. Vi investerer langsigtet. Effektiviseringer og hverdagsinnovation er en del af Gladsaxes ‚ÄĚDNA‚ÄĚ.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √ėkonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Det var naturligvis med stor tilfredshed, at jeg p√• Det Kommunal√łkonomiske Forum, som arrangeres af Kommunernes Landsforening hvert √•r i januar, noterede mig, at Borgmester Karin S√łjberg Holst i √•r i sin pr√¶sentation af Gladsaxes budgetmodel klart og tydeligt fortalte, at ”i Gladsaxe budgetterer vi konservativt”. S√• har det ikke v√¶ret helt forg√¶ves at Det konservative Folkeparti er med i de √•rlige budgetforlig.

Gladsaxe har en solid √łkonomi, og vi kigger l√¶ngere frem end det konkrete budgeterings√•r. Det er nemlig p√• den lange bane, vi kan sikre os at reel indflydelse p√• udviklingen. Vi skal skabe et √łkonomisk r√•derum. Ved at foretage investeringer i fremtiden, kan vi ved rettidig omhu b√•de lave de n√łdvendige reformer, hvor vi finder det n√łdvendigt og have fokus p√• √łget effektivitet. Gladsaxes udgangspunkt er kommunestrategien, som vedtages i hver valgperiode. ¬†Heri fastl√¶gger vi, hvordan vi vil udvikle kommunen ved tv√¶rg√•ende prioriteringer og m√•ls√¶tninger. Det er den, der styrer budgettet og vor √łkonomi-kultur. Den giver ogs√• pejlem√¶rker for ledere og ansatte, som medvirker til at realisere politikernes vision. Vi er p√• forkant med udviklingen og tager i god tid h√łjde for √¶ndringer i udgiftsbehov og indt√¶gtsforventninger. Det er konservativt og klogt forsigtigt.

Effektiviseringer og hverdagsinnovation er simpelthen en del af Gladsaxes ”DNA”.

I Gladsaxe har vi fokus p√• arbejdsmilj√ł og sygefrav√¶r

‚ÄĚDen n√¶re velf√¶rd er meget vigtig for os i Gladsaxe. Og jeres indsats er en foruds√¶tning for, at der bliver sammenh√¶ng mellem byr√•dets politiske m√•ls√¶tninger, strategier og handlinger, og den hverdag og virkelighed, som vores borgere lever i‚ÄĚ. Borgmester Karin S√łjberg Holst talte klart til kommunens medarbejdere ved nyt√•rsreceptionen for medarbejderne p√• Gladsaxe R√•dhus den f√łrste arbejdsdag i 2016. I Gladsaxe har vi ‚ÄĚen offensiv m√•de at skabe velf√¶rd. Og det kr√¶ver en ekstra indsats af jer, for at det kan lykkes‚ÄĚ.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af √ėkonomiudvalget for Det konservative Folkeparti

Gode og fagligt dygtige medarbejdere

P√• dette punkt er jeg helt enig med borgmesteren. Det er vore medarbejdere, der i hverdagen skal sikre, at alle vore planer og politiske beslutninger kan realiseres. I Gladsaxe har vi gode og fagligt dygtige medarbejdere. N√•r vi ser p√• byr√•dets mange og store politiske ambitioner, er der brug for, at de mennesker, som har det daglige administrative ansvar, er i stand til at l√łfte opgaverne. Og som politiker fornemmer jeg tydeligt, at der er travlt, b√•de p√• ledelsesplan, men absolut ogs√• i medarbejderskaren i √łvrigt. T√¶ttest er jeg is√¶r som medlem af flere udvalg indenfor B√łrne- og Kulturforvaltningens omr√•de, dvs. b√łrnehusene, skolerne, klubberne, udsatte b√łrn, fritid og idr√¶t m.m.m.

Vi har mange sager i luften, der arbejdes med reformer, og byr√•det har bevilget meget store anl√¶gs- og driftsbel√łb til den n√łdvendige l√łbede omstrukturering indenfor omr√•der, som besk√¶ftiger sig med b√łrn og unges dagligdag. Tilsvarende har vi mange store opgaver indenfor andre forvaltninger, social- og sundhed, handicappede. S√• jo, som politiker m√• jeg anerkende, at de fleste medarbejdere har travlt.¬† Samtidig har vi gennem flere √•r arbejdet med en m√•lrettet digitaliseringsstrategi, som sine steder l√¶gger op til personalem√¶ssige tilpasninger. Lovgivningen fra Folketinget stiller ogs√• hele tiden ‚Äď naturligt sine krav. Det er medarbejderne, som besidder den viden og erfaring, der g√łr at vi kan l√łse opgaverne. I den sidste ende handler det hele jo om mennesker, som skal hj√¶lpes eller assisteres.

Tab i serviceproduktion på ca. 100 mio.kr.

Gladsaxe Kommune har igennem en √•rr√¶kke haft et h√łjt sygefrav√¶r, som ikke umiddelbart kan forklares strukturelt. Sygefrav√¶ret er faldet siden 2007 og l√• i 2014 p√• niveau med kommunerne i Region Hovedstaden. Det skyldes naturligvis en m√•lrettet indsats i kommunernes forvaltninger. I Hovedudvalget blev det fornyligt oplyst, at sygefrav√¶ret er det laveste i 10 √•r. I gennemsnit har en ansat i Gladsaxe Kommune 13 sygedage om √•ret. Det svarer til et beregnet tab i serviceproduktion p√• ca. 100 mio.kr.

Læs mere her

Vi skal prioritere ansvaret over for de svageste grupper h√łjest

Med et samlet budget på cirka 270 millioner kroner har Gladsaxe Byråd iværksat et stort byggeprojekt, som omfatter ny- og ombygning af flere botilbud og aktivitetstilbud på Kellersvej-området for handicappede og udviklingshæmmede borgere.Vi har ansvaret for, at hverdagen altid kan fungere også for de svageste borgere, når de ikke selv er i stand til det

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

I kommunerne har vi et meget stort ansvar i forhold til borgerne. Det er os ‚Äď og ikke mindst vore medarbejdere ‚Äď der m√łder borgerne ”ansigt til ansigt”. Vi kan ikke ‚Äď og skal ikke ‚Äď fors√łge at gemme os, tv√¶rtimod.

Med udsigt til store √łkonomiske besparelser fra centralt hold skal vi i Gladsaxe Byr√•d derfor hele tiden prioritere hensynet til de svageste grupper f√łrst og h√łjest. Vi skal altid leve op til alle de pr√¶cise lovkrav, som Folketinget stiller til kommunen. Men vi har et s√¶rligt ansvar over for de allersvageste, dvs. svage √¶ldre, handicappede, hjeml√łse, alvorligt syge (f.eks. kr√¶ft, diabetes).

Urimelige nedskæringer af boligydelsen

Diskussionen om boligydelsen i Folketinget i forbindelse med Finansloven for 2016 viser tydeligt, at de fleste folketingspolitikere slet ikke ved, hvad der foreg√•r i borgernes hverdag, n√•r de sidder og forhandler i Finansministeriet. Flere partier, mest Dansk Folkeparti, har endda den opfattelse, at ”kommunerne skal s√łrge for” af skaffe billigere boliger til de √¶ldre og handicappede, som ellers bliver ramt af en forringet boligydelse. Heldigvis blev sagen sat p√• ”hold”, men pengene skal jo fortsat findes et (andet) sted.
√Üldre, sv√¶rt handicappede og syge har i langt de fleste tilf√¶lde reelt ingen mulighed for selv at p√•virke deres situation. De kan ikke bare g√• ud og skaffe sig et ekstrajob, hvor de kan for√łge deres indt√¶gt, og deres mulighed for at begr√¶nse deres udgifter er tilsvarende urealistisk.

I vor kommune har vi gennem fornuftig planl√¶gning og tilrettel√¶ggelse af vor √¶ldreboligpolitik s√łrget for at have mange moderne og handicapvenlige boliger. Vore omsorgscentre og specialplejehjem fungerer i henhold til den almennyttige boliglovgivning. Her er der helt klare regler for, hvordan byggeriet opf√łres og finansieres, ligesom reglerne om huslejens st√łrrelse ogs√• er krystalklare. Byr√•det kan ikke bare beslutte at neds√¶tte huslejen. Vi f√łlger Folketingets lovgivning til punkt og prikke. Der er ikke noget at komme efter.
Folketingspolitikerne m√• feje for egen d√łr. Det er deres pligt at sikre den √łkonomiske sammenh√¶ng, n√•r de vedtager deres budgetter og alts√• Finansloven.

Omprioriteringsbidraget” skal blive i kommunerne

Flere partier har ogs√• et s√¶rligt kig p√• ”omprioriteringsbidraget”, som den ny Venstre-regering fra 2016 helt urimeligt har p√•lagt kommunerne p√• 1 pct. Senest har Liberal Alliance peget p√•, at det kan medg√• til at finansiere en neds√¶ttelse af topskatten. Det er ogs√• konservativ landspolitik at fjerne topskatten. Men det skal ske gennem statsfinanserne og ikke via den kommunale √łkonomi.

Jeg m√• opfatte omprioriteringsbidraget som en kontant opfordring til kommunerne til selv at s√łrge for en effektiv udnyttelse af vores ressourcer. I Gladsaxe har vi igennem mange √•r naturligt indarbejdet disse effektiviseringer i vore budgetter. Det sker ogs√• fortsat. Pengene fra omprioriteringsbidraget skal efter min opfattelse blive i kommunen. Is√¶r i en tid, hvor der er et st√¶rkt fokus p√• den prim√¶re sundhedsindsats ‚Äď som er kommunernes ansvar, er det vigtigt, at kommunerne er i stand til at finansiere og forbedre l√łsningen af denne opgave. Det vil v√¶re uh√łrt, s√•fremt Staten beslutter at indkassere pengene til at l√łse Statens egne opgaver.

Læs mere her

Gladsaxe viser vej i konkret opf√łlgning p√• COP21 aftalen i Paris

Vi skal naturligvis tilslutte os ‚ÄĚCompact of Mayors‚ÄĚ ‚Äď en international platform, som er med til at promovere byernes klimaindsats og udvise vilje og evne til handling.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det er med stolthed, at jeg som konservativt medlem af Gladsaxe Byr√•d st√łtter forslaget om, at Gladsaxe tilslutter sig ”Compact of Mayors”, som er verdens st√łrste klimasamarbejde mellem borgmestre og byer. Netv√¶rket blev lanceret i forbindelse med klimaugen i New York 2014. Initiativet underst√łtter ambitionerne om at √łge byernes rolle i den globale klimaindsats.

Gr√łn klimapolitik er konservativ politik

Det har i mange √•r v√¶ret konservativ politik at arbejde for et bedre milj√ł og klima. Per Stig M√łller var f.eks. milj√łminister i begyndelsen af 1990’erne, og senest har Connie Hedegaard som EU's Klimakommiss√¶r spillet en vigtig rolle frem mod den netop indg√•ede klimaaftale ved COP21 i Paris. Denne politiske aftale er vigtig, men aftalen udg√łr kun rammen for, hvordan landene hver i s√¶r vil v√¶re med til at minimere de store temperaturudsving gennem begr√¶nsning af CO2 udledningen.

Det praktiske arbejde foreg√•r helt lokalt ‚Äď i byerne og de enkelte kommuner, t√¶t p√• og sammen med borgerne. Derfor kan Gladsaxe v√¶re med til at vise den n√łdvendige handlekraft hvad ang√•r de konkrete klimal√łsninger. Vi er t√¶t p√• borgerne og har ansvaret for at gennemf√łre de projekter, som i praksis skal f√łre os frem til m√•let. Vi har allerede besluttet og er i fuld gang med at realisere vores CO2- og Milj√łplan og Klimatilpasningsplan. Ambitionerne fejler ikke noget. Vi har allerede truffet vigtige beslutninger og er ved at realisere de n√łdvendige projekter. Hvert √•r - ogs√• for den kommende budgetperiode - er det lykkedes i budgetforligene at afs√¶tte s√• store bel√łb, at vores embedsm√¶nd og entrepren√łrerne arbejder s√¶rdeles ih√¶rdigt for at realisere dem. Kapaciteten udnyttes til det yderste.

Klimatilpasningsprojektet VANDPLUS kombinerer klimatilpasning og nyt idrætsanlæg. De nye regnvandsbassiner ved Gladsaxe Stadion skal nemlig både bruges til regnvandsopsamling og idrætsaktiviteter.

Læs mere her

Fast tilknyttede plejehjemsl√¶ger ‚Äď ser ud til at v√¶re en god id√©, vi b√łr arbejde mere med

Vi b√łr kigge n√¶rmere p√• forslaget, som blev rejst p√• Seniorr√•dets og √Üldre Sagens borgerm√łde 18. november 2015 p√• Kildeg√•rden, foresl√•r Konservative.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Et af de vigtige sp√łrgsm√•l, som var sat p√• dagsordenen for Seniorr√•dets og √Üldre Sagens borgerm√łde med politikerne, var sp√łrgsm√•let, om det vil v√¶re en god id√© at have en fast tilknyttet l√¶ge til hvert af vore plejehjem.¬† Det er ikke muligt i henhold til lovgivningen i dag. Hver enkelt borger har frihed til selv at v√¶lge sin praktiserende l√¶ge.

Det er vigtigt fortsat at respektere den enkelte borgers eget valg af l√¶ge, mener jeg. Men det er jo ikke det samme som, at vi i Gladsaxe Byr√•d ikke skal arbejde videre med ideen. Vi har efter m√łdet modtaget n√¶rmere detaljer om et projekt, som man med opbakning fra Sundhedsstyrelsen har gennemf√łrt som fors√łg i en r√¶kke kommuner. Det giver absolut blod p√• tanden til at arbejde videre med ideen.
Formålet med fast tilknyttede læger er at

Læs mere her

Parkeringsproblemer i Gladsaxe ‚Äď hvor?

Indf√łrelse af kommunal parkeringskontrol er ikke konservativ politik. Det er derfor vigtigt, at parkeringskontrollen tilrettel√¶gges i t√¶t samarbejde med handelsforeningerne og koncentreres til de steder, hvor det er n√łdvendigt og kan √łge forretningernes oms√¶tning.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Personligt oplever jeg ikke alvorlige parkeringsproblemer i Gladsaxe. Og jeg modtager kun sjældent henvendelser fra borgere, som synes, at det er vanskeligt at finde en parkeringsplads. I maj måned i år besluttede et flertal i Trafik- og Teknikudvalget imidlertid at anbefale, at der skal etableres en kommunal parkeringskontrol i Gladsaxe fra 1. januar 2016.

Da sp√łrgsm√•let indgik i √•rets budgetforhandlinger er parkeringskorpset et klart eksempel p√•, at vi som konservative har ”m√•ttet sluge kamelen”, da vi nu er en del af budgetaftalen. Fordelen er herefter, at vi skal v√¶re med til at dr√łfte, hvordan ordningen skal tilrettel√¶gges. Og som et lyspunkt, s√• skal der ske en evaluering i efter√•ret 2017.

Det konservative Folkeparti vil opfordre budgetsamarbejdspartnerne til, at indf√łrelsen af parkeringskontrollen kommer til at ske i t√¶t samarbejde med de lokale handelsforeninger. De f√• ressourcer, som afs√¶ttes til ordningen, m√• inds√¶ttes meget koncentreret og m√•lrettet, d√©r ‚Äď og kun d√©r ‚Äď hvor man mener, der er problemer.

S√łborg Handelsforening har udtalt, at man er ser positivt p√• et parkeringskorps, medens Bagsv√¶rd Handelsforening ikke har tilsvarende √łnske. Siden nedl√¶ggelsen af politiets parkeringskorps har forvaltningen modtaget henvendelser fra borgere, der beklager manglende h√•ndh√¶velse af tidsbegr√¶sningen, eller som direkte er blevet henvist til kommunen af politiet.

Behov for h√łjere udskiftningsprocent gennem tidsbegr√¶nsning


N√•r vi som konservative er imod parkeringskorpset, skyldes det, at det i dag de allerfleste steder er relativt uproblematisk for kunderne at komme t√¶t til butikkerne. Omvendt m√• vi erkende, at forvaltningen har registreret et stort antal biler, der overtr√¶der tidsbegr√¶nsningen. Og det er jo netop tidsbegr√¶nsningen, der skal sikre, at der sker en rimelig udskiftning af biler, s√• flere kunder kan komme til i dagtimerne, og dermed forbedre forretningernes oms√¶tning. Om aftenen og natten og om s√łndagen er der fri parkering.

Læs mere her

Behov for en samlet strategi for Gladsaxes sv√łmmende vandhunde

Sv√łmning er den n√¶stst√łrste idr√¶tsgren i fritiden for skoleb√łrnene og den fjerdest√łrste blandt voksne, viser kommunens facilitetsunders√łgelse. Gladsaxe Sv√łm har store ambitioner frem mod 2020. I den nye budgetaftale er der afsat 25. mio. kr. til renovering af Gladsaxe Sv√łmmehal .

Af Lars Abel, 2. viceborgmester og medlem af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Byråd (C)

Det konservative Folkeparti vil i Gladsaxe Byr√•d bakke op om anbefalingen om, at der udarbejdes en samlet strategi for alle Gladsaxes mange sv√łmmere.

Et vigtigt element i sidste √•rs budgetaftale for 2015-2018 var beslutningen om at iv√¶rks√¶tte en analyse af Gladsaxes idr√¶ts- og bev√¶gelsesfaciliteter. Det var et klart konservativt √łnske i budgetforhandlingerne, at denne analyse skulle gennemf√łres, s√•ledes at byr√•det kunne f√• et kvalificeret beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer. Nu foreligger resultatet, og der er virkelig noget at tage fat p√•. Analysen kom midt i sommerferien, og er nu i videre proces med henblik p√•, at vi kan tr√¶ffe politiske beslutninger om, hvordan vi bedst kan servicere kommunernes borgere.

Sv√łmning er den n√¶stst√łrste idr√¶tsgren i fritiden (fodbold er klart den st√łrste) blandt skoleb√łrn i kommunen og den fjerdest√łrste aktivitet blandt voksne. Is√¶r de 30-39 √•rige benytter sv√łmmehallerne i b√•de Gladsaxe og Bagv√¶rd i stort omfang. Faktisk samler Gladsaxe Sv√łmmehal mange forskellige typer af ud√łvere og er p√• den m√•de en facilitet, som tilfredsstiller foreningsidr√¶ttens behov for tr√¶ningstid samt selvorganiserede borgeres √łnske om at kunne dyrke idr√¶t i faciliteter p√• fleksible tidspunkter. Bagsv√¶rd Sv√łmmehal er ogs√• i brug i mange timer, men har en del f√¶rre brugere og en noget anden brugerprofil end Gladsaxe Sv√łmmehal. Herudover r√•der vi over en mindre sv√łmmesal p√• Gladsaxe Skole. Dertil kommer sv√łmmesalen p√• Blaagaard Seminarium / UCC.

Læs mere her

Masser af konservativ politik i budgetaftalen

Kommunalpolitik er i h√łj grad samarbejdspolitik, hvor der skal gives og tages. P√• Gladsaxe R√•dhus giver det absolut ingen mening at v√¶re opdelt i rigide blokke og f√łre aggressiv og ufrugtbar Christiansborg politik. Samarbejde giver konservativ indflydelse og medansvar.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det er vigtigt for mig at slå fast, at der er masser af konservativ politik i Gladsaxes budget, som det nu er vedtaget af byrådet for 2016-2019.

Ved 2. behandlingen af budgetforslaget forleden mente de politiske ordf√łrere fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at der var tale om et ”r√łdt budgetforlig”. Blot fordi f.eks. b√•de Venstre og Konservative havde indg√•et budgetaftale med Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten. Hvad har I f√•et gennemf√łrt af jeres politik, spurgte de?

Nu er kommunalpolitik jo ikke et spejl af den politiske situation i Folketinget. Efter min opfattelse skal vi ikke f√łre blokpolitik p√• Gladsaxe R√•dhus. Vi skal ikke v√¶re imod, blot fordi nogen synes ”det giver mest kant”, s√•fremt vi kan benytte den aggressive Christiansborg tone, n√•r vi diskuterer. Vi beh√łver ikke at male os op i farveladefelter. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at vi ikke hver for sig forf√¶gter vore politiske meningsforskelle,og arbejder benh√•rdt p√• at f√• s√• megen af vores egen politik gennemf√łrt som muligt.

Ind imellem kan det m√•ske v√¶re principielt rigtigt, at folketingspolitikerne, som skal vedtage lovgivning, tager udgangspunkt netop i principielle og mere v√¶rdibaserede og ind imellem ideologiske holdninger. Men det betaler sig oftest bedst i dansk politik, n√•r der kan skabes brede politiske flertal og aftaler. Det giver stabilitet og langsigtet indflydelse. Og s√• store er forskellene ikke altid, at vi skal v√¶re imod, blot fordi ”de andre” har foresl√•et et eller andet.

P√• den lange bane vil det altid v√¶re en fordel ‚Äď ikke mindst p√• landets r√•dhuse ‚Äď at √łve indflydelse gennem hverdagens politiske indsats.¬† Naturligvis vil der v√¶re forskel p√• den m√•de en st√¶rkt konservativt domineret kommune som f.eks. Gentofte ledes p√•, og s√• en kommune som Gladsaxe, hvor der altid har v√¶ret et st√¶rkt Socialdemokrati ofte med st√łtte fra partierne p√• venstrefl√łjen. Det er det, der udg√łr udfordringen, n√•r vi som konservative deltager i det kommunalpolitiske arbejde.

Læs mere her

Gladsaxes klima- og milj√łindsats forts√¶tter med fuld styrke

Det er vigtigt at realisere m√•lene i kommunens Klima- og milj√łplaner, herunder CO2-handlingsplanen. Den 28. september 2015 blev 27 nye elbiler til hjemmeplejen pr√¶senteret p√• Gladsaxe R√•dhusplads, og elbiler udg√łr nu godt en fjerdedel af kommunens bilfl√•de.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Der har de seneste √•r v√¶ret s√¶rdeles stort fokus p√• klima og milj√ł i Gladsaxe. Fjernvarmenettet udbygges i flere og flere omr√•der. Der arbejdes med spildevands- og klimatilpasningsplanerne intensivt p√• at forebygge oversv√łmmelser og p√• at undg√• forurening af kommunens v√•domr√•der. Frem til 2019 investeres op imod 500 mio.kr. i at indfri m√•ls√¶tningerne i disse planer.

Det konservative Folkeparti er is√¶r meget tilfreds med den forsat st√¶rke satsning p√• at indfri CO2- og milj√łplanens m√•l om at udlede 40 procent mindre CO2 i 2020 end i 2007. I den nye budgetaftale f√łlges op p√• de aktiviteter, som blev aftalt i sidste √•rs budgetaftale, bl.a. ved at videref√łre den gr√łnne udviklingspulje i 2018.

Omstilling af den kommunale bilflåde til elbiler

Gladsaxe har fokus p√• nye energisamarbejder med boligafdelinger, energikampagner over for boligejere og energiledelsesnetv√¶rk for virksomheder. Vi forts√¶tter med at g√• foran og f√łlge de ambiti√łse planer for energirenovering af egne ejendomme og udbygning af fjernvarme baseret p√• vedvarende energi.
Indsatsen for at skabe bedre sammenh√¶ng i trafikken og udbrede klimavenlig transport koncentrerer sig i 2015 om samarbejde med virksomheder om transportvalg, opstilling af ladestandere og omstilling af den kommunale bilfl√•de til elbiler. I aftalen i √•r l√¶gges med rette s√¶rlig v√¶gt p√• de udfordringer trafikken medf√łrer. Det vurderes, om der kan igangs√¶ttes initiativer, med henblik p√• at underst√łtte delebilsordninger og fremme anvendelse ogs√• af gasdrevne k√łret√łjer i kommunalt regi.

Der er opstillet 39 kommunale ladestandere i kommunen, fortrinsvis til hjemmeplejen, som f√•r udskiftet alle benzin-biler til elbiler i starten af oktober 2015. Gladsaxe Kommune har opstillet en dobbelt ladestander p√• Buddinge Station ‚Äď den ene reserveret til Lyngby Delebilforening ‚Äď den anden er offentlig tilg√¶ngelig mod betaling for str√łm. En dobbelt ladestander (med abonnementskort til opladning) koster ca. 120.000 kr. Allerede i 2013 blev der truffet principbeslutning om, at opstilling af ladestandere efter en konkret vurdering kan ske p√• kommunens offentlige vej- og parkeringsarealer. N√•r By- og Milj√łforvaltningen modtager en foresp√łrgsel, indg√•r forvaltningen i hvert enkelt tilf√¶lde i dialog for at finde den optimale l√łsning, s√•dan at placering af ladestandere sker ud fra en helhedsbetragtning.

Af kommunens 138 biler under 3500 kg vil 39 biler v√¶re udskiftet til elbiler fra oktober. Netop 28. september blev 27 nye el-biler til hjemmeplejen pr√¶senteret p√• Gladsaxe R√•dhusplads. Hermed udg√łr elbilerne ca. 28 pct. af kommunens bilfl√•de. Der vil yderligere v√¶re 30 biler, der er teknisk velegnede til udskiftning, og 15-20 af disse vil kunne udskiftes udgiftsneutralt ‚Äď bortset fra investeringen i ladestandere. Det er for mig vigtigt, at vi som kommune fortsat g√•r foran i bestr√¶belserne p√• at f√• el-bilerne til at vinde indpas p√• markedet. Elbilerne er st√łjsvage og forurener langt mindre end benzindrevne biler.

Masterplan for skybrudsl√łsninger

I 2014 blev der udarbejdet en masterplan for skybrudsl√łsninger i det h√łjst prioriterede omr√•de i Klimatilpasningsplanen, som er Buddinge. Derudover er der skitseret l√łsninger til regnvandsh√•ndtering i erhvervsomr√•det Gladsaxevej Nord md henblik p√• partnerskabsprojekter mellem kommunen og virksomhederne. Der arbejdes l√łbende med kampagner og vejledning til grundejere og st√łrre boligafdelinger, der √łnsker at h√•ndtere regnvand p√• egen grund, samt forskellige demonstrationsprojekter. Nordvand har i 2014 koncentreret sit anl√¶gsarbejde om projekterne i H√łje Gladsaxe Park, hvor vandseparering i Gr√łnnemosekvarteret og regnvandss√łer i H√łje Gladsaxe Park er etableret i 2015. Anl√¶gget p√• Idr√¶tscentret f√¶rdigg√łres i 2015. Ogs√• i 2015 vil arbejdet med at sikre f√¶rre overl√łb af urenset spildevand til Kags√•en og begr√¶nse oversv√łmmelser langs med √•en blive sat i gang. Heldigvis forl√łber arbejdet med disse omfattende planer helt planm√¶ssigt.

Nye muligheder åbner sig for skolestrukturen i Gladsaxe?

De n√¶sten √•rlige skoledistrikts√¶ndringer giver hele tiden anledning til stor bekymring hos for√¶ldrene ‚Äď og blandt politikerne. Kan der findes en mere langsigtet og permanent l√łsning? Kan en udbygning af Stengaard Skole v√¶re en af mulighederne?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af B√łrne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Byr√•d (C)

N√•r vi (n√¶sten) hvert √•r foretager justeringer af skoledistrikterne i Gladsaxe, giver det anledning til stor bekymring blandt mange for√¶ldre. Det sker ogs√• i disse uger, hvor forskellige mulige √¶ndringer har v√¶ret sendt i h√łring. Naturligt nok interesserer det enkelte for√¶ldrepar sig mest for deres egne b√łrn. Anderledes kan det jo ikke v√¶re.

Som politikere har vi derimod et ansvar for alle b√łrnene. Det er ikke muligt at stille alle tilfredse p√• √©n gang. Vi er bundet af den fysiske skolestruktur, vi allerede har, og vi er forpligtigede til at skue mere langsigtet. Udefra opleves det imidlertid ikke, som om vi er videre langsigtede i vore beslutninger. Igen og igen vender vi tilbage til at v√¶re n√łdsaget til at foretage justeringer. Det er ogs√• tilf√¶ldet i den aktuelle situation, hvor skolekapaciteten er sp√¶ndt til bristepunktet p√• de skoler, som indg√•r i de aktuelle overvejelser.

For √•r tilbage enedes byr√•det om at kigge alvorligt p√• skolestrukturen. Vi havde ret stor overkapacitet af skolelokaler. Det f√łrte til sammenl√¶gning af flere skoler og en n√łdvendig tilpasning af kapaciteten. Samtidig fik vi en splinterny skole i Bagsv√¶rd¬† til afl√łsning af den gamle Bagsv√¶rd Skole, som ellers ville have kr√¶vet en kostbar ombygning/renovering. De fysiske geografiske placeringer kan vi ikke √¶ndre meget p√•, men elevtilgangen flytter sig jo over √•rene ‚Äď mange boligomr√•der er jo st√¶rkt pr√¶get af generationsudviklingen, og af de √łkonomiske konjunkturer.

Læs mere her

Gladsaxe skal spille en hovedrolle i det nære sundhedsvæsen

Forebyggelse er en væsentlig del af det nære sundhedsvæsen.

Det konservative forslag om at lave en analyse af kommunens sundhedsindsats er en del af budgetforliget. Der er behov for at udvikle den almene praksis mere.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Ved byr√•dets 1. behandling af budgetforslaget for 2016-2019 foreslog Det konservative Folkeparti, at byr√•det skulle beslutte at iv√¶rks√¶tte en analyse og brugerunders√łgelse af os selv og kommunens evner omkring sundhed og forebyggelse. Gladsaxe skal hele tiden v√¶re p√• forkant med sundhedsudviklingen blandt borgerne. Det er nu en del af budgetaftalen.

Der er ikke tvivl om, at det store sundhedspolitiske sp√łrgsm√•l i de kommende √•r handler om atl det, der foreg√•r uden for sygehusene. Kommunernes opgave er at hj√¶lpe borgerne med opf√łlgende n√¶re l√łsninger. I 2020 st√•r de nye supersygehuse klar. Centraliseringen og specialiseringen af sygehusv√¶senet er nok den rigtige vej at g√•. Det er imidlertid kommunens opgave ‚Äď popul√¶rt sagt: at sikre, at borgerne ikke skal p√• hospitalet. Det er bedst for borgeren, og det er ogs√• den bedste samfunds√łkonomiske l√łsning.

Status for analysen i foråret 2016

”Det n√¶re sundhedsv√¶sen udvikler sig hastigt, og kommunen f√•r en stadig st√łrre rolle p√• sundhedsomr√•det ikke mindst det forebyggende arbejde. Der gennemf√łres derfor en analyse af kommunens indsats p√• omr√•det med s√¶rlig fokus p√• indsatsen overfor √¶ldre og kronikere. Der ses p√• opgaver og organisering i forhold til bl.a. forebyggelse, tidlig opsporing, forebyggende hjemmebes√łg og h√•ndtering af kronisk sygdom. Det belyses, hvilke tiltag, der kan iv√¶rks√¶ttes for at kunne h√•ndtere fremtidige opgaver, herunder i hvilket omfang opkvalificering af medarbejdere, samarbejde med andre kommuner og den almene praksissektor og hospitalssektoren er relevant. Status for analysen dr√łftes i for√•ret 2016.”

90 procent af patientkontakterne foreg√•r allerede i dag i kommunerne og den almene praksis. Derfor er det s√• vigtigt, at vi sikrer en kommunal infrastruktur, som underst√łtter den n√¶re indsats. Ingen skal un√łdigt indl√¶gges p√• hospitalet. Alt, hvad der i princippet ikke beh√łver at foreg√• p√• sygehusene, skal fungere i det n√¶re.

Undg√• un√łdvendige genindl√¶ggelser

Et alvorligt problem er f.eks. un√łdvendige genindl√¶ggelser p√• sygehusene. Det er direkte uv√¶rdigt, n√•r ofte en √¶ldre udskrives fra sygehuset, at den p√•g√¶ldende allerede indenfor et d√łgn bliver sendt retur til sygehuset. Kommunens forebyggelses- og rehabiliteringsindsats skal afv√¶rge disse un√łdvendige genindl√¶ggelser.

Almen praksis skal udvikles mere

I vores del af landet - Region Hovedstaden, er der if√łlge Praksisudvalget (som if√łlge Sundhedsloven skal udarbejde en plan for almen praksis) tilstr√¶kkelig kapacitet. Praksisudvalget best√•r af 3 medlemmer fra Regionen, kommunerne har 5 og almen praksis 3 medlemmer. Sundheds- og Handicapudvalget i Gladsaxe Byr√•d har i september i √•r dr√łftet et udkast til praksisplanen for 2015-2018.

Det konstateres, at der er en positiv udvikling af praksisf√¶llesskaber, alts√• tilbud med flere praktiserende l√¶ger og andre sundhedspersoner under samme tag. Der efterlyses i forslaget pr√¶cisering af, hvordan √łnsker om at underst√łtte denne udvikling kan realiseres, herunder ansvars- og rollefordeling mellem parterne. Vi har efter min opfattelse et st√¶rkt behov for som kommunalpolitikere at p√•virke akt√łrerne i den almene praksis, s√• der sker en styrkelse af fleksibilitet og tilg√¶ngelighed i den enkelte praksis og dermed en bedre borgerbetjening og et velfungerende samarbejde med kommunerne. Tilg√¶ngeligheden, f.eks. den telefoniske, tr√¶nger til at blive forbedret, n√•r jeg taler med mange borgere. Jeg tror, det er et meget centralt tema. ¬†Vi skal samtidig som kommune have et st√¶rkt fokus p√• udviklingen af sygeplejen og den patientrettede forebyggelse.

Det er vores opgave at skabe tryghed for borgerne.

Læs mere på Gladsaxe Kommunes hjemmeside

Bredt budgetforlig med fortsatte effektiviseringer sikrer social velfærd og vækst i Gladsaxe

Enighed om at neds√¶tte indkomstskatten med 0,1 fra 1. januar 2017 - til 23,8. Usikkerheden tilskrives Regeringens omprioriteringsbidrag, som risikerer at betyde, at 1 pct. af kommunens budget overf√łres til Staten eller Regionerne.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

I Gladsaxe har vi en sund √łkonomi. Derfor er der ogs√• r√•d til at s√¶nke indkomstskatten med 0,1 fra de nuv√¶rende 23.9 til 23,8. Men det kommer f√łrst til at ske fra 1. januar 2017 og frem. √Örsagen til, at det ikke kunne lykkes allerede fra 2016 er, at Regeringens nye ”omprioriteringsbidrag” p√• 1 pct. af kommunernes budgetter giver alvorlig usikkerhed om kommunens √łkonomi.

Som noget ganske nyt og us√¶dvanligt bestemte den ny Venstre regering sig for, at aftalen mellem Regeringen og Staten skulle indeholde en bestemmelse om dette omprioriteringsbidrag. Umiddelbart beslagl√¶gger man s√•ledes en betydelig del af kommunernes budgetter for s√• ‚Äď m√•ske eller m√•ske ikke ‚Äď at sende nogle af pengene tilbage til kommunerne med mere eller mindre klar besked om, hvad pengene skal bruges til. For 2016 lykkedes det for KL ‚Äď Kommunernes Landsforening - at begr√¶nse reduktionen i kommunernes service i 2016 til 0,5 mia. kr. i stedet for Regeringens planlagte 2,4 mia.kr. Dermed er der stor risiko for, at byr√•dets r√•derum indskr√¶nkes betydeligt.

En decentral offentlig sektor ‚Äď nej tak til detailstyring

Som konservativ lokalpolitiker er det for mig en helt naturlig foruds√¶tning, at vi skal beholde en decentral offentlig sektor. Naturligvis har Folketinget ret til at opstille m√•l for velf√¶rden og omdisponere ‚Äď omprioritere. Men den form for detailstyring er jeg ikke tilh√¶nger af. Vi ved bedst i byr√•det, hvordan vi skal tilrettel√¶gge den service, som borgerne har b√•de krav p√• og ret til. Der er alt for mange eksempler p√•, at Folketinget slet ikke kender til, hvordan opgaverne i virkeligheden skal l√łses. Strukturreformen, som nedlagde amterne og reducerede antallet af kommuner til fra 273 til 98 kommuner, var desv√¶rre en klar centralisering. Mange omr√•der lider fortsat under denne centralisering, og mange ofte svage og marginaliserede grupper af medborgere modtager i dag ikke den n√łdvendige hj√¶lp. Her har vi som lokalpolitikere et s√¶rligt ansvar.

Langvarig effektiviseringsindsats

Nogen politiske modstandere, som i √•r ikke er en del af budgetforliget, h√¶vder, at vi ”fr√•ser” i Gladsaxe. Det er ikke tilf√¶ldet. Vi har en overordnet lovgivning, som vi naturligvis skal overholde. Som lokalpolitikere har vi ogs√• selv et stort ansvar for at l√łse de opgaver, som ber√łrer vore borgere, p√• en ordentlig m√•de. Mange √•rs bredt budgetsamarbejde, hvor Det konservative Folkeparti har taget medansvar, har ogs√• medf√łrt omfattende effektiviseringer. R√•derummet er s√•ledes vokset som f√łlge af effektiviseringsindsatsen fra ca. 3,5 mio.kr. i 2003 til ca. 263,6 mio.kr. i 2018. Vi arbejder kontinuerligt med effektiviseringstiltag, f.eks. p√• indk√łbsomr√•det, digitalisering, energispareprojekter samt mere effektiv ejendomsadministration og regelforenkling. I borgmesterens budgetopl√¶g var det samlede provenu ved effektiviseringer 7,4 mio.kr. i 2016, 9,7 mio.kr. i 2017, 9,5 mio.kr. i 2018 og 9,6 mio.kr. i 2019. Fortsatte effektiviseringer er foruds√¶tningen for, at vi i Gladsaxe kan opretholde vores sociale velf√¶rd og v√¶kst.

Læs mere Gladsaxe Kommunes hjemmeside

Gladsaxe skal også tage sit ansvar og hjælpe flere flygtninge


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Vi har i kommunerne moralsk pligt til at modtage de flygtninge, vi kan overkomme. I vores Danmark skal vi udvise medmenneskelighed og respekt for de mennesker, som er bragt i denne ulykkelige og tragiske situation. De er flygtet fra krig og √łdel√¶ggelse, mange fra Syrien.¬†

I den aktuelle situation, hvor tilstr√łmningen af flygtninge i Danmark er h√łjere end nogen sinde, er det vigtigt, at vi i kommunerne p√• det helt praktiske niveau hj√¶lper disse mennesker. Hverken Regeringen, Folketinget eller Statsadministration har v√¶rkt√łjerne til alene at l√łse de daglige praktiske opgaver med bos√¶tning og alt det, der i √łvrigt f√łlger. Kun kommunerne, som er t√¶ttest p√• borgerne og hverdagen, kan l√łse disse opgaver. I √•r forventer vi at modtage 18 og n√¶ste √•r 27 nye flygtninge i Gladsaxe. Det er jo ikke store og belastende tal. Vi skal dr√łfte, hvordan vi kan tage flere.

Vi bryder os ikke om den ofte menneskefjendtlige tone, som har pr√¶get debatten.¬† Heldigvis har civilsamfundet den seneste uges tid reageret aktivt og positivt, og mange mennesker har besluttet, at de √łnsker at hj√¶lpe frem for at kritisere og afvise de mange flygtninge. Det nytter ikke at tro, at Danmark blot kan lukke gr√¶nsen og √łjnene ! Vi har brug for en f√¶lles europ√¶isk l√łsning, som Danmark n√łdvendigvis m√• v√¶re en del af. Danmarks omd√łmme har allerede lidt stor skade p√• grund af den skingre tone, som desv√¶rre har taget overh√•nd og som fortsat langt hen ad vejen pr√¶ger det politiske flertal p√• Christiansborg.

Statsministeren m√•tte forleden konstatere, at ”vi er blevet overhalet af virkeligheden”. Nu er det praktiske l√łsninger, der er brug for. Vi skal ikke bare vente p√•, hvordan Christiansborg og EU l√łser problemerne. Der er nok at tage fat p√• i hverdagen her og nu. Det er ogs√• en kommunal opgave. Nu er det tid, at vi som lokalpolitikere handler. Vi taler om mennesker, som ligesom os - dig og mig - vil g√łre det bedste for deres familie. Der skal meget til f√łr man forlader sin hjemstavn og p√•begynder en farlig flugt over vand og lange geografiske afstande. Derfor skal vi ogs√• vise disse mennesker stor respekt.

Læs mere her

Konservative foreslår et "sundhedstjek" af Gladsaxes evner på sundhed og forebyggelse

Der var stor interesse og debatlyst, da vi på Gladsaxedagen 2015 diskuterede sundhed i Gladsaxe under overskriften "Flere borgere skal leve sundere".


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Ved Gladsaxe Byr√•ds 1. behandling af budgetforslaget for 2016-2019 foreslog vi, at byr√•det beslutter at iv√¶rks√¶tte en analyse og brugerunders√łgelse af os selv og kommunens evner omkring sundhed og forebyggelse.

Dette omr√•de er den nye kampplads mellem Staten og Regeringen p√• den ene side og kommunerne p√• den anden. Som konservativ lokalpolitiker √łnske jeg, at Gladsaxe skal v√¶re p√• forkant med sundhedsudviklingen blandt borgerne. Er vi godt nok rustet til at tage ansvar for vore borgeres sundhed ?  Hvordan kan vi g√łre det endnu bedre ? Det er  vigtigt, at vi som kommune kan levere. Ellers vil Staten tage flere opgaver hjem og tage pengene ud af kommunens kasse til central finansiering. Det vil ikke v√¶re godt for borgerne.

Nogle af de sp√łrgsm√•l man kan stille sig selv som politiker er, bl.a.

Læs mere her

Nye boliger og arbejdspladser er kodeordene for Gladsaxes vækst og trivsel


Af 2. viceborgmester, ordf√łrer for Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d, Lars Abel

S√• er startskuddet til budgetforhandlingerne i Gladsaxe Byr√•d affyret. Det er vigtigt, at byr√•det holder fast i den v√¶kst-dagsorden, som gennem de seneste par √•r har v√¶ret en del af de brede budgetforlig. Med de nye vinde i Folketinget, hvor man bl.a. vil tvangsudflytte statslige arbejdspladser til provinsen, er det vigtigt, at vi som hovedstadspolitikere selv sikrer et endnu st√¶rkere fokus p√• betydningen af, at Danmark har en hovedstad. En hovedstad i v√¶kst er foruds√¶tningen for, at landets samlede √łkonomi udvikler sig gunstigt. Desv√¶rre er der et flertal i Folketinget, som mener, vi alle skal flytte til ”udkants-Danmark”. Jeg m√• desv√¶rre konstatere et totalt frav√¶r af en konstruktiv og fremadrettet hovedstadspolitik.

If√łlge Danmarks Statistik er Gladsaxe lige nu den bedste hovedstadskommune til at skabe nye job i industrien. P√• et √•r har Gladsaxe skabt 592 nye industriarbejdspladser. Dermed er Gladsaxe p√• landsplan p√• en tredjeplads.

Dette skal også ses i sammenhæng med vores målrettede strategi for at skabe gode rammer for erhvervslivet, hvilket fik EY til for et år siden at kåre Gladsaxe til årets vækstkommune 2013.

Vi skal selv skabe forudsætningerne

Gladsaxe er en del af hovedstaden. Vi skal skabe endnu flere arbejdspladser og boliger i Gladsaxe. Og vi skal fortsat tiltr√¶kke flere borgere til vores gr√łnne og bl√• forstad. Staten og Folketinget vil modvirke det. Derfor skal vi for alvor s√¶tte v√¶ksten p√• vores egen politiske dagsorden og skabe foruds√¶tningerne for denne udvikling.

Gladsaxe inviterer til en stor erhvervskonference i september. Hvordan udnyttes potentialet, n√•r udbygningen af omr√•derne langs Ring3 tager form? ‚Äď og de nye infrastrukturprojekter bliver en realitet? Der er ingen tid at spilde. Vi skal brande Gladsaxe p√• denne konstruktive v√¶kst-dagsorden. Erhvervskonferencen vil kunne v√¶re med til at styrke retningen.

Social ansvarlighed i hverdagen

Nye borgere, flere nye boliger, gode og solide arbejdspladser er kodeordene for Gladsaxe i v√¶kst. Samtidig skal vi sikre hverdagen for alle Gladsaxes borgere. Allervigtigst er de svageste grupper, √¶ldre, handicappede, syge, hvor vi har en st√¶rk forpligtigelse til at s√łrge for et tilfredsstillende serviceniveau. Vi har ikke brug for flere folketings-puljer (heller ikke specifikt til √¶ldre) ‚Äď disse puljer er blot vejen til yderligere udsultning af kommuner, der som Gladsaxe i forvejen g√łr alt for at leve op til og f√łre en social ansvarlig politik ‚Äď og bel√łnning af kommuner, som ikke kan levere varen. Et Gladsaxe i v√¶kst er ogs√• foruds√¶tningen for en stabil og ansvarlig √łkonomisk dagsorden.

Jeg ser frem til, at borgmesteren i sit budgetforslag for 2016 endnu en gang sætter fokus på et Gladsaxe i vækst.

Tillykke - Demokratiet i Danmark fejrede 100 √•rs f√łdselsdag

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi holdt vores traditionsrige grunlovsm√łde i Aldershvile Slotspark. Talerne var borgmester i Lyngby-Taarb√¶k kommune Sofia Osmani, viceborgmester i Gladsaxe Lars Abel og vores folketingskandidat Henrik S√łrensen.

Grundlovstale af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti (uddrag)

Det tog 66 √•r fra den f√łrste grundlov til Danmark blev et egentligt demokrati i moderne forstand. Et klart eksempel p√•, at mange af vore i dag naturlige rettigheder f√łrst er kommet hen ad vejen. Derfor har vi en s√¶rlig opgave, n√•r vi roser, ja til tider n√¶rmest ”lovpriser” de grundlovssikrede rettigheder.

Det er nemlig vores allesammens opgave at sikre, at forudsætningerne for og indholdet af de rettigheder, som vi har opnået, fastholdes og til stadighed udvikles.

Risikoen for, at vi begynder at miste vore rettigheder, er langt st√łrre, n√•r vi efterh√•nden har v√¶nnet os til de mange frihedsgrader, som vort moderne globale samfund giver os ‚Äď specielt her i Danmark og i Europa. Vi m√• ikke falde i s√łvn og tro, at tingene kommer af sig selv. Globaliseringen og den mangfoldighed, som f√łlger heraf, udfordrer os i hverdagen. De rettigheder, som vi er s√• stolte af ‚Äď og finder helt naturlige - ”dem kan ingen tage fra os” ‚Äď kan forsvinde som dug for Solen. Som land, som nation, som f√¶llesskab, som mennesker.

Det kan ske som f√łlge af naturkr√¶fterne i form af klimaudfordringen og dens alvorlige konsekvenser. Det kan ske ved angreb udefra - fra nationer, som √łnsker at omstyrte vor styreform og vort demokrati. Fra nationer og despoter, som fors√łger at omskrive krigenes historie, de krige, som vi har oplevet op igennem det 20. √•rhundrede, og som kostede millioner af menneskeliv ‚Äď bragte armod, ulykke og sorg til mange generationer. Den store krig i Europa, som netop ogs√• er blevet markeret - 75 √•ret for 9. april 1940 ‚Äď da Danmark blev besat; 70 √•ret 4.-5. maj ‚Äď Danmarks befrielse.

N√•r vi fejrer 100 √•ret for Danmarks f√łrste demokratiske grundlov, skal vi ogs√• t√¶nke p√•, at denne grundlovs√¶ndring fandt sted samtidig med en blodig verdenskrig, der ude i Europa kostede dyrt i menneskeliv.

Vi kan ogs√• miste vore rettigheder, hvis vi som mennesker i et √łjebliks ”politisk” letsindighed kommer til at give slip p√• noget v√¶rdigfuldt, som vi i et splitsekund tager s√• naturligt, at ‚Äď n√•h ja, vi m√• da hellere se at f√• rullet nogle af de internationale eller europ√¶iske aftaler tilbage, som vi h√łrer blandt nogle politikere ‚Äď opsige, fravige, b√łje konventioner ‚Äď som m√łjsommeligt er bygget op gennem √•rtiers bestr√¶belser p√• at sikre den fredelige sameksistens mellem mennesker, som deler de samme v√¶rdier, - som har den samme kulturelle og menneskelige kultur og tradition. Netop i en tid, hvor den globale udfordring v√¶lter ind over os, er det vigtigt at vi st√•r vagt om det f√¶llesskab, vi er en del af, de f√¶lles regler for vores sameksistens, som andre har betalt for med deres liv som indsats, at vi har opn√•et.

Læs hele grundlovstalen her

Verdensklasse p√• Bagsv√¶rd S√ł

Danmarks Rostadion Bagsv√¶rd S√ł var sidste weekend i maj for f√łrste gang v√¶rt for World Cup i kano og kajak sprint - 2015 ICF Canoe Sprint World Cup. De danske kajakverdensmestre R√©ne Holten Poulsen vandt en s√łlvmedalje og Henriette Engel Hansen sammen med Emma J√łrgensen en bronzemedalje.

Viceborgmester Lars Abel hilste p√• HKH Kronprins Frederik, som bes√łgte begivenheden og uddelte pr√¶mier - i midten formand for Dansk Kano og Kajak Forbund Ole Tikj√łb. Det er altid festligt, n√•r der er internationale aktiviteter p√• s√łen. Ogs√• borgmester Sofia Osmani fra Lyngby-Taarb√¶k var med p√• rostadion. Grundlovsdag 5. juni er Sofia hovedtaler ved det konservative grundlovsm√łde foran Aldershvile Slotsruin.

Gladsaxes guldårer

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd

Nej, det er ikke kun Novo Nordisk, jeg t√¶nker p√•. Selv om Novo absolut bidrager betydeligt til vor lokale Gladsaxe √łkonomi. Nej, jeg t√¶nker p√• alle de frivillige mennesker, som i hverdagen ‚Äď √•ret rundt ‚Äď er med til at skabe liv og udvikling i vores kommune. De mange frivillige ledere, tr√¶nere, for√¶ldre og andre, som er med til at f√• hjulene til at dreje rundt i vore mange foreninger. Deres v√¶rdi t√¶ller ikke i finansverdenen og p√• B√łrsen, men de skaber foruds√¶tningerne for, at b√łrn og unge ‚Äď og alle vi andre ‚Äď i ”forenings-Danmark” har gode og livsbekr√¶ftende aktiviteter og oplevelser. P√• deres m√•de er de hver is√¶r vigtige ”guld√•rer”, som tilf√łrer vort samfund helt basale sociale og medmenneskelige normer og v√¶rdier.

N√•r jeg som byr√•dspolitiker f√¶rdes rundt omkring i vore foreninger, er det altid med stor respekt, for den store daglige indsats, som de mange frivillige l√¶gger i de daglige g√łrem√•l. De skaber og er selv en del af sammenh√¶ngskraften i det danske samfund. De skaber de menneskelige rammer for, hvordan¬† vores demokrati ser ud. Og deres forg√¶ngere er √•rsagen til, at vort land fungerer, som vi kender det i dag. I foreningerne m√łdes man og foretager sig ting sammen. Is√¶r for b√łrn og unge er det en afg√łrende indgang til resten af deres liv.

Foreningslivet er og bliver en del af vor ”familie”. Det kan v√¶re en ”fodbold-familie”, en ”ro-familie”, det kan v√¶re en ”spejder-familie” osv. Ofte f√łlger b√łrnene i for√¶ldrenes fodspor indenfor et bestemt foreningsomr√•de, som fylder deres liv med v√¶rdifuldt indhold. Det sted, hvor de m√łder deres venner, og etablerer deres egen familie. Og s√•dan skal det v√¶re. Naturligvis m√• man gerne m√łdes p√• tv√¶rs af familierne, men ofte er den dybt fyldte interesse for f.eks. badminton udgangspunkt for bes√łg rundt til turneringer i andre dele af landet, hvor man ”fanges” dybere og dybere ind i et samv√¶r med ligesindede mennesker med samme interesser.

Skolen og uddannelsessystemet har naturligvis ogs√• stor og afg√łrende indflydelse p√• vort liv. Her forventer vi at opn√• faglighed og kompetence til at udfylde vores plads i vort professionelle liv p√• arbejdsmarkedet. Alligevel foretr√¶kker jeg at fremh√¶ve foreningslivet som mest afg√łrende for den sociale sammenh√¶ngkraft mellem mennesker. Skolen kan ikke ‚Äď og skal ikke ‚Äď konkurrere med den frivillige indsats. Skolen skal respektere og give tid til den daglige tr√¶ning ‚Äď til samv√¶ret med kammeraterne. P√• den m√•de kan foreningerne og skolen sammen v√¶re med til at udvikle ”det hele menneske”, som skal klare sig videre i livet.

Eliten har deres ”Guld-Firer”, men rundt omkring i alle vore foreninger, str√łmmer guld√•rerne som et solidt fundament for det danske samfund. Uden at det fremg√•r af den √łkonomiske bundlinje, er det nok i den sidste ende noget af det mest v√¶rdifulde, der er skabt, og som findes i vort liv. Vi skal passe p√• dem, v√¶rne om dem, s√• de fortsat har lyst og evne til at flyde.

For√•r = standerhejsning og nye b√•de p√• Bagsv√¶rd S√ł

For√•r = standerhejsning Den traditionsrige standerhejsning i Nybro-Fur√• Kano- og Kajakklub fandt i √•r sted i str√•lende for√•rssol den 3. maj 2015. Lars Abel d√łbte 4 nye kanoer beregnet til "Kanodrengene". Kanoerne fik navnene: Mj√łlner og Vidar, begge fra den Nordiske mytologi og Exalibur (Kong Arthurs sv√¶rd) og Glamdring (Gandalfs sv√¶rd). Navnene symboliserer styke og udholdenhed, noget som de unge roere ogs√• skal bruge for at f√• succes.

Samarbejde sikrer konservativ indflydelse

Nytårshilsen af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Valgperiodens f√łrste √•r har betydet beslutninger om nye store planer for Gladsaxes fremtid.

Kommunestrategi med vækst

F√łrst og fremmest kommunestrategien 2014-2018. Der sker fortsat store forandringer i Gladsaxe. Flere borgere, flere og nye arbejdspladser, nye virksomheder. Samtidig skal hverdagen fungere for alle. Kommunestrategien fokuserer p√•, hvordan vi kan bevare den velf√¶rd, som vi allerede har opbygget for borgerne i Gladsaxe.

Der er de senere √•r kommet et nyt og aktivt v√¶kstperspektiv ind i planl√¶gningen af fremtidens Gladsaxe. Vi har bl.a. allerede iv√¶rksat omdannelsen af vore erhvervskvarterer, som skal rumme flere og moderne arbejdspladser. I Bagsv√¶rd indviede Novo Nordisk deres nye domicil, samtidig med at de har etableret flere store byggerier i Gladsaxe Industrikvarter ved Gladsaxe M√łllevej / Vandt√•rnsvej. Ud over disse fine arbejdspladser er virksomheden en meget vigtig skatteyder i form af selskabsskat til Gladsaxe Kommune. Reelt er virksomhedens succes st√¶rkt medvirkende til, at vi har kunnet klippe toppen af indkomstskatten i mange √•r. Men ogs√• andre og nye virksomheder yder deres velkomne bidrag. Gladsaxes aktive engagement i erhvervspolitikken er afg√łrende for vores udvikling.

Skatten nedsættes i 2015

Byr√•det vedtog i efter√•ret budgettet for 2015-2018, hvor skatteprocenten for andet √•r i tr√¶k blev nedsat 0,1 procent til 23,9 procent og d√¶kningsafgiften 0,2 promille til 9,6 promille i 2015. Vi har en sund √łkonomi. Det konservative Folkeparti st√łtter denne udvikling, som sikrer, at vi kan investere i den n√łdvendige velf√¶rd. F√¶lles l√łsninger giver den bedste fremtidssikring.

Kun Folketinget kan l√łse grundskyldsdilemmaet

Vi havde ogs√• gerne set, at byr√•det kunne have nedsat grundskyldspromillen. De store bel√łbsm√¶ssige stigninger, som rammer vore borgere via ejendomsskatterne, betyder reelt, at nogle ikke kan blive boende i deres nuv√¶rende bolig. En byr√•dsbeslutning om at neds√¶tte grundskyldspromillen ville imidlertid forringe hele Gladsaxes samlede √łkonomi: fordi neds√¶ttelsen i virkeligheden ville blive "slugt" af Staten gennem reduktion af kommunens udligning. Gladsaxe skal - hvis vi beslutter at neds√¶tte grundskylden - b√•de give flere penge tilbage til staten og samtidig spare et tilsvarende bel√łb ud af det nuv√¶rende budget, dvs. serviceforringelser. Kun Folketinget kan l√łse grundskyldsproblemet. Det konservative Folkeparti har derfor stillet forslag i Folketinget om at fastfryse grundskyldsbel√łbet p√• det nuv√¶rende niveau i fremtiden.
Derfor satsede vi lokalt p√• fortsat at sikre Gladsaxe blandt de billigste indkomstskattekommuner i Danmark. Desv√¶rre blev vi kun den 11. billigste kommune i 2015. Ved budgetforhandlingerne senere i √•r m√• vi g√łre en ny indsats for at komme p√• "Top 10" - eller rettere: Bund 10 - blandt landets skattekommuner.

Konservative er med i beslutningerne

Det konservative Folkeparti deltager aktivt i dr√łftelserne og beslutningerne i byr√•det. B√•de n√•r det g√¶lder de mange overordnede planer for kommunens udvikling. Og n√•r vi som oftest i fagudvalgene tr√¶ffer beslutninger om vigtige daglige velf√¶rdsomr√•der, f.eks. gennemf√łrelsen af folkeskolereformen, planerne for hele dagtilbudsomr√•det og hele kultur-, fritids- og idr√¶tsomr√•det. Vores medlemskab af √łkonomiudvalget er her et s√¶rligt vigtigt aktiv. Samtidig fors√łger vi altid at v√¶re med i de borgerm√łder, hvor byr√•det s√łger dialog med borgerne om deres syn p√• opgavel√łsningen. Det er netop igennem det daglige udvalgsarbejde, at de bedste f√¶lles l√łsninger opn√•s.

Den ufrugtbare Folketingsretorik b√łr ikke indtage Byr√•det
Folketingsvalget kommer sikkert ogs√• til at pr√¶ge retorikken i byr√•det i 2015, men det er vigtigt, at vi som lokalpolitikere hele tiden holder os for √łje, at vi p√• en helt anden m√•de end i Folketinget har ansvaret for at tr√¶ffe beslutninger, der er helt i √łjenh√łjde med de borgere, vi m√łder hver dag. Vi skal f√łrst og fremmest handle p√• fremtidens udfordringer Men vi skaber ogs√• betingelserne for hverdagen i dag.
Gladsaxe best√•r af aktive medborgere, som dagligt passer deres arbejde, dyrker et aktivt og socialt foreningsliv, har f√¶lles oplevelser, og som har behov for deres andel af de velf√¶rdstilbud, som byr√•det har ansvaret for: dagtilbud, skoler, √¶ldre, handicappede, kultur, trafik, milj√ł osv. Det handler konstant om dialog med borgerne og imellem politikerne. Som konservativ har jeg mine ideer og √łnsker til opgavel√łsningen. Mere ansvar til den enkelte er vigtigt, men vi forvalter ogs√• et socialt ansvar.

Godt Nytår!

Hvad kan vi g√łre for de hjeml√łse i Gladsaxe?

Livet p√• b√¶nken er h√•rdt. Der findes mindst 51 hjeml√łse i Gladsaxe. Kommunen arbejder nu p√• at udarbejde en kommunal hjeml√łsestrategi. Vi skal g√łre alt for at hj√¶lpe de mennesker, som er i n√łd, men hvad kan vi reelt g√łre inden for de kommunale rammer?

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Nogen vil sikkert sp√łrge, findes der virkelig hjeml√łse i Gladsaxe?

Hen over sommeren var der en hektisk debat i medierne om hjeml√łse borgere i K√łbenhavn. Med baggrund heri stillede jeg et budgetsp√łrgsm√•l for at f√• opklaret, hvordan vi griber problemstillingen omkring hjeml√łse an i vores kommune. Umiddelbart er det ikke mit indtryk, at vi over tid ser mange hjeml√łse p√• gaderne i Gladsaxe.

Men vi har desv√¶rre ogs√• hjeml√łse i Gladsaxe. If√łlge SFI - Socialforskningsinstituttet havde vi i 2013 51 hjeml√łse, i 2011 50, i 2009 37 og i 2007 27. Der er sket en √¶ndring i opg√łrelsesmetoden, idet "sofa-sovere" nu indg√•r i tallet. Men 51 hjeml√łse er for mig at se et h√łjt antal - et alt for h√łjt antal mennesker i n√łd, hvor Gladsaxe naturligvis skal s√łge at hj√¶lpe dem videre i tilv√¶relsen. Og m√•ske er m√łrketallet reelt st√łrre.

Når noget går galt i tilværelsen

Som kommune kan vi ikke l√łse alle de hjeml√łses problemer. Desv√¶rre ikke. Ofte er noget g√•et grusomt galt i deres tilv√¶relse. Der kan v√¶re tale om skilsmisse, og efterf√łlgende en mistet bolig. Herefter et mistet job. Alt sammen f√łrer ud i en deroute, hvor ogs√• misbrugsproblemer st√łder til. M√•ske opholder vedkommende sig en tid hos bekendte og modtager kontanthj√¶lp, men det bliver vanskeligere at opretholde kontakten til jobcentret. Efter nogen tid tager den hjeml√łse ophold p√• et forsorgshjem.

Læse mere her

Tidlig opsporing og st√łtte til demensramte og p√•r√łrende vigtigt i Gladsaxes demenspolitik

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Vi har godt 1100 borgere i Gladsaxe, som er ramt af demens. 800 af dem er kvinder, og godt 300 m√¶nd. I de kommende √•r sker der en stigning i antallet af borgere i Gladsaxe med demens. National Videncenter for Demens sk√łnner, at antallet fra 2013 stiger med ca. 10,3 procent til 1225 i 2020. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har fokus p√•, hvordan vi bedst hj√¶lper s√•vel den enkelte, der rammes af demens, som de p√•r√łrende, som ber√łres alvorligt, n√•r deres familiemedlem, mand eller hustru, far eller mor bev√¶ger sig ind i denne umenneskelige tilstand, som demens desv√¶rre ender i. Demens underg√•r oftest en langsomt fremadskridende udvikling, men med store individuelle forskelle i forl√łbet. Der er tale om en kronisk hjernelidelse, der ikke kan helbredes.

I 2002 formulerede vi i Gladsaxe vores f√łrste demenspolitik. Det konservative Folkeparti har hele tiden v√¶ret med til at s√¶tte fokus p√•, hvad vi kan g√łre for de borgere, som rammes af demens, og naturligvis ogs√• deres p√•r√łrende. Det er uhyre vigtigt, at vi s√• tidligt som muligt kan opspore, n√•r en borger viser tegn p√• demens. S√•vel den ramte som de p√•r√łrende har brug for al den hj√¶lp og st√łtte, vi kan give dem, s√• tidligt som overhoved muligt. Demenssygdomme er desv√¶rre i tiltagende i takt med den stigende levealder. Hurtig opsporing og diagnosticering er hele tiden i fokus, dern√¶st behandling, hj√¶lp og st√łtte, s√• de √¶ldre kan stole p√•, at de f√•r den tryghed, omsorg og pleje, de har behov for, ogs√• n√•r de f.eks. p√• grund af fremskreden demens ikke selv er i stand til at udtrykke disse behov. Det skal v√¶re let for de p√•r√łrende at kontakte kommunen om hj√¶lp, n√•r de bliver opm√¶rksomme p√• begyndende symptomer.

"Demens er noget, vi taler om"

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har netop gennemf√łrt oplysningskampagner: "Aktiv med demens" og "Demens er noget, vi taler om". Det er meget vigtigt, at aftabuisere demenssygdommene. Ellers kommer hj√¶lpen ofte for sent, og giver derved yderligere grobund for utryghed. I Danmark har vi over 87.000 mennesker, der lever med en demenssygdom, hvoraf over 50.000 lider af Alzheimers sygdom. Det er betydningsfuldt at vide, hvor man skal henvende sig for at f√• r√•dgivning om udredning for demens, og hvem man kan henvende sig til ved behov for behandling og pleje.

I 2010 kom Sundhedsstyrelsen med kliniske retningslinjer som resultatet af de anbefalinger, som kom i en National Handlingsplan for Demensindsatsen. 

Læs mere her

Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke b√łr st√łtte

Når Danmark til næste år får en borgerlig regering, må en af dens vigtigste opgaver være at lave et helt nyt system for ejendomsbeskatning.

Henrik S√łrensen p√• talerstolen ved Det Konservative Folkepartis Landsr√•d i K√łbenhavn den 28. september 2014

Tale af Henrik S√łrensen (C)
Folketingskandidat i Gladsaxe-kredsen
ved Det Konservative Folkepartis Landsråd den 28. september 2014


Ejendomsskat er en umoralsk skat, som vi konservative ikke b√łr st√łtte.

Derfor er det godt, når folketingsgruppen siger stop, og kræver en fastfrysning af grundskylden.

Men det er ikke nok. 

Ejendomsbeskatningen skal sættes betydeligt ned. Ikke kun med 10 eller 20 %.

Ejendomsskat kan bedst betegnes som en skatteskrue, der er gået over gevind.

Mange helt almindelige familier betaler i dag 30.000 og 40.000 kr. om året for at bo i deres eget hus.
Og her taler vi ikke om konservative kommuner i Nordsj√¶lland fyldt med direkt√łrer, der har milliongager.
Nej vi taler om familier, der bor i socialdemokratiske kommuner som Ballerup, Hvidovre og R√łdovre.
Bor man i konservative kommuner som Frederiksberg, Gentofte og Lyngby skal man betale meget mere. På Frederiksberg vil en husejer om få år betaler langt over 100.000 kr. alene i grundskyld.

Læs mere her

_____________

Det Konservative Landsråd den 28. september 2014 vedtog herefter resolutionsforslaget fra Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe "Mit hjem er min bolig - ikke et skatteobjekt", som kan læses i sin helhed her

Moderne familieliv stiller h√łje krav til kvaliteten i dagtilbud og b√łrnehuse

Byr√•det har afsat 78 mio. kr. til at gennemf√łre ny strategiplan frem til 2018.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti

Et vigtigt tema i √•rets budgetforlig er dagtilbudsomr√•det. For alle nutidens moderne familier er det vigtigt, at der findes den n√łdvendige kapacitet til, at deres b√łrn kan f√• et tilfredsstillende tilbud om at komme i vuggestue eller b√łrnehave - et dagtilbud i et b√łrnehus. I det danske velf√¶rdssamfund er det en vigtig foruds√¶tning for at for√¶ldrene begge kan passe deres arbejde, samtidig med at deres barn f√•r et p√¶dagogisk tilbud af h√łj kvalitet. Derfor er det ogs√• et helt afg√łrende politikomr√•de for en moderne velf√¶rdskommune som Gladsaxe.

Netop nu foreg√•r der en h√łring om strategien for den fremtidige dagtilbudsstruktur. Vi har fokus p√• at skabe de fysiske rammer for faglige, milj√łm√¶ssige og √łkonomisk b√¶redygtige dagtilbud, hvor kvaliteten fastholdes. Til gennemf√łrelse af udm√łntningsplanen afs√¶ttes 12 mio. kr. √•rligt i perioden 2015 til 2018. Allerede i budget 2013 og 2014 blev der afsat i alt 30 mio. kr. til form√•let.¬† Med budgetaftalen for 2015 og frem betyder det, at der i alt er afsat 78 mio. kr.

Læs mere her

For Danmark i Europa

EU-politikken er en del af hverdagens politiske debat på linje med alle andre politikområder. Det konservative Folkeparti i Gladsaxe fremlægger indstillingen "For Danmark i Europa" på partiets landsråd i weekenden 27.-28. september 2014

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd (C), tidl. medlem af EUs Regionsudvalg.

Det er en desv√¶rre alt for almindelig misforst√•else at se ‚Äď eller endnu v√¶rre at fors√łge at placere -¬† EU-politikken som noget l√łsrevet, der foreg√•r fjernt fra danskernes hverdag og indflydelse. Alle de beslutninger vi tr√¶ffer i f√¶lleskab i EU er lige s√• meget en del af dansk politik, som det, der foreg√•r i Folketinget. Folketinget og folketingets partier og enkelte medlemmer har samtidig et stort ansvar for at f√łlge og p√•virke EU politikken i Danmarks interesse. Dette skal vel at m√¶rke ske l√łbende ‚Äď og ikke som det desv√¶rre ofte er tilf√¶ldet alt for sent, n√•r behandlingen i EU allerede har p√•g√•et i m√•neder ‚Äď m√•ske √•r.

Samtidig er det p√• det helt overordnede niveau vigtigt at vi engagerer os helhjertet i hvordan vores EU skal se ud i fremtiden. For EU er ikke bare de andres f√¶llesskab ¬†‚Äď EU er ogs√• Danmarks f√¶llesskab.
Vi konservative skal derfor naturligvis ogs√• l√łbende forholde os til EU-lovgivningen og EU-politikken i hverdagen, p√• samme m√•de som vi dagligt dr√łfter andre politiske emner. Der er hele tiden behov for, at vi forholder os til den aktuelle politiske situation. Det har stor betydning for hver enkelt af os, og vi skal derfor ogs√• selv medvirke til, at EU ikke blot parkeres p√• valgdagen til Europa-Parlamentet hvert femte √•r og dermed bliver gjort til noget fjernt "nede" i Bruxelles.

Med tiltrædelsen af et nyt Europa-Parlament, en ny Kommission, ny formand for Det Europæiske Råd, ny udenrigsrepræsentant osv. i dette efterår finder vi det naturligt, at Det konservative Folkeparti markerer nogle klare EU-politiske synspunkter som en del af den hverdag, vi alle befinder os i, uanset om debatten og beslutningerne tager udgangspunkt i EU, Folketinget eller vore byråd og kommunalbestyrelser.
Heldigvis er Det konservative Folkeparti fortsat repr√¶senteret i EPP-gruppen (European Peoples Party) i Europa-Parlamentet - Parlamentets st√łrste politiske gruppe. Derved har vi fortsat indflydelse p√• den europ√¶iske lovgivningsproces og kan med v√¶gt deltage i den Europapolitiske debat.

Styrkelse af Folketingets rolle

I Folketinget dr√łfter man, hvordan man kan styrke sin indflydelse p√• EU-lovgivningen. Den danske lovgivningsproces er en integreret del af beslutningsprocessen i EUs institutioner og vice versa. Derfor skal Det konservative Folkeparti som led i styrkelsen af de nationale parlamenters rolle i EUs beslutningsproces bidrage til at sikre, at EU s√• tidligt som muligt t√¶nkes ind i den danske beslutningsproces. Folketingets medlemmer skal f.eks. gennem Folketingets st√•ende udvalg automatisk informeres om initiativer fra EU og deres betydning for Danmark. Tilsvarende skal alle danske lovforslag indeholde en vurdering af de EU-retlige konsekvenser. Herigennem skal vi skabe en bedre og mere klar lovning og en f√¶lles politisk forst√•else for samspillet imellem den danske og den europ√¶iske lovgivning.

Læs mere her

Konservative i bredt budgetforlig som sænker skatten og dækningsafgiften

Oven p√• valgkampens overdrevne boksekampsretorik er det godt for Gladsaxe at komme tilbage til hverdagen, hvor det er muligt at opn√• samarbejde om f√¶lles l√łsninger. Budgetaftalen for 2015-2018 pr√¶ges af √łkonomisk, social og klimam√¶ssig ansvarlighed og en aktiv erhvervs- og v√¶kstpolitik.

Dækningsafgiften på erhvervsejendomme blev nedsat med 0,2 promillepoint.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Borgmesterens f√łrste budgetudspil var ganske klogt. Ved at foresl√• en skatteneds√¶ttelse p√• 0,1 skatteprocent im√łdekom hun p√• forh√•nd et stort √łnske blandt de borgerlige partier. Heldigvis var borgmesteren lydh√łr for det konservative √łnske om ogs√• at neds√¶tte d√¶kningsafgiften p√• erhvervsejendomme med 0,2 promillepoint igen n√¶ste √•r. Begge dele er en god investering i den v√¶kst og udvikling, som sker i Gladsaxe de kommende √•r. Skatteprocenten for 2015 er herefter 23,9 og d√¶kningsafgiften 9,6 promille.

N√•r jeg l√¶ser den endelige budgetaftale igennem, ser jeg adskillige konservative fingeraftryk.¬† F√łrst og fremmest er Gladsaxe tilbage i Top10 blandt landets billigste skattekommuner. Samtidig opretholder vi vort velf√¶rdsniveau og den gode service, som borgerne s√¶tter pris p√•. Og s√• gives der plads til fortsat udvikling af og forbedret indhold p√• de mange kerneomr√•der, som kommunen ar ansvaret for, herunder ikke mindst for de svage medborgere, som vi har et s√¶rligt ansvar for. Det kan alt sammen kun lade sig g√łre, fordi vi har et godt udgangspunkt i en solid √łkonomi baseret p√• mange √•rs brede politiske forlig.

Læs mere her

Vi skal arbejde videre med fremtidens skolekapacitet i Gladsaxe for at sikre gode l√¶ringsmilj√łer

Vi skal sikre alle elever og l√¶rere et godt og fremtidsrettet l√¶ringsmilj√ł, og vi skal tilpasse skolekapaciteten p√• vore folkeskoler bedre. S√łborg Skole, hvis √¶ldste del er fra 1926, har behov for nyinvestering, s√• den kan blive opdateret.

Den splinternye Bagsværd Skole giver ideelle betingelser for en optimal skoledag med trivsel og læring


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Også i de kommende år skal byrådet arbejde aktivt med at tilpasse skolekapaciteten for vore folkeskoler. Det fremgår af det budgetoplæg, som forhandles blandt partierne i Gladsaxe Byråd.

I den forl√łbne valgperiode skete meget store omv√¶ltninger. En ny Gr√łnnemose Skole blev skabt ved sammenl√¶gning af H√łje Gladsaxe Skole og Marielyst Skole i en kraftigt ombygget H√łje Gladsaxe Skoles rammer. Vi tog den splinternye Bagsv√¶rd Skole i brug efter sammenl√¶gningen af den gamle Bagsv√¶rd Skole og S√łnderg√•rd Skole, d√©r hvor sidstn√¶vnte l√•, i tilknytning til det store idr√¶tsomr√•de i det centrale Bagsv√¶rd. Samtidig sammenlagde byr√•det 10. Klassecentret og Ungdomsskolen for at skabe et nyt ungdomsmilj√ł i den tidligere Marielyst Skoles rammer.

Desv√¶rre oplever vi fortsat, at kapaciteten er sk√¶vt fordelt p√• kommunens folkeskoler. Nogle skoler oplever behov for ekstra lokaler og klasser ud over det antal spor, som skolen er indrettet til. Til geng√¶ld er der ledig kapacitet p√• andre skoler. Derfor skal det unders√łges, hvordan den eksisterende kapacitet p√• alle kommunens folkeskoler kan udnyttes bedst muligt. Hvert √•r sker der desv√¶rre tilpasning af skoledistrikterne, som ind imellem synes helt umulig at acceptere, n√•r f.eks. elever, der n√¶sten er naboer til √©n skole, desv√¶rre m√• henvises til en anden skole l√¶ngere v√¶k. Det er utilfredsstillende for alle.

Overbygningsskoler kan fortsat v√¶re en fornuftig l√łsning

Det konservative Folkeparti fremkom i forrige byr√•dsperiode med alternative forslag til, hvordan vi ser fremtidens l√¶ringsmilj√łer bedst indrettet. Vi foreslog f.eks., at byr√•det unders√łger mulighederne for at oprette en eller flere overbygningsskoler, hvor vi tilbyder de store elever fra 6. eller 7. klasse et s√¶rligt motiverende ungdomsmilj√ł. Det ville samtidig betyde, at flere andre skoler, skulle v√¶re "f√łdeskoler" til overbygningsskolen. Desv√¶rre n√łd vort forslag ikke fremme, og vi valgte derfor at s√łge indflydelse p√• de beslutninger, som det store flertal i byr√•det √łnskede. Vi mener imidlertid forsat - kraftigt underbygget af bl.a. nationale erfaringer - at vi kan skabe bedre l√¶ringsmilj√łer for vore unge ved at f√łlge dette spor.

S√• langt er vi endnu ikke kommet i forhandlingerne. Men der er bred enighed om, at vi er n√łdt til ogs√• at kigge p√• de forventninger til elevtallet, som n√łdvendigvis f√łlger af den fortsatte tilv√¶kst af borgere, som skal bo i Gladsaxe i de kommende √•r. En tilv√¶kst p√• 500 nye boliger, som aktuelt er m√•let, vil betyde flere elever. Den nuv√¶rende kapacitet er efter vor opfattelse fortsat tilstr√¶kkelig, men hvordan den skal fordeles giver helt sikkert anledning til hovedbrud for byr√•det. Nogle - s√¶rligt popul√¶re - skoler vil f√• vanskeligt ved at optage flere elever. Samtidig opleves som n√¶vnt ledig kapacitet p√• andre skoler. Det er her vi ser en form for overbygningsskoler som en mulig l√łsning.

Læs mere her

Det bliver dyrt - b√•de menneskeligt og √łkonomisk, hvis vi ikke tager alvorligt ved l√¶re af mange √•rs erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe

I budgetforslaget afs√¶ttes 40 mio. kr. til ca. 170 nye almennyttige boliger over de n√¶ste fire √•r. I Gladsaxe er 1/3 af alle boliger almennyttige, hvor kommunen medfinansierer og stiller garanti for opf√łrelsen. Samtidig finansierer kommunen en omfattende boligsocial indsats i de store bebyggelser i H√łje Gladsaxe og V√¶rebro Park.

Bytoften, der opf√łres for DAB, er et meget sp√¶ndende boligomr√•de med 114 nye r√¶kkehuse. Her er der t√¶nkt meget over at skabe et positivt og attraktivt milj√ł for de kommende beboere


Af Lars Abel, 2. viceborgmester, medlem af Gladsaxe Byråd for Det konservative Folkeparti.

Almennyttigt boligbyggeri har i de seneste mange år præget boligsammensætningen i Gladsaxe. I dag er ca. 1/3 af alle boliger almennyttige. I de år - primært 1960'erne og 1970'erne, hvor der skete en kraftig udbygning i Gladsaxe, blev der udlagt store områder til byggeri, hvor Arbejdernes Boligsselskab (AB), Gladsaxe Almennyttige Boligselskab (DAB / GAB) og andre boligselskaber fik fortrinsret til at stå for de den gang nye boligområder.

Vi har faktisk mange dejlige almennyttige boligomr√•der. Eksempelvis er det flotte og gr√łnne S√łnderg√•rd Park i Bagsv√¶rd (GAB) i √•r nomineret til Danmarks smukkeste almennyttige bolig. 14 byggerier landet over dyster om titlen, som Bygningskultur Danmark st√•r bag. De s√¶tter fokus p√• et stykke overset kulturarv, der symboliserer velf√¶rdssamfundets fremv√¶kst, hvor mange familier fik r√•d til lys, luft og f√¶llesskab.

I Gladsaxe havde vi pr. 1. januar 2013 31.715 boliger. Heraf var 6.773 parcelhuse, 6.401 rækkehuse, og 18.418 etageboliger. Vi havde 18.613 lejeboliger, 11.772 boliger benyttes af ejer. Private ejer 10.496 boliger, 11.326 findes i almennyttige boligselskaber, 1.834 i private andelsboligforeninger, og 5.197 var ejerlejligheder.

Som konservative har vi altid √łnsket, at der skulle v√¶re en god balance i de forskellige ejer- og boligformer i Gladsaxe. Kun p√• denne m√•de kan vi ogs√• sikre den sociale balance og socio√łkonomiske og aldersm√¶ssige sammens√¶tning af borgerne i kommunen. Der skal v√¶re boliger i varierende st√łrrelse, men vi har i dag en meget stor overv√¶gt af sm√• boliger, hvorfor behovet is√¶r g√•r i retning af flere st√łrre familieboliger.

40 mio. kr. til nye almennyttige boliger

I budgetopl√¶gget for 2015-18 forventes det, at der skal bygges op mod 500 nye boliger i kommunen. Antallet af borgere stiger, og der er p√¶n tilflytning til kommunen udefra. Det stiller krav til, at antallet af tidssvarende boliger stiger i takt med befolkningstilv√¶ksten. Af de forventede nye boliger foresl√•r borgmesteren, at den nuv√¶rende fordeling, hvor 1/3 er almennyttige boliger, s√łges fastholdt. Dvs. at ca. 170 boliger af de nye boliger skal v√¶re almennyttige boliger. Forslaget er, at der i kommunens budget for 2015-2018 afs√¶ttes 40 mio. kr. til kommunal medfinansiering og garantistillelse til opf√łrelse af almene boliger.

Den optimale fordeling af de forskellige boligformer i Gladsaxe Kommune kan naturligvis diskuteres. Men n√•r det besluttes, at kommunen skal medfinansiere og stille garanti for opf√łrelse af flere almennyttige boliger, er det under alle omst√¶ndigheder et absolut krav fra det fra Det konservative Folkepartis side, at vi tager ved l√¶re af mange √•rs b√•de gode ‚Äď men ikke mindst ogs√• meget d√•rlige erfaringer fra boligprojekter i Gladsaxe.

Læs mere her

Mangfoldigheden præger kultur og fritid i Gladsaxe - heldigvis!

Foreningslivet i Gladsaxe tiltrækker tusinder af borgere året rundt. Idræt, kultur og fritid er grundstammen i "Det levende Gladsaxe" og skaber vigtig sammenhængskraft og demokratiforståelse.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, formand for Folkeoplysningsudvalget i Gladsaxe Byråd

Vi m√łdte dem p√• Gladsaxedagen, og vi m√łder dem p√• Telefonfabrikken, n√•r der afholdes Kulturfestival. Tusinder af lokale borgere dyrker √•ret rundt deres fritidsaktiviteter i de mange hundrede foreninger, som udg√łr idr√¶t, kultur og fritidslivet i Gladsaxe. M√•ske ikke hver dag helt s√• synlige som ved de store arrangementer i det offentlige rum. Men de er der, rundt omkring i de forskellige klubber og tr√¶ningslokaler, foreninger, huse og hytter, som udg√łr rammen for aktiviteterne.

Som formand for Folkeoplysningsudvalget har jeg i √•r v√¶ret p√• g√¶stevisit hos paraplyorganisationerne for idr√¶tten - FIG: F√¶llesr√•det af Idr√¶tsforeninger i Gladsaxe, for kultur i Kulturen, for aftenskolerne i Aftenskolernes Samarbejdsudvalg, og senest for spejderne i BUS - B√łrne- og Ungdomsorganisationernes Samr√•d. Alle steder demonstrerede man - hver p√• sin m√•de - hvordan man seri√łst og professionelt griber arbejdet an med planl√¶gning af √•rets gang og samarbejdet med de forskellige foreninger, som er aktive p√• deres omr√•der. Der l√¶gges tusinder af arbejdstimer af de mange frivillige - til gavn for mange flere og til gavn for hele samfundet. Det er her vi skaber "medborgere" - i ordets helt fundamentale betydning.

Fritidslivet ind i Skolen

Foreningslivet i Danmark - og i Gladsaxe trives i bedste velgående. Det skal det naturligvis blive ved med. I forbindelse med den nye Folkeskolereform udfordres forenings- og fritidslivet yderligere. Reformen indebærer, at skolen skal åbne sig ud mod samfundet. Det er samtidig foreningernes historiske chance for at få forbundet de to store" institutioner", som er så grundlæggende for vores demokrati, nemlig Folkeskolen og Forenings Danmark. Skolerne er forpligtet til at åbne sig mod den verden, de er en del af. Det skal være med til yderligere at styrke sammenhængskraften mellem os alle.

Det er vigtigt, at vi som politikere, er med til at sikre gode rammer for disse mange aktiviteter. I skolerne, ja, men s√• absolut ogs√• for foreningerne. Skolen skal ikke konkurrere med foreningerne. Som udvalgsformand har jeg g√•et forrest i bestr√¶belserne p√•, at foreningslivet fortsat skal have en central plads for de mange b√łrn og unge, ja for alle borgere, is√¶r udenfor skolen.

Læs mere her

Nu melder sporvognsproblemerne sig for alvor i Gladsaxe

Vi har brug for mere metro - ikke genindf√łrelse af sporvognen, som vil skabe endnu mere tr√¶ngsel p√• vejnettet.

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byr√•d √łnsker mere metro i K√łbenhavn, og vi √łnsker metro langs Ring3 og fra Gladsaxe til K√łbenhavns Centrum. Desv√¶rre har der ikke hidtil v√¶ret lydh√łrhed for dette fornuftige synspunkt. Til geng√¶ld er der virkelig g√•et inflation i "letbane" √łnskerne. De √łvrige partier synes det er helt rigtigt, at vi skal genindf√łre sporvognen - i moderne udsmykning, javel, men: stadig en traditionel sporvogn, m√•ske lidt mere bekvem end fortidens - en sporvogn.

Sporvognen skaber nye bilk√łer og mere tr√¶ngsel

N√•r vi forf√¶gter dette synspunkt skyldes det, at vi √łnsker at tilvejebringe et reelt alternativ til de mange biler, som hver dag k√łrer ud og ind af Gladsaxe. N√•r sporvognen - desv√¶rre - kommer til at k√łre langs Ring3 kommer den til at sp√¶rre for de mange biler, som fortsat √łnsker at bringe deres f√łrer og eventuelle passagerer til/fra deres hjem/arbejdsplads i eller udenfor kommunen. Det skaber bilk√łer og √łget forurening. Husk p√• at de store forandringer, som er p√• vej i erhvervsomr√•derne, skal skabe titusinder af nye arbejdspladser. Sporvognen kommer kun i begr√¶nset omfang til at v√¶re pendlernes transportform. Hvorfor ? Fordi vi alle √łnsker at komme hurtigt fra punkt A til punkt B og retur. Frihedsgraden ved at v√¶lge bilen er st√¶rkere end trangen til at sidde klemt i sporvognen.

Ogs√• i K√łbenhavns Borgerrepr√¶sentation taler man nu om en letbane langs Frederikssundsvej til Husum og videre til Gladsaxe Trafikplads. Vi har ikke brug for en ny tv√¶rg√•ende sporvognslinje. Vi har brug for en metroforbindelse, s√• vi kan hurtigt til/fra K√łbenhavns Centrum, og f.eks. Lufthavnen. Dette projekt til/fra Husum er blot en sporvogn for sporvognenes egen skyld, ikke for passagerernes.

Vi m√• sikre de bedst mulige trafiktekniske l√łsninger - "n√łdl√łsninger"

I erkendelse af, at vi p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke kan √¶ndre p√• flertallets beslutning om at anl√¶gge sporvognsforbindelsen fra Lundtofte/Lyngby til Ish√łj langs Ring 3 agter vi at benytte vores stemme i Gladsaxe Byr√•d til at sikre de bedst mulige trafiktekniske l√łsninger i Gladsaxe. Det er nemlig nu alle de trafikale problemer begynder at melde sig. Konsekvenserne bliver f√łrst meget senere synlige for de fleste borgere, men for byr√•dets medlemmer g√¶lder det nu, at vi skal tr√¶ffe beslutninger om, hvor der skal lukkes veje eller ops√¶ttes hegn, hvor der skal ske indskr√¶nkninger af vejbanerne, og hvor der skal skabes omk√łrsler bl.a. gennem boligkvartererne.

Vi er fortsat principielt imod sporvognen. Vi har stemt imod helt frem til etableringen af Letbaneselskabet, som skal etablere og drive sporvognsforbindelsen. F√•r vi en chance for at k√łre filmen tilbage, vil vi gribe den med kysh√•nd.

Læs mere her

Social ansvarlighed - f√łrst og fremmest

Fokus på borgenes sundhed - behov for flere sundhedshuse og på forebyggelse og pleje

Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter er borgernes direkte indgang til en lang række tilbud på sundhedsområdet

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, Det konservative Folkeparti i Gladsaxe Byråd

Det danske velf√¶rdssamfund er vigtigt at bevare og udvikle. Social ansvarlighed er derfor for mig som konservativ en livsholdning. √ėkonomisk ansvarlighed er foruds√¶tningen for, at vi fortsat kan levere den velf√¶rd, som borgerne i Gladsaxe b√•de forventer og har krav p√•. Vi er indstillet p√• at fastholde vores serviceniveau overfor borgerne - ogs√• p√• den lange bane. Flere borgere kr√¶ver fortsat udvikling af de mange tilbud, vi som kommune har ansvaret for.

Med Strukturreformen i 2006 overtog Gladsaxe Kommune et endnu st√łrre ansvar for borgernes velf√¶rd og de velf√¶rd- og sundhedsydelser, vi har bygget op igennem mange √•r. ¬†Vi skal v√¶re med til at l√łse de moderne familiers behov for fleksible dagtilbud, vi skal allerede i skolen have fokus p√• b√łrnenes sundhed og spotte eventuelle problemstillinger som v√¶gt, rygning, stoffer og inaktivitet, vi skal aktivt v√¶re med til at forebygge livsstilssygdomme, og vi skal stille de n√łdvendige faciliteter til r√•dighed for syge og √¶ldre, psykisk syge og alle de andre grupper af mennesker, bl.a. handicappede og socialt udsatte, som har behov for f√¶llesskabets hj√¶lp og omsorg.¬† En fokuseret forebyggelsesindsats skal give Gladsaxes borgere et l√¶ngere og bedre liv.

Sunde og raske borgere

Reelt kan det ogs√• bedst betale sig for Gladsaxe, at vi undg√•r at vore borgere bliver syge. Det bliver mere kostbart for os alle - ogs√• kommunens egen kasse - n√•r vore borgere skal behandles p√• hospitalet. Derfor er det vigtigt, at vi g√łr mest muligt for at undg√• at vore borgere bliver syge.
Vi skal bakke op om Regeringens forslag til styrkelse af samarbejdet med de praktiserende l√¶ger, som er en krumtap i borgernes sundhed. I hvilken grad kan byr√•det medvirke til at sikre borgernes en bedre service i kontakten med familiel√¶gen ? Vi b√łr i planl√¶gningen bidrage med at f√• samlet flere opgaver i sundheds- og l√¶gehuse, hvor der er l√¶ngere √•bningstid og bedre adgang for borgerne til at komme hurtigt til l√¶gen, s√•fremt der opst√•r behov herfor. Herved kan vi ogs√• tidligere opdage eventuelle sygdomme og g√• i gang med hurtig behandling. Og m√•ske helt undg√• hospitalsindl√¶ggelse.

Læs mere her

Kommunestrategiens fokus p√• "den levende by i v√¶kst" sikrer det √łkonomiske r√•derum, hvis vi handler klogt i budgetdr√łftelserne

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, konservativt medlem af Gladsaxe Byråd.

Gladsaxe Byr√•d skal i oktober 2014 godkende det forslag til kommunestrategi, som har v√¶ret under forberedelse siden det tidlige for√•r og senest er fremlagt i offentlig h√łring blandt kommunens borgere. Forslaget tager en r√¶kke udfordringer op, og udstikker retningslinjer for udviklingen de n√¶ste fire √•r 2014-2018.

Den grundlæggende vision lyder:

Vi konservative er enige i, at den levende by i v√¶kst kr√¶ver et bred fokus og nyt√¶nkning i forhold til erhvervsudviklingen, byen og velf√¶rden. Vi skal fastholde velf√¶rden ved at tiltr√¶kke flere borgere og virksomheder. Gladsaxe er en kommune, som leverer velf√¶rd "p√• forkant", som vi udtrykker det. Vi har et h√łjt serviceniveau, som jeg ved, borgerne √łnsker at vi skal holde fast i. Det foruds√¶tter, at vi fortsat har en robust √łkonomi. Takket v√¶re mange √•rs brede budgetforlig, hvor Det konservative Folkeparti har v√¶ret med i beslutningerne, har byr√•dets √łkonomiske politik som hovedregel v√¶ret pr√¶get af fornuftige beslutninger, selv om vi - netop som konservative - ogs√• har nogle omr√•der, hvor vi ser principielt forskelligt p√• nogle l√łsninger i forhold til flertallet, men p√• den anden side ogs√• m√• acceptere: nogle principper, som vi ikke (endnu) har kunnet skabe flertal for i byr√•det.

Læs mere her

Stabil lav skat må være målet for alle i budgetforhandlingerne

N√¶ste √•rs budget er traditionen tro ogs√• i fokus p√• GladsaxeDagen - i √•r l√łrdag den 23. august 2014

Af Lars Abel, 2. viceborgmester, konservativt medlem af Gladsaxe Byråd

Ingen skal v√¶re i tvivl. Det er fortsat en konservativ m√¶rkesag at fastholde Gladsaxe som en kommune med lav og stabil skatteprocent. Alle i byr√•det ved udm√¶rket, at vi ikke kan forvente vort √łkonomiske r√•derum udvidet i de kommende mange √•r. Tv√¶rtimod har ogs√• SR regeringen meldt klart ud, at der skal ske yderligere stramninger.

Det betyder, at alle ansvarlige politikere i Gladsaxe må indstille sig på, at vi ikke kommer til at udvide kommunens budget for 2015, men har som bunden opgave at finde budgetlinjer, hvor vi kan skaffe flere penge gennem omlægninger, effektiviseringer eller egentlige omprioriteringer.
Gladsaxe nedsatte skatteprocenten fra 24,1 i 2013 til 24,0 i 2014. Det var selvf√łlgelig ogs√• valg√•r, da budgetaftalen blev underskrevet, men vi tror p√•¬† det fornuftige i fortsat at signalere permanent lav skat, og gerne nedadg√•ende skat i en n√¶r fremtid. Ogs√• selv om n√¶ste kommunevalg ikke ligger lige omkring hj√łrnet.

2014 ligger Gladsaxe som den 12 billigste kommuneskattekommune i landet. Ikke s√• ringe endda. Den billigste er Rudersdal med 22,5. T√•rnby ligger nummer 6 med 23,5. Nabokommuner som Gentofte, Herlev og Lyngby-Tarb√¶k ligger alle lavere med henholdsvis 22,8, 23,7 og 23,7. K√łbenhavn udskriver 23,8.
Ved at satse p√• flere borgere i gode job i lokale virksomheder √łges skattegrundlaget automatisk. Det √•bner adgang til gradvis s√¶nkning af skatteprocenten. Samtidig kan vi opretholde det nuv√¶rende serviceniveau.

Spændende Tårnby model

Det er derfor naturligvis spændende, når Tårnbys socialdemokratiske borgmester Henrik Zimino i sommervarmen melder ud, at han går efter at nedsætte skatteprocenten med en hel procent, således at Tårnby allerede fra næste år får den laveste skatteprocent i landet. Borgmesteren begrunder det bl.a. med, at Tårnby har en solid likviditet, og at der er stramme rammer for, hvor meget service- og anlægsudgifterne kan hæves. Dertil kommer den rekordlave rente, som ikke giver kommunen nogen reel gevinst. Henrik Zimino understreger, at en skattenedsættelse ikke vil gå ud over kommunens serviceniveau.

Det vil koste T√•rnby Kommune 70 mio. kroner √•rligt at s√¶nke personskatten med et procentpoint. T√•rnby borgmesteren h√•ber dog, at en del af den udgift de f√łrste fire √•r vil blive d√¶kket af den statslige pulje, der er afsat for at tilskynde kommuner til at s√¶nke skatten. Hvis det sker, vil kommunen f√łrst b√¶re det fulde tab ved en skatteneds√¶ttelse i 2019.

Tårnby Kommune har altid været kendt for at have en overordentlig god likviditet. Gladsaxe har ikke en dårlig likviditet, men vi har foretaget store investeringer gennem de senere år, bl.a. til den nybyggede Bagsværd Skole. Så vi kan nok ikke nå helt i mål ved blot at "tage af kassen".

Men Gladsaxes borgmester m√• da meget gerne lade sig inspirere af sin kollega i T√•rnby. Kunne vi bare komme ind p√• Top 10 i laveste skatteprocent, s√• vil vi da have n√•et noget af vejen ! Gladsaxe beh√łver ikke, at v√¶re dyrere i skatteprocent end vore nabokommuner.

Konservative kan godt udpege nogle "store" omr√•der, hvor vi ved oml√¶gninger af mere principiel art, kan finansiere et st√łrre bel√łb. √ėget konkurrenceuds√¶ttelse, gerne med budmuligheder for kommunale afdelinger, kunne v√¶re √©n m√•de at effektivisere Gladsaxes √łkonomi. Vi kunne f.eks. s√¶lge GKR - Gladsaxe Kommunes Reng√łringsselskab - til en privat akt√łr, evt. omdanne GKR til et OPP - Offentligt Privat Partnerskabs Projekt.

Læs mere her

Der er altid arbejde nok til dem i Folketinget, der vil arbejde...

De tre talere: viceborgmester Lars Abel, tidligere udenrigsminister Per Stig M√łller og folketingskandidat Henrik S√łrensen

Konservativ viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abels
tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsm√łde i Aldershvile Slotspark ved Bagsv√¶rd S√ł torsdag den 5. juni 2014

"Der er alt for mange medlemmer af Folketinget" - konstaterede en r√¶kke toppolitikere tidligere i √•r. "I takt med, at mere lovgivning er flyttet til Bruxelles, og landets kommuner har f√•et st√łrre muskler, er der mindre at lave for medlemmerne af landets parlament", argumenterede man.

Naturligvis er der ikke nogen eksakt videnskab, som kan p√•vise, hvor mange medlemmer, der ideelt set b√łr v√¶re i et nationalt parlament. Men at p√•st√•, at der ikke er nok at lave i det danske Folketing, minder mig om den Holbergske logik: "En sten kan ikke flyve, Mor-Karen kan ikke flyve, ergo er Mor-Karen en sten".

Det er efter min mening op til ledelsen i alle de repr√¶senterede partiers folketingsgrupper at sikre, at samtlige folketingsmedlemmer involveres i arbejdet. Og her kan jeg ikke dy mig for at komme med en lettere omskrivning af Niels Hausgaards gamle kending ‚ÄĚder er altid arbejde nok til dem i Folketinget, der vil arbejde ‚Äď bare de ogs√• f√•r lov til det!‚ÄĚ

Læs hele Lars Abels Grundlovstale her.

Trods truende skyer var mange m√łdt op i Aldershvile Slotspark for at fejre Grundlovsdag

 

P√• Bagsv√¶rd S√ł skal bl.a. Blish√łnen, Abel og Harald l√¶gge grunden til danske rosportsmedaljer ved kommende VM og OL

Den √•rlige reception for idr√¶tsud√łverne i Gladsaxe pr√¶ges altid af den "bl√•" idr√¶t. Roere, kano- og kajakroere i stort tal vender hvert √•r hjem med medaljer og mesterskaber fra s√•vel internationale som nationale konkurrencer.

Bagsv√¶rd S√ł er simpelthen et fantastisk omdrejningspunkt for "s√łens folk". Planerne for fremtidens Gladsaxe Rostadion som center for talentudvikling og tr√¶ning samt bedre muligheder for internationale konkurrencer er nu ved at tage form. Med naturen som kulisse gives plads til unge som gamle, der sk√¶rer sig igennem s√łens vand.  

I for√•ret har viceborgmester Lars Abel navngivet nye b√•de for Dansk Forening for Rosport og  Bagsv√¶rd Roklub samt for Nybro Fur√• Kano- og Kajakklub. Blish√łnen, Abel og Harald skal derfor alle v√¶re med til at l√¶gge grunden til danske rosportsmedaljer ved kommende VM og OL.

Idr√¶tten p√• Bagsv√¶rd S√ł er utvivlsomt med til at brande Gladsaxe positivt over hele verden, og det er derfor vigtigt, at vi i kommunen giver dem de bedste betingelser for at kunne ud√łve deres sport.

 

√ėget faglighed i skolen og udvikling af ungemilj√łet i Gladsaxe

P√• alle Gladsaxes skoler skal vi i 2014 implementere √¶ndringerne som f√łlge af folkeskolereformen. Her den tidligere Egegaard Skole - nu Gladsaxe Skole.

Af Lars Abel,
Viceborgmester, Det konservative Folkeparti

Folkeskolereformen er klart den vigtigst opgave for det nye byr√•d. Alle interessenter skal involveres. Et nyt hold politikere skal i gang med intensive temadr√łftelser af de mange emner, som ber√łres af reformen.

Reformen medf√łrer, at skoledagen udvides og samtidig f√•r som m√•l at integrere skolens undervisning med¬† SFO,¬† klubber og fritidsaktiviteter, dvs. kultur- og idr√¶tslivet.¬† Overskriften er l√¶ring hele dagen. B√łrn og unges dannelse og uddannelse er et f√¶lles anliggende og en tv√¶rg√•ende opgave for alle, der har ansvar for b√łrnene. Vi skal t√¶nke sammenh√¶ng, variation og helhed ind i alle dagens aktiviteter. Byr√•det skal i marts 2014 behandle forslaget.

Udviklingsprojektet for ungemilj√łet f√•r en lidt l√¶ngere frist. Udfordringerne er store. Konservative er enige i, at vi skal have et reelt kvalitetsl√łft af den danske folkeskole b√•de for st√¶rke og svage elever. Vi er ogs√• tilh√¶ngere af √łget lektiehj√¶lp til de b√łrn og familier, som √łnsker det. Men det skal ikke v√¶re tvang. Mange for√¶ldre vil gerne hj√¶lpe b√łrnene hjemme, ligesom mange b√łrn har gode fritidsaktiviteter, som de har brug for at komme af sted til. De skal ikke tvinges til at blive p√• skolen. Vi kan og skal t√¶nke skolen anderledes.

Min vision er en skole, hvor der undervises i kundskaber og f√¶rdigheder, hvor der er udfordringer for b√•de de st√¶rkeste og de svageste elever. En skole, hvor viden kommer f√łr form, og hvor ingen er i tvivl om, at form√•let f√łrst og fremmest er faglig og personlig dannelse og ikke opbevaring.

Maksimal konservativ indflydelse

F√łrst af alt en stor TAK til alle, der har hjulpet os i valgkampen. En s√¶rlig tak til alle kandidater, og til alle, der har vandret gaderne tynde.

Desv√¶rre gik det denne gang ikke helt, som vi √łnskede det. ¬†

Valget den 19. november 2013 bet√łd, at vi m√• sige farvel til 2 af de 3 konservative mandater i Gladsaxe Byr√•d. Med 2.161 konservative stemmer, er det byr√•dets ”dyreste” enkeltmandat, og vi var meget t√¶t p√• at kunne have bibeholdt to mandater.

Nuværende medlem af Gladsaxe Byråd Eva Michaelsen genopstillede ikke, mens Kristoffer Beck, der også er landsformand for KU, fik et meget flot valg med 410 personlige stemmer. Desværre manglede vi nogle få hundrede stemmer for, at han kunne fortsætte i Byrådet.

Lars Abel fortsætter i byrådet med 738 personlige stemmer (nummer 4 på listen over flest personlige stemmer ved valget i Gladsaxe).

Igennem hele valgkampen har vi fokuseret p√• behovet for, at konservative holdninger f√•r indflydelse p√• de beslutninger byr√•det tr√¶ffer for fremtidens Gladsaxe. √ėkonomisk og social ansvarlighed, fremtidsorienteret erhvervspolitik, kvalitet i undervisningen, nul-tolerance overfor kriminalitet, neds√¶ttelse af skatten og meget mere er helt centrale temaer, der kr√¶ver en st√¶rk konservativ stemme.

Men det foruds√¶tter ogs√• mulighed for at v√¶re til stede og aktiv involvering at opn√• indflydelse. Byr√•dets st√•ende udvalg og ikke mindst √ėkonomiudvalget er stedet, hvor det meste af byr√•dets egentlige arbejde udf√łres, og hvor det er muligt at p√•virke beslutningerne. Med blot et enkelt mandat har det derfor ogs√• v√¶ret af afg√łrende betydning for os at kunne v√¶re s√• centralt placeret som muligt i flest mulige udvalg.

Derfor er vi også tilfredse med at have kunnet indgå en konstitueringsaftale, der sikrer maksimal konservativ indflydelse og bl.a. gennem udvidelse af enkelte udvalg totalt set sikrer flere borgerlige udvalgsmedlemmer.

Der var efter valget absolut ingen muligheder for at etablere et borgerligt flertal i Gladsaxe Byr√•d, eller for at opn√• opbakning fra et flertal i byr√•det til at st√łtte en borgerlig borgmester.

Konstitueringsaftalen, der er indg√•et med A, B, F og √ė, er udelukkende en valgteknisk aftale. Der er s√•ledes ikke knyttet nogen politiske elementer hertil.

Aftalen sikrer bl.a., at Lars Abel kommer i √ėkonomiudvalget (√ėU), B√łrne- og Undervisnings- Udvalget (BUU), Kultur-, Fritids- og Idr√¶tsudvalget (KFIU) samt Folkeoplysningsudvalget (FOU) (som formand). Det sker bl.a. ved at udvide s√•vel √ėU som BUU fra 9 til 11 medlemmer. Endvidere bliver Lars Abel 2. viceborgmester.

Mindretalsvalggruppen (V+O+I) vil herefter r√•de over mindst samme antal medlemmer i √ėU og de st√•ende udvalg, som en tilsvarende valggruppe (V+O+C+I) tilsammen ville have r√•det over. Netto tilf√łres s√•ledes et ekstra antal borgerlige udvalgsmedlemmer. Udvidelsen af udvalgene ville ikke ske, s√•fremt vi deltog i mindretalsvalggruppen, som til geng√¶ld s√• skulle fordele pladserne mellem 4 og ikke kun 3 partier.

Vi har i de samtaler, der har fundet sted på rådhuset, argumenteret for, at konstitueringen blev bredt ud over flere af de borgerlige partier. Men det har der desværre ikke været interesse for. Vi ser naturligvis fortsat gerne et tæt samarbejde mellem de borgerlige partier i Gladsaxe Byråd.